Min første kæreste

Jeg var stang bacardi, 15 år gammel og rimelig ivrig efter at sætte tænderne i ham den charmerende fyr med dreadlocks og stretch i ørene fra mit gymnasie, der gik i en klasse over mig.
Jeg samlede mig mod, tog nogle shots og gik derefter direkte hen mod bordet, hvor den flotte fyr sad med sine klassekammerater. Jeg sagde hej, satte mig ovenpå ham og snavede ham i gulvet. Det var jo for helvede sådan, jeg havde lært at gøre det i den lille provinsby, jeg kommer fra.

Han klagede ikke og kyssede gladeligt igen, hvilket jeg bestemt også havde regnet med. Vi havde trods alt brugt en måneds tid på at smile sødt til hinanden på gangene, og det lå ligesom i kortene at årets første gymnasiefest skulle føre os et skridt tættere på hinanden.

Der gik ikke lang tid før vi blev kærester. Min første RIGTIGE kæreste, som jeg for alvor var forelsket i.

Han var 18 år gammel og dermed 3 år ældre end mig. Han havde kørekort, stod på skateboard, gik i vans sko og ternede skjorter. De lange drealocks blev hurtigt skiftet ud med en afslappet hanekam: den slags, der ikke er 7 meter lang og stritter op i luften. Han var ret sej, hvis du spurgte 15-årige mig, der på daværende tidspunkt var ved at spare penge op til min første scooter. LOL..

Den unge gut endte med at være min kæreste i 5 fucking år. Jeg burde give ham en medalje! Vi var kun fra hinanden nogle uger ganske få gange. Sikkert i forbindelse med, at jeg opførte mig som en utaknemlig lille Bitch. Shit, jeg var belastende i den alder. Især fordi jeg havde fundet mig en kæreste, der ville gøre ALT for mig. Det udnyttede jeg nok lidt. Jeg vidste jo, at han ville have mig uanset hvad.

Men faktisk skændes vi aldrig rigtig. Han var en vanvittigt god fyr med hjertet på det rette sted, og alle i min familie elskede ham. Og så havde han en mor, jeg var RIGTIG glad for. Jeg kan huske at hans familie altid sagde, at jeg var den datter de aldrig fik. Det betød faktisk meget for mig. Det var også noget helt andet dengang, fordi vi begge to stadig boede hos vores forældre. Så kommer man tættere på svigerfamilien på en helt anden måde.

Da jeg var færdig med gymnasiet rejste vi til Australien sammen i 5 måneder. Vi boede sammen i en van med hver vores surfboard på taget, og så kørte vi ellers op og ned langs kysten, som det passede os. Det var en sindssygt fed tur! Jeg har altid været en tryghedsnarkoman og min kæreste var mere typen, der havde det fint med at vi så hinanden 2-3 gange om ugen, så han også havde tid til at skate, surfe, redigere videoer og være sammen med sine venner. Derfor var det jo helt perfekt på mig, at min kæreste nu var tvunget til at være sammen med mig 24/7 i 5 måneder. Haha. Jeg elskede det! ..Stakkels mand.
Året efter rejste vi til Bad Gastein i Østrig, hvor vi arbejde og stod på snowboard i et lille halvt års tid. Denne gang havde vi en kammerat med.
Vi var på mange måder et godt match, og jeg tænker faktisk, at han altid har haft nogle rigtig gode værdier, som enhver kvinde vil sætte pris på.

Da vi nærmede os vores 5-års dag gik det dog grueligt galt. Vi flyttede begge fra Aalborg til Aarhus i hver sin lejlighed for min skyld, fordi jeg ville læse på universitetet der og bo med veninde i stedet for min kæreste?? Da jeg starter på min bacheloruddanelse forelsker jeg mig ret hurtigt i min tutor på mit nye studie, og jeg ender med at forlade min første kæreste til fordel for min nye.

5 års forhold sluttede brat med en rigtig god mand, der kort tid efter flyttede tilbage hjem til Aalborg. Jeg havde for længst mistede mange af mine følelser for manden, men der skulle åbenbart en ny til for at indse det. Jeg fortryder så inderligt måden, jeg gjorde det på. Jeg knuste den mands hjerte helt forfærdeligt meget OG jeg sørgede for at mangel på tillid i den grad var dominerende i mit nye forhold.

Jeg er sgu ikke noget perfekt menneske, og især i mine teenageår og i start tyverne havde jeg det rigtig svært med mange ting, hvilket gik ud over både mig selv og menneskerne omkring mig. Heldigvis lærer man som oftes af sine fejl, hvis man kan se dem, og jeg føler faktisk, at jeg har lært ufatteligt meget at mit forhold med min første kæreste.

For en god ordens skyld vil jeg understrege, at jeg på ingen måde ønsker at finde sammen med min første kæreste igen, selvom jeg har dyb respekt for den mand og ønsker ham alt det bedste i livet.

Vi har ikke den store kontakt den dag i dag, og det kan jeg faktisk godt ærgre mig lidt over. Ligesom barndomsvenner, der falder fra. Tænk hvor meget af sit liv man har delt med hinanden. Alle de minder. Og så alligevel, er det nok, som det skal være.

..En lille hyggelig fortælling fra min fortid.

Ps. Det her indlæg er skrevet ud fra et af jeres spørgsmål til mig. I skal altid være velkomne til at stille mig spørgsmål eller foreslå emner, i gerne vil høre om 😘

Synes godt om

Kommentarer

Sis
Sis,
Så er du ikke den eneste 😂😂❤️
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Hotel Stubnerhof ☺️
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229