Første STORE toiletbesøg efter fødslen. Puuhaaa

"Arj, nej nej NEJ NEJ", siger jeg og kigger hjælpeløst hen på min kæreste samtidig med, at jeg ligger og vrider mig panisk i hospitalssengen og holder mig for numsen.. ..for så kommer der i hvertfald ik' nogle pølser ud?! Det er 3 dage siden jeg fødte lille E, og eftersom fødslen var fyldt med mylderbæ affyrret som champagnepropper, er mine tarme blevet godt tømte, hvorfor det først er nu -72 timer senere - jeg seriøst trænger til at formatere tarmsystemet. "Ej, hvad fanden gør jeg. Det kan altså ik komme ud den vej", bævrer jeg med tåre i øjnene til min kæreste, der glor på mig fuldstændig magtesløs og med en smule medlidenhed i sit blik.

Endnu en bølge af jeg-skal-skide-trang VÆLTER ned over mig. Fuuuuuck. Jeg rejser mig op, og det er SMEEERTEFULDT. Jeg er overbevist om, at hele mit underliv er på vej ud af Frøken Vagina. Den mest ubeskrivelige, ubehagelige og surrealistiske følelse, du kan komme i tanke om.. Næst efter at presse din baby ud af lille Punani. Av! Men der er ingen vej udenom.. Jeg bruger hospitalets babykrybbe(der til mødrenes fordel er udstyret med hjul) som rollator for at kunne slæbe min ømme, væskefyldte og ustabile krop ud på toilettet. Jeg trækker forsigtig mine lækre hospitalshorts ned omkring anklerne efterfulgt af min knap så lækre voksenble, der skulle blive min gode ven de næste mange uger. Jeg sætter mig ned på det kolde toilet på den ene Balle i et forsøg på at undgå, at min syede bristning og resten af mit ødelagte underliv ikke bliver revet mere i stykker, end det er i forvejen.

Ork, shit altså. Nu sker det. Den ene hånd er udstyret med en bruser, der skylder Tisselone og de omkringliggende omgivelser med lunkent vand for at lindre svien og smerterne, og den anden hånd holder en våd skumklud presset op mod mellemkødet for at forsøge at holde sammen på det hele. Sjældent har jeg været SÅ nervøs. Sveden pibler ned af mig og jeg er 90 procent sikker på, at det hele ender i en massakre; Ringmusklen springer, Hæmo og Ride får 7 nye venner, mine 5 sting flyver op, livmoderen falder ud og der vælter blod, barselsflåd og afføring ud over det hele!! ..det skete selvfølgelig ikke. Men tænk nu hvis?!

"Er du okay Tuller?", spørger min bekymrede kæreste forsigtigt ude fra den anden side af døren.. LIGE som jeg skulle til at dreje den første vase. Forhelvede altså. Det kræver Koncentration at komme af med med Broder Lort efter en fødsel. Dyb koncentration! Én enkelt forstyrrelse fra farmand af, og så blev hr. endetarmsåbning utilfreds og lukkede pænt af resten af dagen. Bruno fandt sin vej op i mavsen igen og satte sig pænt fast som en god og stor omgang forstoppet lort! Fedt.

For at gøre en kort historie endnu kortere, måtte der en god håndfuld afførrende piller, en lille tår klam svedskejuice og tonsvis af gode råd og opbakning til, før Mrs. Sprutmås fik kastet stammerne i mosen. Nøøøøøøøj, hvor var det befriende.. Og faktisk slet ikke så forfærdeligt som jeg havde troet! Det gjorde ondt - jo jo! Men det var ikke slemt nok til, at hovedspring fra 5. Sal var min første tanke.

Så var den skid slået. Bogstaveligt talt. Af med tøjet, ind i bruseren og vaske dig ren. For det der med at tørre dig, det kan du godt glemme alt om.

Til alle jer der ikke har født endnu, kan jeg trøste jer med, at tarmen altså IKKE hænger 3 meter ud af numsehullet og livmoderen højst sandsynligt IKKE er på vej ud af kroppen. Sådan føles det bare.. Er du sprækket lidt forneden, forbliver din syning formodentlig også intakt. Jeg krydser fingrer og hepper på jer!

[caption id="attachment_140" align="alignnone" width="586"]
Perfekt billede. Det mangler bare hospitalsshorts og voksenble[/caption]

Synes godt om

Kommentarer

Frk Diva
Frk Diva,
Jeg slår jer alle sammen med flere meter! Jeg har et kejsersnit med den første, vaginal fødsel med nr 2 og kejsersnit med nr 2! ja min livmoder bristede for fulde gardiner, så måtte opereres efter normal fødsel, så de flåede lige hele det gamle kejsersnit ar op igen, hæfteklammer i og forfra med følelsesløs maveskind, kateter, drop med jern fordi mit jern niveau var så lavt at mine øjne var helt smadret, alle mulige fra hospitalet kom væltende ind for at se patienten med den bristede livmoder for det sker kun 0,01 procent! Hurra for mig eller noget. Må ikke få flere børn da de ikke kan garantere livmoderen kan holde til endnu en graviditet. Men det er sku ok, magter ikke flere kejsersnit eller maveskind man stadig her 2 år efter ikke kan mærke 😟
Pernille brauer
Pernille brauer,
Til en anden gang (hihi) - eller til dem der ikke har født endnu, så kan jeg anbefale (og fik det selv anbefalet af en garvet sygeplejersker) at holde et bind op mod fødselskanalen 😂 på den måde føler man at man holder underlivet og livmoderen inde i kroppen - det er stadig ubehageligt, men set hjælper en del 😊 bare et let tryk op ad 😊
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229