Livet som bitterfisse

Jeg kan NÆSTEN ikke beskrive, hvor bitter jeg er lige pt. Og så alligevel.. Lad mig give det et forsøg. Det bliver IKKE pænt.

I mit næste liv vil jeg være mand, har jeg besluttet mig for. De har det så pisse nemt. Kan skride fra alt ansvaret uanset om vi snakker graviditet eller familieliv. Fucking røvhuller.

Jeg gider ikke engang overveje, hvor heldige vi kvinder er, for at få lov til at være gravide, amme og alt det lort. Fuck det. Lige nu er jeg bare rasende og fucking bitter over at være den, der alene skal tage mig af en syg lille natteravn, imens barnets anden skaber har det fucking fedt med kammeraterne og kun skal tænke på at være far et par gange om måneden!!!

2(!!!!!) separate døgn med overnatning har vi sat af til alenetid mellem far og sønnike i HELE januar måned. Og så falder den ene aftale alligevel så ubelejligt for Herren, at han må have babysitter på halvdelen af tiden.. Jeg KOGER indvendigt. Fucking bitter er jeg, ja.. Hvor mange gange kan man skrive 'fuck' i et indlæg??

Det sætter mit pis i kog, at jeg kan mærke, hvordan farmand NYDER friheden. Jeg kan nærmest høre for mig, hvordan han til kammeraterne skriger højt: "JEG ER FRIIII! JEG KAN GØRE HVAD JEG VIL".. Og lige der... ..dér husker jeg, hvorfor jeg smuttede.

Men kunne det forhelvede gøre lidt nas på manden. Kunne han fælde en enkelt tåre og være ked af det over det han har mistet istedet for at stikke halen mellem benene og løbe med kurs direkte mod tinder, fest, skiferier og damer. Men så alligevel.. Det har jeg jo også været vant til.

Ca. 3 minutter har det taget mig at skrive den her tekst, der måske bærer en lille smule præg af, at farmand er ved at arrangere stor nytårsfest i København med alle pilotvennerne, imens jeg aflyser alle store planer og vugger mit syge barn i armene. Hvis jeg skulle lave en blog mere, ville jeg kalde den bitterfisse.dk. Eller måske nærmere barnlig.dk. For det er ærlig talt skide barnligt af mig at flippe sådan ud.. Men jeg kan simpelthen ikke styre det.

#Tankerfraensåretsjæl #udenfilter #kaldmigbareborderline

Ps. Hvis indlægget er væk i morgen, er det fordi jeg vågner op fra min vrede og opdager, hvor dum jeg er lige nu.

Synes godt om

Kommentarer

Marianne
Marianne,
Du er IKKE dum! Sidder og hepper på alle dine fuck-ord og håber bare, der kommer endnu flere - for du er i din fulde ret til at være fucking pisse hamrende vred og ked af det! Ud med det - du skal IKKE tage hensyn til nogen. Det har du vist gjort alt, alt for længe. Du har så meget brug for en, der kan passe på DIG for en gangs skyld. Du er den sejeste og jeg hepper på dig fra sidelinjen mere end du aner - du fortjener om nogen et godt nytår! 1000 klem fra en fellow pilotfrue <3
Mette
Mette,
Får helt ondt i maven af at læse det indlæg! Føler virkelig med dig. Har lidt på fornemmelsen at min kæreste ville være ligesådan, hvis vi endte i den situation. Ikke at han ikke elsker vores datter, men han er også en kæmpe drengerøv! Håber du får lidt mere opbakning fra hans side. Ud med frustrationerne, det er sundt og man må gerne være lidt bitter nogle gange! Kæmpe kram herfra ( og ja, så kan det jo slettes igen hvis følelsen går over eller det bare hjalp at skrive der)
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229