SOVETRÆNING ER NOGET LORT

Fuck saglig argumentation og de dertilhørende regler om påstand, belæg, hjemmel og jeg skal komme efter dig. Hvis du føler dig provokeret og vil nedbryde mine argumenter eller mangel på samme, så skal du være så hjertelig velkommen. Dette opråb kommer direkte fra hjertet. Faktisk skal du forestille dig, at du hopper ind i mit hoved og kan læse mine tanker. Her kommer de nemlig i en ufiltreret version. Dette er ikke en fucking artikel. Det er et blogindlæg, der bliver skrevet præcis sådan, som jeg ønsker at skrive det. ..Måske en lille smule i følelsernes vold. I kender mig!

Hvis du sovetræner dit barn, træder jeg dig muligvis over tæerne med mine kommende formuleringer. Dertil skal det siges, at jeg på ingen måde mener, at du som mor har handlet i ond tro. Jeg antager, at du enten ikke ved bedre, eller at du har været desperat og presset så langt ud, at du ikke så nogen anden mulighed. Det kan jeg - hvis jeg virkelig gør mig umage - godt sætte mig ind. Jeg hopper sgu også over, hvor gærdet er lavest nogle gange, men fandme ikke hvis det betyder omsorgssvigt for mit barn. Du kan sagtens kringle dine argumenter således, at alle mulige andre opdragelsesmetoder, OGSÅ kan risikere at betyder omsorgssvigt, men ligepræcis dén form for sovetræning, der hedder 'godnat og sov godt' eller lignende metoder, hvor man "lærer" barnet at sove ved at lade det græde, er der jo 40.000 beviser på, er dybt skadeligt for små babyer. Der er fucking forskel.

Jeg har for nyligt bidraget til denne artikel, hvilket har udløst RAMASKRIG blandt både mødre og fagfolk. Heldigt for mig, er jeg den eneste i den artikel, der ikke modtager massiv shitstorm lige nu. Jeg synes, det er i orden at bidrage til en diskussion med sin holdning og sine eventuelle tanker om, hvor latterligt/fedt noget kan være, men jeg synes også, at man skal passe på med at udtale sig om den enkelte kvindes evne til at være mor ud fra 12 linjer i en artikel. Det må være ekstremt ubehageligt at være de kvinder lige nu. Jeg er ret sikker på, at jeg ville sidde og græde mine øjne ud. Vi ved ingenting om de omkringliggende faktorer, der måske gør, at kvinderne har handlet, som de har. Vi ved heller ikke, hvad der ellers har indgået i den kontekst de citerede ord, er blevet taget ud fra. Det skal man altid huske!

Når det så er sagt, vil jeg benytte mig af muligheden til at fortælle alle mødre, fædre og kommende forældre, at det IKKE er meningen, at et barn på 6 måneder skal sove igennem. Det er OKAY og HELT NORMALT, at barnet vågner mange gange om natten og vil ha' bryst/flaske, omsorg, nærhed, skiftet ble. You name it. Det er fucking hårdt og skide nederen nogle gange. Dét kan vi sagtens blive enige om. Hold kæft, hvor har jeg bandet og svovlet indvendigt mange gange, fordi den lorteunge, ikke gad sove. Min søn var langt over to før han for alvor begyndte at sove igennem, og vi har stadig perioder, hvor han vågner og har brug for mig, en tår vand, tryghed.. Det første år af hans liv var jeg oppe 5-10 gange med ham hver nat. Det var forfærdeligt. Jeg var ved at gå ud af mit gode skind. Men jeg tog en dyb indåndning eller skreg ned i puden, og gav ham det, han efterspurgte. Han havde brug for trygheden, og den fik han.

100 kroner på, at jeg dengang ville kunne anvende 'god nat og sov godt' metoden, og så ville han pludselig sove det meste af natten. Men hvorfor gjorde jeg så ikke det? Fordi det er fucking omsorgssvigt. Sorry to say. Men det er sgu vigtigt at få spredt ordet. Jeg diskuterede dette med en veninde, der blev en smule irriteret over, at jeg fik det til at lyde som om, at jeg sidder med den endegyldige sandhed i hånden. Dertil kan jeg kun sige, at der er MANGE måder at putte sit barn på. Der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Alle familier er forskellige. Men der er satme én forkert måde. Og det er den måde, hvor man lader sit barn græde uden at træde til og give sin fulde opmærksomhed til det barn, der skriger efter det.

"Det virker", siger forældrene og klapper i deres små hænder. Selvfølgelige virker det!? Du har nu lært dit barn, at det ikke virker at kalde på dig. Du har lært dit barn at give op. Hver gang din lille baby ligger utryg og ked af det inde i mørket, kalder det ikke længere. For du har lært din lille guldklump, at det ikke hjælper at kalde. Mor siger bare 'godnat og sov godt' og går ud igen. Det er sgu omsorgsvigt. Alle der prøver at bilde sig noget andet ind må - bevidst eller ubevidst - gøre det for at beskytte sig selv i denne hovedløse handling. Og det forstår jeg godt. Og det er sagt med den største kærlighed i stemnen. Du møder sjældent en mor der står stærkt nok i sig selv til at ville indrømme og/eller indse, at hun har svigtet sit barn. Det gør sgu nas at ændre på ens egen opfattelse af sig selv som mor. Men jeg er sikker på, at næsten alle mødre har gjort det bedste de kunne, ud fra de betingelser de har haft givet og den viden, de har været i besiddelse af.

Hvorom alting er.. Det er tilsyneladende ekstremt svært at give min mening om sovetræning til kende, uden det skal tages som mommy-shaming. Man må jo fandme helst ikke udtale sig om noget som helst mere, uden folk farer op i det røde felt og føler sig angrebet og dømt. Så lad mig lige understrege. Jeg kan GODT sætte mig ind i, at nogle mennesker enten af uvidenhed eller mental ustabilitet har anvendt sovetræning til sit barn. Jeg har selv foretaget nogle dybt latterlige valg, da jeg var allermest presset som nybagt mor. Men til alle jer, som bare ikke anede, at den metode var dybt skadelig for små babyer, så håber jeg at i læser mit indlæg og tænker jer en ekstra gang om, inden i går i panik over, at i ingen voksentid har og vælger at lade jeres børn græde sig selv i søvn.

Jeg siger ikke, at min løsning med samsovning er den rigtige for alle. Men én ting ved jeg. Det er fandme ikke omsorgssvigt at samsove. Vi kan også hurtigt blive enige om, at de fleste fagpersoner anbefaler amning til de små børn. Alligevel er der nogle der af private eller fysiologiske årsager vælger flasken. Herunder jeg selv efter 4 måneder. Men det er sgu heller ikke omsorgssvigt. Det er ikke direkte skadeligt for dit barn, at det får flaske. Kan i se forskellen!? Sovetræning er i en helt anden skala. Her er der ikke tale om, at alle bare skal gøre det på hver sin måde. Her er der tale om en metode, der efterhånden frarådes af alle fagpersoner, fordi der i dén grad er evidens for, at metoden sætter dybe spor i dit barns fremtid. Tænk lidt over det.

Til sidst vil jeg slutte af med at dele en glimrende kommentar til artiklen, jeg før omtalte. En kommentar fra en fagperson, der faktisk ved, hvad hun snakker om. Nemlig @kludder.mor, der også er ejermanden af den fantastiske tegning, jeg har fået lov til at bruge, først i indlægget:
Den første der hashtagger ‘mommy-shaming’ får en flad! Så vil man sgu shames 😂 Jeg angriber en metode. Ikke den enkelte mor, selvom det måske kan føles sådan for de få, der skulle sidde og læse med, der har anvendt ‘godnat og sov godt’. Intet ondt om jer❤️ I har helt sikkert gjort, hvad i kunne på det tidspunkt.

Ps. Det VÆLTER ind med søde mænd og damer på min Instagram profil, og det betyder, at jeg efterhånden ligger langt mere indhold op på det medie. Så hvis du ikke vil gå glip af noget eller bare har alt for meget tid, så ka’ du jo lige overveje, at klikke HER.

 

 

Synes godt om

Kommentarer

Louise
Louise,
Jeg synes ikke du skal være så hård ved dig selv. Det lyder til at Far har siddet hos din søn og holdt ham i hånden når han skulle sove. Det er i mine øjne ikke omsorgssvigt for en af hans primære omsorgspersoner, som han kender og er tryg ved, er hos ham. Det er noget andet end når forældre bare siger godnat og går og lader barnet ligge ALENE og græde. Men din søn har jo netop mærket at der er taget hånd om hans gråd ved at Far har siddet hos ham og lyttet og trøstet. Klap I hellere jeg selv på skulderen over at I gør et godt stykke arbejde.
Stine
Stine,
Jeg tænker der er mange aspekter i det. Og jeg mener absolut ikke, at man kan sammenligne med at slå. Jeg har ikke læst bogen, men vi kørte en kort periode på to til tre dage, hvor hun blev lagt i egen seng, hvilket hun ikke ville. Det medførte meget gråd og en naturlig anerkendelse af, at det ikke var fedt og at mor stadig var i nærheden. På dette tidspunkt var hun næsten 2 år. Forinden da havde jeg sovet med hende præcis som du gør med din søn og det var ikke med min gode vilje, at hun skulle i egen seng. Men det fungerede slet ikke. Hun kunne ikke falde til ro, når jeg var i nærheden og hver aften var en lang kamp, hvor jeg lå med hende kæmpende og skrigende til alt mellem 22 og 2 om natten, hvor hun nægtede at falde til ro. Det drænede ikke kun hende, men også resten af familien, at ingen nogensinde fik hverken ro eller søvn. På de der 2 dage lagde vi hende i sengen, kyssede hende og hun var naturligvis noget vred over situationen, hvorefter hun blev lagt ned igen på ny kysset og forfra igen. Jeg føler ikke, at hun græd sig selv i søvn, men det var samtidig heller ikke en pige, der hverken var glad eller tilfreds de dage. Men jeg kan stadig ikke se, hvordan vi skulle have løst det anderledes. Jeg er helt enig I, at det ikke er en metode man bør foretrække og slet ikke, for at lære et spædbarn at sove igennem. Det er heller ikke noget vi har praktiseret på hendes yngre søskende, men jeg kan simpelthen stadig ikke se, hvad vi ellers skulle have gjort for at løse det. Vi tror på samsovning og har en seng, der er 3 meter bred, så den kan rumme alle børn, men for hende fungerer processen omkring at falde i søvn simpelthen ikke, når jeg er ved siden af.
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229