Vi VILLE ha' en dreng.

"Hvis det er en pige, så vil vi altså ikke have hende", siger min kæreste, imens han blinker til mig og smiler sødt. Manden var en smule nervøs, og havde i timerne for inden brugt en del tid på at remse alle de ting op, han ikke ville kunne finde ud af, hvis nu det skulle være en pige.

Jeg selv går i mine egne tanker og hører ikke rigtig, hvad mandens bekymringer går ud på. Jeg er nemlig rimelig overbevist om, at det er en dreng, der gemmer sig inde i maven på mig. Meeeen for at være helt ærlig, er jeg sgu nok også en smule bange for, at det ikke er tilfældet.. At jeg ikke skal være den drenge-mor jeg havde forestillet mig, jeg skulle være. At jeg ikke skal se lykken i Pilot-mandens øjne, når de fortæller os, at det er en lille tissemand, vi kan se på skærmen. At hele mit billede af vores fremtidige familie - med en lille langhåret knægt i mellem os - bliver ødelagt.. Revet i stykker.

Det er en kold vinter-morgen i januar måned sidste år, og min bedre halvdel og jeg er på vej hen til den kønsscanning, der slet ikke var nogen tvivl om, vi ville ha'.
Og jeg kan lige så godt være ærlig og fortælle jer, at vi mildest talt ville blive LIDT skuffede, hvis scanningen fremviste en lille prinsesse. Og det er sgu helt Normalt og OKAY.

Jeg er ved at brække mig over gravide kvinder, der påstår, at de ikke foretrækker det ene køn frem for det andet.. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at der er nogen(måske dem der har kæmpet med at blive gravide), der vitterligt bliver lige glade for begge meldinger. MEN det kan sgu ikke passe, at det ligefrem skal være forbudt at have et ønske. Det er jo ikke fordi, man ikke i sidste ende bliver lige lykkelig.. ..Det er jeg overbevist om, at man gør! Men man styrer nu engang ikke, hvad hjernen den tænker og kroppen den føler. Du kan så vælge at fortrænge det eller lyver om det, men hvorfor? Og siden hvornår, har det været sundt?

"Det vigtigste er ikke, hvad køn det er! Det vigtigste er vel at barnet er sundt og raskt!?", siger en dame forarget til mig, da jeg ytrer min forhåbning om, at det er en lille knægt, der snart skal være en del af vores hverdag. Jo jo.. Jeg er enig, men hold nu kæft med være så pisse meget bedre end alle andre, og drop det der med at forsøge at give MIG dårlig samvittighed over noget, DU synes er forkert. Det er jo til at blive træt af. Selvfølgelig bliver jeg hverken mere eller mindre tilfreds, når først baby ankommer til denne jord, men jeg kan da love dig for, at jeg skal bruge noget tid til at omstille mig og vende mig til tanken, hvis det er en lille ballerina, jeg bærer rundt på. Jeg har bare aldrig kunne forestille mig selv som en pige-mor.

"Vi er 95 procent sikre, men det er måske lidt for tidligt, så vi vil bede jer om at komme ind igen til en ny scanning om en uge", siger jordemoderen til mig og min kæreste, der sidder død-spændte og nervøse.. "Hvad er i 95 procent sikre på det er!?", spørger jeg ivrigt.. For jeg har sgu ikke set nogen lille dillertjavs, men måske jeg bare ikke har forstand på lortet. "At det er en lille pige", svarer jordemoderen.. Så blev der stille.

Min kæreste og jeg var helt paffe. Det var sådan en utilfredsstillende forløsning på en meget besynderlig måde. Som at stoppe med pilleriet LIGE inden en orgasme. Dén følelse af utilfredshed. Ja sorry, men det er det eneste eksempel, jeg lige kunne komme i tanke om. Nu havde vi ENDELIG fundet ud af kønnet, men det var jo ikke nogen lille dreng.. Vi var glade, men også skuffede.

Næste uge lå jeg igen på briksen og skulle egentlig bare have bekræftet, at prinsessen ikke havde groet sig en diller i løbet af den sidste uges tid. Nu havde vi faktisk også fundet et navn til Lillepigen, og jeg havde fået det meget bedre ved tanken omkring dét, at være pige-forældre. Min kæreste.. ..not so Much. Haha..

Men HVAD? Hvad var det, der pludselig stod tydeligt frem på skærmen.?? En tissemand!!! Eller var det?
"I fik af vide, at det var lille pige sidste gang, ikke? Som i selv kan se på skærmen, så var det godt, at i kom herind én gang til, for det er da en lille bassemand, i skal have", siger jordemoderen. Jeg griner indvendigt og bliver på ét sekund ovenud lykkelig og kigger hen på min kæreste, der sidder og smiler med vand i øjnene. "Jeg vidste det, Tuller! Jeg kan kun lave drenge!", siger han og smiler stolt med ryggen rank.

[caption id="attachment_655" align="alignnone" width="742"]
Lille E - ingen tvivl[/caption]

Og ganske rigtigt.. 4 måneder og 25 kilo senere kom der en Lillemand ud af det ALT for lille fødehul. Jeg blev en drenge-mor og Pilot-manden fik sin lille søn.. <3

[caption id="attachment_656" align="alignnone" width="750"]
Fra kønsscanning[/caption]

Jeg fremstår her muligvis som en meget utaknemmelig type. Det er jeg OVERHOVEDET ikke. Jeg er ovenud lykkelig over, at JEG har fået lov til at blive mor! Det er SÅ stort. Og det havde det OGSÅ været med en lille pige som datter. Men man KAN altså ikke styre sine følelser. Til gengæld kan man dele dem med andre, så de ikke føles så forkerte.

Det er okay at ønske sig en dreng mest. Det er okay at ønske sig en pige mest. Det er okay at håbe på, at man ikke får tvillinger, eller at man gør! Det behøver IKKE at betyde, at man er utaknemlig for det, man faktisk har..! Overhovedet ikke.

Lur mig, om der ikke sidder rigtig mange andre derude, der går rundt med de samme tanker, følelser og ønsker?

God dag <3

Ps. Hvis i vil læse om, hvordan vores Lillemand blev til, kan i klikke på dét her indlæg: .. Og sådan blev en Tinderbaby til!

I kan følge både mig, Pilot-manden og vores lille Tinderbaby på Instagram HER <3

 

Synes godt om

Kommentarer

MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Tak for din ærlighed. Det er lækkert at se. Og tillykke med dem alle tre 😉
Helena
Helena,
Helt sikkert - det er vildt så mange folk der er derude der tror det er ok at blande sig i ALT og komme med "velmenende" tips til hvordan man skal gøre, bare fordi man har valgt at få et barn. Det er derfor det er såå skønt at følge dig og din uperfekte verden 😊 keep up the good work!
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229