LONG TIME, NO SEE!

Bloggen er blevet forsømt. Ligesom min dagbog i lange perioder er. Det handler hovedsagligt om, at jeg ofte har en tendens til at skrive mine tanker ned, når mit liv er DYBT KAOTISK, hvilket det ikke har været i de seneste måneder. Men bare rolig - jeg er på vej derhen igen nu ;)

Her havde jeg troet, at jeg efter bruddet med den skide pilotmand, ville tude mine trætte øjne ud hver aften efter sengetid, imens jeg i et gigantisk hav af angstanfald ville panikke over tilværelsen som alenemor og alle de pligter, der hører dertil. Men nej!? Jeg har aldrig grædt mindre og sjældent haft det bedre. Og dog..

Det kan umuligt komme bag på nogen, at jeg er FLØJET gennem de nye forandringer i mit liv. Fuld skrald fremad! For fandme nej, om jeg vil stoppe op og mærke, hvad jeg virkelig føler. Jeg har drukket mig hjernelam i mine fridage eller datet det halve af København i et forsøg på VIRKELIG at mærke friheden. Den FUCKING frihed, jeg altid har været så røv-bitter over, at farmand har haft sig altid. Også da vi var et par. Nu var det kraftedme MIN tur til at fucke rundt som jeg ville. Meget charmerende. I know. Men det er nu engang sandheden.

Et par angstanfald har ramt mig undervejs. Især en enkel episode var voldsom ubehagelig. Jeg er ramt af grimme tømmerbørger og har netop drøftet det sidste døgn med en veninde. Et døgn der har været sindssygt og vildt på samme tid. Faktisk kan jeg være så vild, at i måske slet ikke ville kunne forestille jer det. Men her står jeg så.. Med kvalme langt oppe i halsen i det lokale supermarked ved kassebåndet og venter på, at min sodavand, frysepizza og mine mælkesnitter bliver kørt gennem scanneren. Men det går LANGSOMT! Den fordrukne singlemor(mig) bliver mere og mere dårlig. Indtil jeg pludselig mærker angsten tage over. Jeg føler mig låst, fanget og følelsen af at skulle besvime vælter op i mig. Pletterne for øjnene vokser sig store som tekopper, og jeg begynder så småt at hyperventilere. Der er kun én kunde foran mig, og jeg forsøger ihærdigt at skjule min tilstand og holde ud. Bare ét minut mere Alexandra - Du kan godt! Men nej. Jeg knækker sammen og løber ud af butikken for med det samme at fare hjem mod min lejlighed i fuld panik og med tåre trillende ned af kinderne på mig.

Efter den dag gik det op for mig, at jeg kører i et alt for højt gear. Og at min tendens til hovedløs teenagedruk skal stoppe nu! Lige nu. I hvertfald for en kort periode. Indtil jeg får lidt styr på mit liv, som er så rodet og vildt, at det kan være svært at forstå. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe helt op og fixe alting. Bare at skrue en lille smule ned. Drikke øl i stedet for en halv flaske tequila, holde mig til ét bytte på et døgn i stedet for 5 og ting i den dur.

Det har været godt for mig, at være vild! Det har det. Og det sidste nogen skal fortælle mig, er at jeg skal passe på mig selv. Det er det VÆRSTE du nærmest kan sige til mig. Jeg KAN ikke tåle at høre de ord. Jeg er hverken retarderet eller uintelligent. Jeg VED, hvad jeg laver. OGSÅ når det er latterligt dumt eller med garanti får konsekvenser. Jeg gør det alligevel, fordi jeg er et sted i mit liv, hvor jeg har BRUG for at leve på den måde. Om ikke andet lærer jeg kun af mine egne erfaringer, og IKKE af andres røv irriterende(og sikkert velmenende) lorte råd. Sorry. Jeg skulle lige ud med det.

Anyhow. Pt. er jeg psykopat stresset! Har absolut intet studierelateret lavet endnu. Intet. Eksaminerne, angsten og tårerne nærmer sig, og jeg ved hvorfor. Jeg er bange for at fucke det hele op. Min uddannelse. Mit liv. Og derfor har mit smarte sind været så klog at sørge for 7.000 undskyldninger for, hvorfor det er okay, hvis jeg nu faktisk ikke klarer det. Hvorfor det er logisk, at jeg dumper, nu hvor jeg halvt inde i semestret stadig ikke har skaffet bøgerne fra min pensumliste. Så der har i svarene på, hvorfor jeg har så meget tid til træning og hygge med veninderne og andre bekendtskaber, imens lillemand er i vuggeren. Jeg udskyder og udskyder og udskyder, fordi det giver mig stres bare at tænke på at lave noget. Og nu er jeg fucked. Mere fucked end jeg længe har været længe. Ynkeligt hav-ondt-af-mig-billede følger:
Men alting løser sig altid, siger min mor. Så det satser vi også på denne gang!

..En lille Update her fra en til tider uansvarlig og bevidst dum frøken.

Ps. I er fandme seje og dejlige, hvis i stadig er blevet hængende, for jeg har godt nok været sløv med det her bloggeri.

Synes godt om

Kommentarer

Pernille
Pernille,
Jeg kender de angst anfald og den stress du taler om! Jeg hader tanken om at andre også lider under det, men omvendt er det så fedt at læse om det når du skriver, så føler man sig ikke alene. Tak for din blog! ❤
Michelle
Michelle,
Er her stadig OG jeg bliver!! Min veninde og jeg bruger hinanden mega meget til at koble fra (da man jo ikke kan drikke sig banke lam og glemme hele verden hele tiden) Vi kører lange ture. Vi græder, griner helt uhæmmet, laver mærkelige ting og prøver at få styr på alt det lort der er i vores hoved efter at fortiden med ubehageligheder er begyndt og bide os godt og grundigt i røven. Der er altid plads til en mere! Elsker at følge dig! Du er mega sej, du er så ægte. Du er vigtig ❤️
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229