Sukkerfri min bare røv!

 

Så troede man lige, at man kunne være sund og fornuftig sammen med alle speltkusserne og køre 30 dage ugen sukker. Kæmpe fail. De sukkerfrie laaaaaaange dage blev talt, da jeg første gang røg i med en lækker marsbar-is. 6 dage var der gået. Fucking 6 dage. Stærkere er min rygrad åbenbart ikke? Derefter holdte jeg endu 3 dage uden det giftige lort, og så begyndte jeg så småt at indføre dagligt indtag af sukker igen.

Det er vanvittigt svært at lade være! Der er sukker i fucking ALT. Jeg troede bare, jeg skulle droppe blandselv slikken, men der tog jeg grueligt fejl. Derudover har jeg nok undervurderet hvor afhængig, jeg er af det stads.

Jeg er faktisk blevet dybt afhængig. Chokolade, is, saftevand, boller, kage, kakao, skumfiduser, sød yoghurt, bolsjer.. Masser af sødt! Jeg bander mig selv langt væk når jeg igen, igen har spist kvalmende meget chokolade, fordi jeg ved, at sukker fodrer både angst og stress. To ting jeg har kæmpet en del med i mit liv.

Fuck vægten. Jeg træner mere end de fleste og spiser (som regel) en masse nærende mad i løbet af dagen, så det er ikke fordi jeg føler mig vildt klam. Kun lidt. Måske især de dage hvor jeg lige kværner 5 mælkesnitter ned i kæften på kun 2 minutter. Men mit psykiske velvære skal jeg sgu da passe på.

Jeg arbejder på sagen. Jeg har været røgfri i over et år. Hertil skal det siges, at jeg har røget fast siden en alder af 13, pånær min graviditet og det første år som nybagt mor. Jeg har ikke drukket alkohol siden min fødselsdag i december 2017. Et fucking halvt år! Ikke en dråbe. Jeg undgår aspartam og indtager ikke koffein. Men sukker? Det er åbenbart sindssygt vanskeligt at undvære.

For mit vedkommende handler det ikke om, at jeg skal være ih og åh så sund og slank. Det handler om, at jeg det seneste år har fundet ud af, hvor vanvittig en effekt mad og drikke har på vores psyke, herunder især angst. Og fordi jeg sidste påske nåede HELT ned at skrabe bunden, så er jeg begyndt at tage mig selv og mine signaler dybt alvorligt.

Jeg VED, at et for stort indtag af sukker kan trigge min angst i op til dage efter indtag. Der er lavet et hav af nyere undersøgelser, der bakker den påstand op, men jeg behøver ikke engang videnskabelige beviser. Jeg er et levende bevis. Og det bevis har jeg tænkt mig at handle ud fra.

Et liv helt uden sukker er slet ikke et ønske. Jeg vil bare skide gerne blive bedre til at tage gode valg for mig selv, frem for at udføre fristende handlinger, der bider mig kraftigt bagi efterfølgende. Men sandheden er bare, at jeg lige nu sidder og gnasker chokolade og is tænker: "Sukkerfri min bare røv!".

Kender i det?

Synes godt om

Kommentarer

C and the City
C and the City,
Summen af laster er konstant, er det ikke det, man siger ? 😉 Jeg er også den vildeste sukkerjunkie og HVER EVIG ENESTE gang, jeg beslutter mig for en detox, så går jeg nærmest amok i sukker i stedet. Jeg er nu der, hvor jeg seriøst overvejer hypnose..... Skal vi følges ? Så kan vi fejre det med en is bagefter, ha ha ha! 😊
candthecity.dk
Josephine
Josephine,
Jeps, det kender jeg godt. Jeg har altid haft et problematisk forhold til sukker. Ked af det - nårh det er synd for dig, spis noget sukker. Fejring - hvor er du bare god!, forkæl dig selv med en kage. Jeg har én gang for en del år siden, formået at holde mig sukkerfri i 2 måneder. Og så faldt jeg i igen. Men jeg vidste faktisk ikke at det kunne være en trigger for stress. Det kunne klart være en motiverende faktor til at stoppe, ud over vægttab. Forresten, er der en årsag til at du undgår aspartam? 😊
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229