Når Farmand (TROR) han bader baby..



"Tag ham nu ind under vandet, Mikleeer..", siger jeg lidt små-irriteret til farmand. Men nææææh nej, Hr. Egoist står pænt og varmer sin store, muskuløse ryg under den dejlige, store, varme stråle fra brusehovedet, imens lille E hænger i Fars arme foran og fryser.

"Sæt nu forhel... dit eget behov til side for én gangs skyld og put Lillemand IND UNDER vandet. Han fryser jo", prøver jeg igen og sender ham mine berømte if-eyes-could-kill-øjne. Præcis de sammen øjne jeg sender ham, hvis han har glemt at sætte sin røv-irriterende mobiltelefon(jeg HADER den) på lydløs, når Betteskid sover, eller når han prutter lystigt midt i aftensmaden, jeg desuden kun har brugt halvanden time på at kreere. Fedt.

"Han får da masser af vand Tulle. Nu skal du altså lige slappe lidt af", siger Mr. Selvglad til mig, mens han nærstuderer sine flotte biceps, der spænder så fint, når Sønnike ligger i armene på ham. Irriterende! For det første får fisen ikke mere vand over sig, end jeg får i hovedet, hvis du spytter mig i det. Og for det andet, så skal du fucking lade være med, at fortælle mig jeg skal slappe af! Før kogte jeg, men nu bobler jeg sgu over. Idiot.

Ja, okay. Måske kommer det her til udtryk, at jeg er en smule knotten om morgenen(det var et morgenbad INDEN morgenmad). Det indrømmer jeg gerne. Og jeg snakker da heller ikke så grimt til min bedre halvdel. Jeg siger det jo ikke højt. Jeg tænker bare nogle forfærdelige grimme gloser inde i mit eget lille fyldte hovede.. ..det er dejligt befriende. I skulle prøve det.

Nå, men langt om længe fatter Farmand et hint(!?!), og vender sig rundt så både E og ham rent faktisk får vand nok over sig, til at man kan kalde det for et bad. Tak skat.

Kontrollerende som jeg er, lader jeg lige døren stå på klem ud til badeværelset, så jeg lige kan holde øje med, om manden igen stjæler hele strålen fra E, så snart jeg kigger væk.. Der er sgu ik' nogen, der skal snyde mig. Heldigvis er farmand sød, og jeg afværger den dårlige stemning, ved at gå ind og tage nogle billeder af mine to flotte mænd. De poserer gladeligt. Haha
Hmm.. Jeg er ikke dum. Jeg vil faktisk nærmere definere mig selv som værende 'ret intelligent'.. Okay min PIRAT-viden(troede jeg det hed, indtil jeg fyldte 20) er ikke noget at råbe hurra for. Men jeg er klog på mennesker og deres handlinger. Af selv samme grund er jeg udemærket godt klar over, at mit belastende behov for kontrol, provokerer min søde kæreste til at gå i modsatte retning af, hvad jeg ønsker. For hvem gider at kontrolleres, styres bestemmes over. Ikke mig! Og tydeligvist heller ikke min kæreste, der ofte viser sin irritation eller vrede ved at lege Rasmus-modsat. Og jo mere fætter-på-tværs han synes at være, jo MERE kontrol har jeg behov for at have. En fin lille ond cirkel, der kan være yderst vanskelig at bryde. Mon ikke, der er mange parforhold, der kan nikke genkende til dét.

Nå. Blot et lille indlæg om en lille bitte frustration i min hverdag. Det lettede, og nu kan jeg gå ind og være en sød kæreste igen. Tak blog.

PS. Nu har vi købt et badekar til E, så han kan få en hel balje vand for sig selv.
 

Læst også mit mest populære indlæg på hele bloggen ved at klikke på titlen her: Når Farmand (TROR) han tager nattevagten!

Synes godt om

Kommentarer

Lillemor
Lillemor,
Jeg troede det hed pirat viden, til jeg blev 30!!!
Www.lillemorblog.dk
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
HAHAHHAHAHAH... Hvor er min grine-emoji, når jeg har brug for den 😃
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229