Lort!

Pilotmanden sidder og vifter rådne prutter op i fjæset på mig, alt imens jeg ihærdigt forsøger at holde kvalmen på et niveau, der ikke resulterer i at skulle hilse på Ulrik for 27. gang på et døgn.

Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt min elendighed skyldes madforgiftning eller roskildesyge, men én ting er sikkert: det vælter ud af begge ender. Dog har jeg pt ikke kastet op siden i formiddags, hvilket er ret imponerende, når jeg tænker på, at jeg i nat løb i pendulfart frem og tilbage til kummen.
Farmand var også ramt og brugte da også små 10 minutter på at ligge i fosterstilling på gulvet foran vores lille københavnertoilet. Så kastede han op én gang eller to og havde det allerede nærmest fremragende igen. WTF? Mit immunforsvar må være helt latterligt elendigt!
Jeg har været så åndssvagt dårlig, at jeg vitterligt ikke har kunne holde ud at se tv!? Så er det edderrøv'me skidt. Bogstavelig talt. Det eneste jeg har kunne overskue var, at holde jer opdaterede på Snapchat(astaffensen), hvor mit allermest ynkelige jeg tydeligt blev vist frem i dag. Farmand har helt sikkert ret, når han siger, jeg er ynkelig at se på, men for helvede altså.. Det er jo ulideligt at være ramt af sådan en omgang skide/bræk syge! Puha.

At man så oven i købet skal være mor samtidig.. Og skifte ulækre lorte-bleer. Ej, det er simpelthen så klamt. I går endte det i et stort brækkaos. Papa og jeg var begge to ufatteligt dårlige. RØV dårlige, for at sige det mildt. Vi brugte MANGE minutter på at diskutere, hvem der skulle ordne sønnikes mudderbad i bleen. Jeg var sygt svimmel, og tilbød derfor at rengøre rumpetten i sofaen, så jeg ikke behøvede at lette min egen sprutmås endnu engang. Pilotmanden var ikke fan af min ide, og tilbød i stedet at placere sin store muskuløse krop på gulvet ved siden af fisens pusleplads for på den måde at holde øje med, om jeg skulle dejse om midt i aftørringen af pøller. Og det gjorde vi så..

Farmand ligger på gulvet og vrider sig på mest ynkelig vis, og det samme gør jeg. Dog stående foran verdens sødeste lille babyrøv, der er knap så cute, når den er smurt ind i klistret lort med halve ufordøjede vindruer klistret op af ballerne. Føj. 3 sekunder gik der.. Så løb farmand mod kummen. På grund af stanken, tænker jeg. Tak for støtten, Papa!

Jeg selv kæmper med ikke at kaste op ud over min pæne lille baby, der blot ligger og smiler til mig. En yderst vanskelig opgave, når både høre-, lugte- og synssansen bliver provokeret til det stik modsatte. Høresansen af min bedre halvdels ørlen ude på lokummet og lugtesansen samt synssansen af bassens pubæ få centimeter fra mit opgivende fjæs. Jeg når lige præcis at iføre ungen en ren ble og placere drengen på gulvet, før jeg med lynets hast må rive den spand ind under mig, jeg heldigvis tidligere havde taget med ind i stuen, så jeg havde den lige ved hånden. Og der står jeg så på stuegulvet og synger i kano med manden ude på toilettet.

..En lille bid af mit fantastiske liv.

Nu skal lillemand puttes, og jeg satser stærkt på, at raske farmand tager sig af den opgave. Måske skulle jeg oven i købet ha' lov til at sove på sofaen, så jeg kunne være nogenlunde frisk til den undervisning, jeg SKAL afsted til imorgen. Shoot me.

PS. Hvis man godt kan li' at læse om skide-skandaler, skal man da lige læse mit meget ærlige indlæg om det første STORE toiletbesøg efter fødslen. Læs det HER :)

Pps. Jeg er faktisk stadig ret dårlig, og jeg fatter slet ikke, at det har lykkedes mig at skrive dette indlæg, men jeg er sygt restløs. Men jeg har overhovedet ikke tænkt mig at læse korrektur eller noget i den dur. Håber det hele giver mening!

Hej Hej <3



 

Synes godt om

Kommentarer

MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Det er heldigvis væk nu 😅 Tak 😘
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Og det skal du ik tænke på 😂😘
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229