Et traume fra min fortid #Del 1

I løbet af få sekunder trækker den lokale mand en 40-50 cm lang Machete-kniv, og det er tydeligt at se, at det er MIG, han har udvalgt sig..

I sommeren, 2013 er min søster og jeg i Arusha, Tanzania for at bruge en stor del af vores tid på et lokalt børnehjem. Vi bor i et lille slumkvarter bag aflåst port, vagt, høj mur og pigtrådshegn.

[caption id="attachment_598" align="alignnone" width="720"]
Vores søde vagt Elias..[/caption]

 

[caption id="attachment_599" align="alignnone" width="720"]
Vores udsigt fra huset..[/caption]

 

[caption id="attachment_600" align="alignnone" width="719"]
På den anden side af porten.[/caption]

For at komme hjem inde fra byen kører vi enten på Boda-Boda(livsfarlig motorcykel-taxa-kørsel uden hjelm) eller går i flok. På daværende tidspunkt, havde vi kun været i landet i 3 små dage, og vi var derfor endnu ikke helt trygge ved at smide vores skrøbelige kroppe op på de store Boda-boda'er, der ofte var styret af en lidt for beruset chauffør. Så vi gik.. I flok, som vi på infomødet var blevet informeret om, at vi skulle.

[caption id="attachment_601" align="alignnone" width="960"]
Mig der lige er blevet kørt hjem på Boda-boda af min yndlings-chauffør.[/caption]

Den del af byen vi boede i, var på det tidspunkt udsat for et utal af røverier, overfald og lignende, og de lokale i området havde lært os, hvilke short-cuts vi absolut skulle undgå, hvis ikke vi ville havne i problemer. Samtidig gjorde de os opmærksom på, at det var farligt at gå ude, så snart solen gik ned. Vi var i forvejen ramt af et ENORMT kulturchok, så vi fulgte selvfølgelig alle regler!

Klokken var omkring 13.00 og Jeg selv, min søster, en anden dansk pige og to tøser fra Canada gik i samlet flok på den store vej(eller ihvertfald den største) på vej hjem mod vores hus. Mig søster og jeg havde netop for første gang, været ude at besøge alle de dejlige små børn, vi i de næste 2 måneder skulle give alt vores kærlighed til.

 

[caption id="attachment_602" align="alignnone" width="640"]
Børnehjemmet[/caption]

 

[caption id="attachment_603" align="alignnone" width="643"]
.. Og nogle af dets dejlige unger <3[/caption]

Sammen med den danske pige gik jeg bagerst, og foran vandrede min søster sammen med canadierne. Vi går og sludrer om alle de nye indtryk. Min krop er i konstant alarmberedskab, fordi jeg er nervøs omkring alle de forholdsregler, vi forinden har fået fortalt. Jeg prøver at virke afslappet, mens jeg kigger mig lidt omkring og smiler til folk, for forhåbentligvis at få et smil igen. Men det var én der ikke smilede tilbage..

Jeg får øje på to lokale unge mænd, på en af motorcykel-taxierne. De kommer kørende i mod os i et meget langsomt tempo, i forholdt til, i hvilken hastighed de plejer at køre på denne strækning. Jeg smiler til dem, men får intet tilbage.. Kun et meget intenst blik fra manden bagpå. Derfor kigger jeg hurtigt væk igen og prøver at skyde mine sikkert paranoide tanker væk.

Netop som jeg troede, at de skulle til at passere os, stopper de to mænd op kun få meter foran os. Manden bagpå hopper hastigt af motorcyklen, trækker en stor, lang Machete-kniv fra indersiden af sin trøje og løber direkte hen i mod mig, der går yderst, imens han med sin dybe stemme råber gloser på Swahili i et ivrigt og panisk stemmeleje.

Min krop den fryser.. Den stivner. Mit hovede derimod tænker hurtigt.! Det fungerer. Det vil flygte og løbe væk. Det vil skrige. Det vil råbe efter hjælp. Men jeg husker MED DET SAMME, hvad de lokale havde forsøgt at fortælle mig med deres fantastiske afrikanske accent, da vi ankom til byen: "If you meet a bad guy, you can not run. You can not scream. You stand still!" ..Og det gjorde jeg.

Kniven bliver rettet direkte mod min brystkasse, og den lokale mand er nu kun få centimeter fra mig. Min fulde opmærksomhed er rettet mod kniven, der er holdt op foran mandens røde trøje samt de forfærdelige ord, han skriger ind i hovede på mig, som jeg på daværende tidspunkt ikke aner, hvad betyder. Alt andet omkring mig var sort.

I løbet af et splitsekund skærer han min bæltetaske over, som hænger tværs over brystet på mig. Den danske pige, som står i lige så stort et chok, er udsat for det samme.. Eller faktisk får hun måske revet tasken af sig. Jeg kan ihvertfald huske at hun siger "av".. Jeg oplever det fuldstændigt som en ud-af-kroppen-oplevelse. Jeg ser det oppefra, og kigger ned på de angste to piger. Men i stedet for at se, at manden skærer min taske over, ser jeg, at han dræber mig. Han stikker kniven ind i brystet på mig. Det var jo dér, den var på vej hen..

Vi er kun få 100 meter fra hjemmet.. Fra de låste døre, vores vagt, pigtrådshegnet.. Vores safe-place.

De efterfølgende dage, skulle ende med at blive fyldt med angst, tortur på åben gade, Maskinpistoler og dødsfald. Det vil jeg fortælle mere om, når jeg i en af de kommende dage, for samlet mig til at skrive del 2.

Tak fordi i læste med <3

PS. Jeg har valgt at dele den her historie med jer, fordi den siger meget om mig og min sårbarhed. Samtidig er det en sindsygt god terapi for mug selv. Jeg har delt mange humoristiske, sarkastiske og tragi-komiske indlæg med jer. Her er lidt af den barske virkelighed, jeg har lagt krop og sind til.

Synes godt om

Kommentarer

MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Ej, det er ellers en rigtig fin by, men nogle pisse dejlige mennesker. Jeg endte med at komme tilbage, men jeg giver dig ret i at det kan være RET så skræmmende i starten. Shit et kulturchok! Det var så lidt. Håber i trods alt havde en god tur ! 😃
Lizell
Lizell,
Puha, for en oplevelse:( Jeg har selv haft en nær-død-oplevelse i Tanzania, hvor en fuld chauffør kørte os frontalt mod en lastbil og kun undveg få meter før! Det er et land, jeg aldrig vender tilbage til!
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229