MIT LIV PT OG LIDT OM AALBORG

Klokken er 05.50, solen står op og jeg ligeså. Måtter her har endnu ikke fået sat gardiner op i vores lille østerbronx-hjem, og det betyder, at solen er mit vækkeur. Det er lidt irriterende men også ret praktisk, fordi jeg så kan nå at arbejde en hel del, inden min 4-årige vågner fra sin skønhedssøvn, der oftes består af 12-13 timer bag de lukkede øjenlåg.


Corona-krisen er stadig over os, og det har efterhånden stået på så længe, at jeg har vænnet mig til at have den sønnike hos mig 24/7. Vi har jo altid brugt ekstremt meget tid sammen, og det har ikke været unormalt, at bassen har fået en fridag eller to i løbet af ugen. Generelt trives vi begge bedst ved at være RIGTIG meget sammen. Det giver vel egentlig rigtig god mening. Jeg tænker ikke, at vi er skabt til at undvære vores børn, selvom det selvfølgelig kan være en nødvendighed grundet arbejde og eksempelvis skilte forældre.

I Elliots institution er der pt pladsmangel grundet corona-krisen og de skærpede krav til hygiejne og afstand. Det betyder, at lederen har måtte prioritere nogle frem for nogle andre. Fuldt forståeligt og helt fint med mig. Jeg har ikke noget vigtigt job inden for sundhedssektoren eller andet, der gør, at jeg SKAL møde op på arbejde et sted. Så landet ligger pt således, at min lille knægt er blevet tildelt Orlov i institutionen frem til d. 10. maj som følge af Covid-19.

Jeg har endnu ikke haft tæt kontakt med nogle mennesker, og vi holder os generelt mest for os selv. Jeg har mødtes med et par veninder på afstand, hvor jeg virkelig har kunne mærke, at jeg MANGLER den fysiske kontakt. Og jeg mangler voksen kontakt. Selvom min lille kloge-åger er sindssygt hyggelig OG SJOV at konversere med, så kan man jo altså ikke tale med ham om de samme ting, som man taler med en voksen om. Eller det kan man da godt, men det ville sgu være pænt upassende og uansvarligt. Haha

Jeg mangler i den grad også nogle at dele mit barn med. Kærligheden til ham og begejstringen over, hvor sej han er, og hvor meget han hver da udvikler sig. Den del har jeg trods alt været vant til i noget tid, men det betyder ikke, at det er sjovt. Det er en stor sorg for mig ikke at have nogen at dele ham med. Jeg er et kæmpe familie menneske, og min familie holder altså til i Jylland. Jeg mangler dem hver dag. Min mor særligt. Derfor har jeg besluttet mig for, at vi tager hjem til min mutter i Aalborg nogle dage. Både min mor og søster arbejder stadig hjemme og har levet karantæne-livet længe, så det føler jeg mig okay tryg ved.

Jeg ELSKER aalborg, og jeg glæder mig til at komme hjem lidt med min dejlige Elliot <3



Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229