Snyd og bedrag!

Jeg tager mig selv i at surfe rundt på Instagram og misunde samtlige flotte og perfekte piger. Samtidig bliver jeg røv provokeret over, at de bruger latterlige lære-livsstils-sætninger som undskyldning for at poste et pænt billede af dem selv:

"Eat healthy and enjoy life"

'Amen jeg brækker mig. Smid nu bare det fucking billede op og opfør dig normalt. Skriv hvad der i virkeligheden ligger til grund for dit billede:

"Jeg har det ikke så godt med mig selv for tiden, så derfor har jeg - ud fra 47 fotos fra forskellige vinkler og med fuld krigsmaling - valgt at ligge det her billede op, så jeg kan få nogle likes. Og nu skal jeg lave pølser."

..Okay det sidste behøver man ikke at skrive. Det er vidst kun mig, der er så mærkelig..

Krid-hvide tænder, glansfuldt hår, klare øjne og perfekt hud. Kravebene er fremprovokeret af en unaturlig kropsholdning og den ene skulder er løftet op under hagen, så armen syner tyndere. Selv da jeg var 85 kilo tung og højgravid, kunne jeg på billeder ligne en lille petit milf, der bare havde fået lidt ekstra fylde i kinderne. Men der var sgu da en grund til, at jeg gemte mig indendørs de sidste 4 uger af graviditeten.

Men hey. Det er okay at redigere lidt. Jeg gør det på halvdelen af alle mine billeder, fordi jeg er enormt selvkritisk og får det bedre mig selv, hvis læberne skinner og huden er jævn. Hvordan fanden skulle jeg ellers kunne måle mig med alle de andre Instagram-duller derude? Ja, jeg ved det ikke.

"Woke up like This"

..Ej, STOP dig selv. Det er i orden hvis du vitterligt ligner lort, eller du - ligesom jeg - er sarkastisk og i virkeligheden ligner en million..

Men hvem fanden vågner op med fejlfri mascara, lipglos på læberne, dét der moderne kindben-fremhæver-makeup og fake krøllet hår? Ja ikke mig.

Så næste gang du ser en babe på nettet, så drop misundelsen. Det er (ofte) snyd og bedrag. Jeg kan rive fat i en 5 centimeter tyk rullepølsen på maven, hvis jeg sidder ned, men jeg kan også ligge et billede op af min 6-pack ved at strække mig 2 meter lang, bruge det rigtige filter og trække maven ind. Hvis man vil se, hvordan folk i virkeligheden ser ud, skal man søge inde på vennernes profiler. Der er dullerne ofte kun halvt så pæne. En mulighed er også at søge et par år tilbage i arkiverne.. ..dengang det ikke var moderne at være perfekt, bruge filter og blege tænder.

Jeg finder det PISSE irriterende, at alle ser så åndssvagt smukke ud nu, for det giver mig virkelig en dårlig selvtillid. Fake eller ej.

Over and out!



Følg gerne med på min PERFEKTE Instagram profil her <3 Og hvis i vil se den virkelige mig, kan i jo lige adde mig på Snapchat under brugernavnet "astaffensen". Der bruger jeg IKKE (såååå ofte) filter 😘

 

 

Synes godt om

Kommentarer

Louise
Louise,
Hvilken app redigerer du dine billeder med? Du gør det på en vildt flot og naturlig måde, - så det ser sindssyg godt ud og absolut ikke i øjefaldende at de er redigeret!
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Tak 😊 Facetune 😃
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229