OM EN BABY MERE OG ONDSKABSFULDE BESKEDER

I går postede jeg en story på min instagram profil med en RET sød baby, hvor jeg insinuerede, at jeg var klar til at lave en baby mere. Og selvom jeg ikke skal være gravid LIGE NU, så er det da klart, at man går og leget lidt med tanken, nu hvor man har fået en ny kæreste. Jeg er sgu blevet lidt skruk.

Selvom jeg fik over 50 beskeder, der fortalte mig, at jeg fandme bare skulle springe ud i det, og at jeg var verdens bedste mor, og at den baby var heldig at blive født som mit barn, så var der én besked, der satte sig fast i mig. Den skubbede faktisk til min angst.

Jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle dele denne besked med jer, og dermed også give den mere opmærksomhed, men jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at dykke lidt ned i, hvad det var, der triggede min angst. Samtidig har jeg også et behov for at dele mine sårbare sider med jer. Jeg er sgu ikke sådan en, der bare kan give den besked fuck-fingeren og så komme videre i mit liv. Jeg er nød til at reagere på, hvad det er, der rammer mig. Ellers vil det sidde og ulme indeni, indtil det til sidst springer ud som et vaske ægte angstanfald.

Det er egentligt meget åbenlyst for mig, og sikkert også for jer eftersom jeg deler rigtig meget med jer. Jeg har haft det ekstremt svært med den store omvæltning, det har været at blive mor. Især da jeg blev alenemor væltede hele korthuset, og jeg følte mig uduelig. Jeg har flere gange slået mig selv i hovedet og tænkt: "Jamen Alexandra, hvis du ikke engang kan overskue at lege med dit barn i dag, så skulle du jo ikke have valgt at få et barn!" eller "Hvis du går helt ned i kuldkælderen over lidt sygdom, så er du jo åbenbart ikke egnet til at være mor", eller "Hvis du ikke engang kan klare at få frarøvet din søvn i et par år, så er du jo bare ikke stærk nok til at have et barn."

Det er jo lige præcis den usikkerhed, vedkommende her på ondskabsfuld vis skubber til. Om man nu er god nok. ER jeg for psykisk ustabil? GÅR det faktisk ud over mit barn i sådan en grad, at han får ar for livet? Og det er den samme usikkerhed, jeg er ramt af, når jeg overvejer at lave nummer to. Mine katestrofetanker og angst fortæller mig, at jeg skal lade være, for TÆNK NU HVIS, jeg havner i samme situation én gang til.

Spørger du mit rationelle jeg, min mor, min psykolog og alle andre der kender mig vil de sige: "STOP DIG SELV, ALEXANDRA".

Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan af-lære, hvad jeg allerede har lært. Jeg kommer aldrig nogensinde til at havne det samme sted én gang til. Og selvfølgelig kan man blive mor, selvom man er ekstra sensitiv og lider af angst. Og det er vigtigt for mig, at fortælle alle jer derude! DU KAN GODT BLIVE MOR, SELVOM DU ER PSYKISK SÅRBAR. Fucking alle mennesker fejler et eller andet. Et stort temperament, ADHD, Borderline, Angst, OCD, PTSD, Autoimune sygesomme, tilbagevendende depressioner, personlighedsforstyrrelser, you name it. INGEN af disse lidelser behøver at gøre dig mindre egnet til at være mor eller far. INGEN. Det ville bekymre mig mere, hvis vedkommende der har sendt mig den her besked, fik et barn.

Til mit første foredrag kom en ung pige hen til mig bagefter, der led af slem angst i perioder. Hun forklarede mig, hvor voldsomt hun ønskede sig en familie med børn på et tidspunkt, men hun havde hele tiden tænkt, at det nok ikke var så smart at sætte et barn til verden, nu hvor hun led af angst. Hun ville spørge mig, om jeg synes, det var egoistisk af hende, at sætte et barn til verden, nu hvor hun led af angst. WTF.. Hvis det er dét samfundet gør ved os, så er der noget grueligt galt. Næsten alle de mødre jeg kender, lider eller har lidt af angst. Og det er ISÆR de mødre, der er ekstra omsorgsfulde og fylder deres børn med kærlighed og hjælper dem til et godt selvværd. Jeg fortalte selvfølgelig den unge pige, at hun SAGTENS kunne få børn på et tidspunkt, hvorefter hun brød sammen i mine arme af lettelse!

Selvfølgelig skal jeg have et barn mere på et tidspunkt. Jeg er 28 år gammel, har fundet en dejlig mand, har mod på livet(de fleste dage) og hvis der er noget jeg er, så er det en fucking god mor.

Og sådan kan man ved hjælp af positiv indre dialog træde ud af offerrollen og leve op til sit fulde potentiale. Jeg lader ikke nogen få mig ned med nakken, men jeg tager det alvorligt, når det trigger min angst, for det betyder, at der er en uballance inde i mig, og at jeg har noget at arbejde med. I morgen skal jeg prøve en ny psykolog, jeg har hørt vildt meget godt om, og dét her med angsten for at få flere børn, er helt sikkert noget vi kommer til at bruge en del tid på. Jeg nægter at lade angsten styre mit liv. I can do this shit <3

 

Synes godt om

Kommentarer

Charlotte
Charlotte,
FUCK EN NAR. Du burde nærmest offentliggøre med billede af personen så denne kunne få en shit storm fra HELVEDE 🤬🤬🤬🤬 Du er en pisse sej mor og virker til at være det bedste menneske ❤️ Selvfølgelig skal du lave søskende til Elliot ❤️ Og så FUCK DET USLE MENNESKE der tillader sig at skrive sådan, ja ikke særlig akademisk sprog brug men er i CHOK.
Charlotte
Charlotte,
FUCK EN NAR. Du burde nærmest offentliggøre med billede af personen så denne kunne få en shit storm fra HELVEDE 😟 Du er en pisse sej mor og virker til at være det bedste menneske <3 Selvfølgelig skal du lave søskende til Elliot 😊 Og så FUCK DET USLE MENNESKE der tillader sig at skrive sådan, ja ikke særlig akademisk sprog brug men er i CHOK.
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229