Om sex og overgreb

Jeg er incestoffer gennem 8 år. Det ved mine trofaste læsere. Fra jeg var 3(eller mååske endnu yngre?) til starten af mine teenager-år, lagde jeg magtesløs krop og sjæl til seksuelle overgreb fra en ældre herre i min familie, der nu er død.

Jeg VAR et offer. Det er jeg ikke længere. Og det SIDSTE jeg ønsker er, at nogle skal ha' ondt af mig. Jeg er langt mere skadet af alle mulige andre faktorer i mit liv end lige incest.

Jeg har intensivt gået i terapi, siden jeg blev voksen og for alvor fik konsekvenserne af de grænseoverskridende handlinger at mærke. Angsten væltede min verden fra den ene dag til den anden. Ingen forvarsel. Den dag i dag er jeg TRÆNET i at mærke mig selv. ØVET i at sætte grænser. Så "bare" fordi jeg er incestoffer, betyder det absolut ikke, at jeg har ekstra svært ved at skelne mellem, hvad der FOR MIG føles som et overgreb, og hvad der SLET ikke gør. På det punkt er jeg 100 procent klar og rationel oven i bøtten. Endvidere er jeg på ingen måde kropsforskrækket eller bange for at snakke om sex. Ej heller for at eksperimentere inden for området.

Hmm.. Det er meget svært for mig at forklare mig, uden der er nogen, der skal sidde bag skærmen og lege psykolog og komme til den konklusion, at jeg har et usundt forhold til sex og kroppen. Men lad mig alligevel prøve.

Jeg vil gøre det meget klart, at jeg IKKE opfatter en mand der blotter sin diller foran mit fjæs som et overgreb. Det gør jeg virkelig ikke. Gik jeg en tur i parken hvor en frisk fyr pludselig skulle få lyst til at fremvise sit stive lem til mine grønne øjne, så ville jeg højst sandsynligt sige "nej tak" og grine lidt af situationen. Det har intet at gøre med, at jeg ikke kan mærke mine egne grænser. Det har noget at gøre med, at jeg simpelthen ikke kan finde det stødende? Det er bare en tissemand. En kødklump, der hænger(eller stritter ud fra) den nedre del af kroppen. Det kan ganske enkelt ikke forarge mig. Men jeg er KLAR over, at det er tilfældet for nogle! Og havde jeg oplevet det som 17-årig, dengang jeg endnu ikke havde været i terapi, havde det måske haft en anden effekt på mig. Derfor kan der selvfølgelig også argumenteres for, at det ikke er okay. Ikke alle ville stå tilbage med de samme følelser som mig efter sådan en episode.

Jeg har gennem årene fået et meget afslappet forhold til seksualitet. Jeg er tryg i det. Og nysgerrig på det. Når nogle vælger at sende mig et dick-pic, KAN det sagtens ske, at jeg væmmes en lille smule. Ikke fordi det er grænseoverskridende for mig, men fordi sådan en halvslap ostereje ikke nødvendigvis er skide charmerende at se på. Jeg vil have det på præcis samme måde, hvis en kvindes kødgardiner blev flashet op i hovedet på mig, selv om jeg sagtens ville kunne tænde på personen i den virkelige verden.

Et par stykker af jer har argumenteret for, at dick-pics ikke er okay, fordi det svarer til, at man skulle være udsat for blottere in real life. Jeg er enig i den sidste del af forrige sætning. Men min oplevelse af blottere er bare ikke så negativ som nogle andres. Jeg opfatter det ikke som noget overgreb. Og jeg ville dybt seriøst grine lidt, fordi situationen selvfølgelig er uvant, hvorefter jeg ville spørge nysgerrigt ind til, hvad gutten egentlig har gang i? ..Med et smil på læben. Både fordi jeg ikke vil dømme nogen, der på deres egen fucked måde forsøger at give mig et kompliment, men også fordi det kan afværge nogle af de ubehagelige følelser, der måske skulle opstå indvendigt.

Vores kultur og samfund har bestemt, at det er forkert at gå nøgen rundt på gaden. Men hvad nu hvis, det faktisk slet ikke rør os? Jeg er klar over, at det kan være vanskeligt at navigere i, hvor grænsen så går. Ligesom jeg er af den holdning, at et 'nej' selvfølgelig skal respekteres. Shit, det er rodede tanker dét her. Lad mig fortsætte lidt endnu.

For mig KAN et kram føles som et overgreb. På det punkt er jeg muligvis stadig lidt skadet af min fortid. Et kram der er lidt for langt fra den forkerte person, kan få hårene til at rejse sig på mig. På den dårlige måde. Er det fra en jeg elsker i familien, en sød fyr jeg tænder på eller en kær ven eller veninde, ELSKER jeg et langt kram. Men dick-pics rør mig ikke. Kan i se, hvor jeg vil hen? Det kan være VIRKELIG svært for de kære mænd(eller kvinder) at finde hoved og hale i, hvor folks individuelle grænser går. For det er SÅ forskelligt. Og jeg mener ikke, at det er almen viden, at de fleste kvinder ikke tænder på bar-penis-billede op i kryderen. Vi fortæller dem det jo ikke? Og in real life kan vi jo være YDERST begejstrede for sådan en stiv fætter! Så hvorfor ikke på et billede? Jeg kan forstå mændenes forvirring. Det kan jeg altså.

Det ville være god stil at spørge først. Jeg er enig. Men helt ærligt så dør hele legen sgu lidt, hvis den lækre fyr på Snapchat lige spørger om tilladelse til at mig sende et billede først. God stil ja. Men det er ikke særligt jeg-vil-bare-knalde-dig-nu-sexet. Giver det mening? Jeg vil nødigt have fingrene i klemme. Jeg prøver blot, at få jer til at anskue emnet fra en anden vinkel. Rykke lidt på jeres tolerance. Ikke fordi jeg vil bestemme, at noget af nogen ting SKAL være okay, men fordi jeg synes, vi nogle gange er for hurtige til at konkludere, hvad der er okay ud fra samfundets normer, i stedet for at mærke efter på, hvad vi egentlig selv føler. Måske har DU slet ikke et problem med det?

Det kan lidt sidestilles med vores forskruede opfattelse af, at mænd kan have sex med det halve af byen på en måned for blot at blive stemplet som 'fuckboys', imens kvinder i den grad er billige og udnytter sig selv, hvis de har haft sex med mere end 2 på en uge. Det er jo ganske simpelt fucked. Så lad os rykke lidt på de grænser. På den opfattelse. Alt er okay, hvis DU er okay med det. Hvis noget er GODT for dig, så hold fast i det. Klart det kan være usundt at knalde med flere forskellige hver uge, men det er ikke en naturlov! Og det her er IKKE et forsøg på at beskytte mig selv. Men et forsøg på, at få jer til at mærke efter. Mærke jeres egen krop og følelser i stedet for at leve efter, hvad alle andre sikkert tænker, er okay.

Hele ideen med at smide incest-offer-kortet var egentlig bare at pointere, at på trods af de krænkelser, jeg som barn oplevede, har jeg alligevel lært mig selv at mærke efter. Det kan godt lade sig gøre. Brændt barn skyer ilden? Ikke nødvendigvis. Hvis jeg kan mærke efter. Så kan i også.

...Det blev godt nok en blandet landhandel, men giv mig endelig noget feedback. Jeg er virkelig spændt på at høre, hvad i tænker? Og i behøver bestemt ikke være enige. Så længe i forholder jer konstruktivt til emnet. Tak ;)

Ps. Til de stykker, der brokkede sig over stødende indhold i indlægget om dick-pics
, så gjorde jeg det MEGET tydeligt, at indlægget indholdt stødende sprogbrug og billeder, og jeg skrev oven i købet at indlægget IKKE var for børn eller sarte sjæle. Den står for egen regning ;)



Hvis du forresten skulle få lyst til at stalke min perfekte Instagram profil, så klik bare HER.

Synes godt om

Kommentarer

MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Ej, det er jeg virkelig glad for, at du skriver! Af en eller anden grund betyder det (alt for) meget, hvad andre tænker, om mig og det jeg skriver. Hej dårligt selvværd 😉 Men jeg synes nemlig, at jeg er rigtig god til at rumme andre mennesker. Det er en af de kvaliteter, jeg særligt er stolt af. Så det gør mig glad, at du kan se det gennem mine ord. Tak <3
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Jeg har aldrig været udsat for hardcore blottere. Kun stive mænd, der ikke kan finde ud af at pakke sin diller ordentlig væk efter en tisse-tur i busken. Men jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan du må ha- haft det, og nu hvor du skriver det til mig, kan det da egentlig godt være, at det sammen kunne være tilfældet for mig. Det ved jeg jo faktisk ikke, før jeg selv har prøvet det. Og i forhold til det du skriver om Sexchikane. Så ved jeg sgu ikke helt, hvad jeg synes. Jeg synes ikke udelukkende, det kan være op til den, der oplever det, om det er sexchikane. Så hvis chefen kigger på dig på en måde, du ikke kan lide, og du tolker det som om, at der ligge seksuelle undertoner i det blik, så kan man kalde det sexchikane? Fordi DU oplever det sådan. Så simpelt synes jeg ikke, det er. Desuden synes jeg IGEN vi her skal være opmærksom på, om det er forkert, bare fordi vedkommende er vores chef. Hvad hvis de anden kollega havde givet dig et klap i måsen, og du ku li’ det, fordi i havde en lille flirt kørende. Hvorfor må chefen så ikke gøre det, hvis det samme var tilfældet. Ville det så pludselig være sexchikane og meget forkert, fordi samfundet har dikteret at den slags forhold til ens chef er uacceptabelt. Det er måske lidt rodede tanker, men kan du følge mig? Jeg tror ikke, at cheferne er så dumme, som du i øvrigt giver udtryk for. Man må tro på, at de kan skelne mellem, hvornår det er okay. Hvem der ka’ li det og hvem der ikke kan. Og kan man ikke li’ det, så åbner man munden og siger fra og beskytter sig selv 🙂 Og lad mig så lige pointere, at jeg på INTET tidspunkt har skrevet, at jeg er VILD med at få dicpics uopfordret. Og jeg synes heller ikke ligefrem at jeg PRISER det. Haha. Jeg synes ikke sådan stiv fætter er særlig lækker at få smækket op i fjæset. Jeg føler mig blot ikke stødt, men forsøger i stedet at tage det som et kompliment og forstå hvor mændende kommer fra. Hvorfor de gør det. Hvis fyrene ud fra det vælger at tro, at ALLE kvinder så ikke ville f
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229