Tinder og Happn

Ligesom mange andre ensomme single-mennesker i denne tid har jeg installeret både Tinder og Happn. Til rollatorgenerationen kan jeg informerer jer om, at førnævnte begge er dating-applikationer, hvor man kan være så heldig at finde sit livs kærlighed! Eller Klamme Lydia. Det er 50/50.

Tinder er efterhånden noget gammelt lort. Det var der, jeg fandt Pilotmanden i sin tid(læs om det her). Ja, havde det ikke været for Tinder, havde jeg jo faktisk ikke haft min lille Elliot den dag i dag. Tak Tinder. Men i dag er Happn The Shiiit, siger folk. Jeg synes det er forvirrende, og jeg ser kun folk, hvis de sender mig en charm.

Jeg er på ingen måde ude efter endnu en spontan Tinderbaby eller en Happnbaby for den sags skyld. Men jeg har sgu brug for nærhed lige som alle andre normale mennesker. Dog er jeg skide træt af de apps der. Det er jo røv-sygt og uromantisk. Det var vildt sjovt og spændende i de første par uger, og så døde den ligesom lidt. Så blev det bare et spil for mig. Et spil hvor superlikes og charms bekræftede mig i, at jeg da måtte være liiidt lækker. For det er jo dét, der gør en lykkelig her i livet, ik'....

Jeg er måske lidt en dum so. Måske er jeg spild af tid. For de fleste i hvertfald. Ikke i virkeligheden. Men på Tinder og Happn. Jeg kører en samtale en halv dag, fordi jeg keder mig. Pludselig er kl 15.30, sønnike skal hentes, og jeg glemmer alt om Per, Poul, Søren, Greg, Mohammed eller hvem fanden det var, jeg prøvede at charme for 10 minutter siden. Hvis der er virkelig god kemi, svarer jeg måske tilbage om et par dage. Hvis jeg føler mig tiltrukket af dine billeder kan vi mødes. Men måske skriver jeg aldrig til dig igen, når døren lukker bag mig. Det er ikke fordi, jeg vil være et røvhul. Jeg ORKER det bare ikke. Bund ærligt.

Jeg vil gerne blæse og ha' mel i munden på samme tid. Det går sjældent godt. Jeg prøver at passe på mig selv. Men pludselig.. Et superlike fra en vældig pæn og interessant fyr! Jeg bliver fristet. Er man ihærdig nok bider jeg på. Et par uger senere ombestemmer jeg mig. Jeg vil finde mig selv. VÆK med fyrene. Tinder bliver slettet. Happn bliver slettet. Jeg fortæller dig, at jeg har travlt, fordi jeg ikke kan li' at gøre nogen kede af det, eller fordi jeg ganske enkelt har brug for at du står til rådighed om 14 dage, når jeg igen har brug for opmærksomhed. The Ugly Truth.

Jeg HAR mødt fyre, jeg oprigtig havde håbet på noget "større" med. Og jeg opfører mig da også altid sødt på en date. Altså i virkeligheden er jeg jo bare mig selv. Jeg ville til enhver tid blive hængende på en dårlig date, fordi jeg ikke kan få mig til at gøre nogen forlegne eller kede af det. Efterfølgende ville jeg så bare lade være med at kontakte vedkommende. Det er faktisk dårlig stil. Men jeg ORKER det bare ikke. Kan ikke forklare det bedre.

Anyhow. Ingen tvivl om, at jeg gerne vil finde prinsen på den hvide hest. Men bare dét at møde nye mennesker på alle tænkelige måder, kan også give noget sjovt med i rygsækken. Det kommer lidt an på mit humør. Pt. har jeg både Tinder og Happn installeret på min telefon. Jeg er dog inde i en jeg-swiper-eller-liker-ingen-periode, fordi jeg ikke synes, jeg har overskud til flere nye bekendtskaber. Orker ikke nå-hvad-laver-du-så-til-dagligt-snakken. GAB.

Nå, god aften. Og undskyld hvis du på mærkværdig vis skulle være en af de fyre, jeg aldrig fik skrevet til. Tag det ikke personligt!

Synes godt om

Kommentarer

Anne mette
Anne mette,
Må vi ikke se, hvordan din tinder profil ser ud? ☺️
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Jo, det må i da gerne ☺️
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229