Terapi: Mine målsætninger

Lad mig endnu engang bryde tabuet og snakke lidt om at gå i terapi og have det svært psykisk.

For halvanden uge siden startede jeg op i gruppeterapi, hvilket - for mig - er en fuldstændig ny måde at arbejde med sig selv på. Jeg har indtil for ganske nyligt gået hos en psykoterapeut. Før det har jeg besøgt både psykologer, hypnotisører og en enkelt psykiater, der dog ikke hjalp mig en skid. Manden mente for 4 år siden, at jeg kunne være den heldige vinder af ADHD, hvorfor 5 slags forskellige medicinske præparater blev afprøvet uden effekt inden for en relativ kort tidsperiode. Lækkert. Hvem elsker ikke at være forsøgskanin.
Jeg er 25 år gammel nu, og jeg har on and off gået i en eller anden form for terapi, siden jeg var 18 år gammel, hvor en helvedes masse angstanfald og et utal af mareridts pludselig ramlede ned over mig. Fra den ene dag til den anden. Efter et halvt års tid med angst og en rejse(flugt) til Australien bukkede min krop under for presset, og jeg hilste på mit livs første depression. Efter kort tid med daglige tudeture og en sindssygt overvældende følelse af at være i en osteklokke, fik jeg en henvisning til en psykolog. En helt ny verden åbnede sig for mig. En spændende, men også bekymrende verden.

"Du er GUF for en psykolog", sagde min første behandler til mig, der sad i stolen overfor og netop havde snakket damens øre af i den sidste halve time. Faktisk blev jeg lidt smigret, selvom jeg også nu forstod, at jeg åbenbart var et meget kompliceret menneske, der i den grad havde en hel del, der skulle bearbejdes.

Jeg er kommet så sindssygt langt, men i min søgen efter at blive et bedre menneske og få et liv med færre bekymringer, mindre vrede og mindre sorg, var der noget ved gruppeterapien, der tiltalte mig.

Vi er 7 patienter og 2 terapeuter. Grundet tavshedspligt og almindelig pli holder jeg mig selvfølgelig på min egen banehalvdel i skriverier som disse. Vi mødes 2 gange om ugen, hvorfor forløbet er en smule intenst. Vi sidder i en cirkel - præcis ligesom man ser det på film. Det er en underlig fornemmelse. Fremmede mennesker man aldrig har mødt før. Jeg kan godt li' det.

I gruppen har vi hver især nogle målsætninger, vi selv har fundet frem til med lidt hjælp fra terapeuten. Her er mine:

  • Blive bedre til at rumme egen vrede og takle den mere hensigtsmæssigt

  • Se på, hvad der kan bedre mit selvværd

  • Udfordre min kontroltendens


Der er vel for helvede ingen mennesker, der er perfekte? Jeg er i hvertfald ikke. Der er så sindssygt mange muligheder for at arbejde med sig selv, og nogle gange synes jeg sgu bare, at man skal gribe dem. Pilotmanden er tydeligvist STIK modsat. Problemerne skal helst fejes under gulvtæppet, og man skal for helvede da ikke reflektere over sine egne handlinger. Det får man det bare skidt af(!?!?).. Hmm.. Modsætninger mødes. Er det ikke dét, man siger? Haha. Eller man finder en, der minder om sin far?

Anyhow. Jeg vil ikke dele mere med jer i dag. I morgen skal jeg igen afsted, og jeg GLÆDER mig! :)

Er der andre end mig, der har gået i terapi eller måske gør det lige nu? Jeg spørger, fordi jeg tænker, at det kunne være enormt befriende for mange af dem, der måske har det svært og læser med.. Befriende at vide, at de slet ikke er alene. Jeg risikerer ganske vidst et tomt kommentarfelt, men jeg tager chancen og spørger alligevel :)

#brydtabuet

Ps. Pilotmanden er i New York, og jeg er kun lidt bitter den her gang. Haha. Min tilstand ændre sig selvfølgelig, hvis drengerøven vælger at smutte i byen IGEN i aften. Og NEJ Faster Flab, jeg kan IKKE bare være ligeglad.

Sov godt :D



Hvis man vil læse flere meget personlige indlæg om mig, kan man lige kigge med her:

"Jeg er ikke okay."

eller

"HVORDAN OPNÅR JEG RETFÆRDIGHED"

eller

"Er jeg NOK?"

 

Synes godt om

Kommentarer

Line
Line,
Fedt! Jeg er selv mor til en datter på et år, som bor hos sin far, efter jeg er blevet diagnosticeret med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline) efter et selvmordsforsøg i påsken. Jeg skriver en blog (linesnowfox) og deler ud ad alle mine tanker, ideer et håb om at bryde tabu og få omverdenen til at forstå ✌
Nina
Nina,
Jeg har gået til terapi så længe jeg kan huske, og mit forløb minder lidt om dit. En psykiater troede jeg havde ADD og prøvede alle mulige piller af på mig. Knapt så fedt.:-) jeg kom for halvanden år siden ind på klinik for personlighedsforstyrrelser - det ændrede mit liv - thank god! Udover det vil jeg lige sige, at jeg synes du er så dejlig og sød, og jeg har stor tiltro til dig som menneske 😋
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229