En liste over pisse flotte baby-navne..

Hvad skal barnet hedde? Pilot-manden og jeg brugte IKKE lang tid på at finde ud, at Lillemand skulle hedde Elliot. Så vidt jeg husker, var det kort tid efter vores forvirrende kønsscanninger, vi fandt frem til, hvilket navn klumpen skulle rende rundt med. Faktisk havde vi jo egentligt fundet et pigenavn, fordi kønsscanningen fejlagtigt oplyste os om, at det var en lille prinsesse, der gemte sig i maven på mig (læs om det HER). Navnet var Filippa. Synes stadig, det er RØV flot, og hvis der er nogle af mine venner eller familie, der hapser det navn, bliver de måske en smule upopulære. Så er det sagt :) Nå, men årsagen til vores (læs: min) hurtige beslutning om navnet Elliot var måske også, at jeg i flere år har rendt rundt med en liste på min mobiltelefon med navne. Længe før jeg overhovedet mødte min søde muskel-Mand. Elliot var ganske vidst ikke på listen, men jeg har da ihvertfald gjort mig nogle tanker omkring, hvad mit barn IKKE skulle hedde. Jeg har også brugt en del energi på at finde nogle mindre klassiske navne, som dog heller ikke måtte blive alt for de-unge-mødre-navne-agtige. Her er listen, som jeg altså stadig har liggende på min telefon:   Drengenavne Ask Balder Valde Buller Atlas Phelix Anker Otto Arthur Buster Storm Isac Hugo Bastian Aslak Samuel Elliot Max Rex Mikas   Pigenavne Gaia My Pi Bella Filippa Nova Saga Flora Naomi Kamma Iris Ofelia Ebba Norma Nola Lotus Pil Noelle Vita Mika Melua Loa Ella Evita Evelin Lilo   Okay, nogle af navnene er helt fucked. Det kan jeg godt se nu. Bella og Buller var to af mine helt store favoritter i starten af graviditeten, men nu synes jeg mest af alt, det lyder som noget man kalder sin hund. Sorry, hvis der er nogen, der har børn der hedder det. :D Et par af navnene kunne vi ikke kalde vores barn, da enten jeg selv eller min bedre halvdel, før vores tid, havde kissemisset med personer af samme navn. Det er aldrig fedt. Valde og Otto er jeg stadig helt vild med! Og på en måde er jeg træt af, at vi har valgt et navn, som på rekordtid pludselig er blevet ret populært. Hvor er der mange Elliot'er nu, og det er sgu pisse irriterende. Og selv om vi stadig KUN kalder vores bebs for bassemand og Lillemand, så HEDDER han altså bare Elliot. Han ER en lille Elliot. Det kan ikke laves om på nu. Heldigvis er det stadig et pisse sødt navn <3 Hvis jeg i morgen (Gud forbyde det!) skulle blive gravid, og det var en lille pige ville jeg nok stadig vælge Filippa.. Ellers er jeg også helt vild med Ebba, Pil og Lilo. Især det sidste er bare PISSE sødt! Naomi, Noelle og Evelin må jeg ha' skrevet på i en vanvittig brandert.. FORFÆRDELIGE navne til små børn . Eller hvad synes i?  

Hvis i vil se mere til mig, pilot-manden og Elliot(må jeg nok hellere kalde ham), så kan i følge mig på Instagram HER <3

I kan også tilføje MIGOGMINTINDERBABY på Snapchat under brugernavnet: astaffensen

     

Synes godt om

Kommentarer

Cecilia
Cecilia,
Pi er meget sødt indtil man skal skrive det med ejefald. "stort tillykke med Pis fødselsdag" HAHAHA 😃
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Gud ja 😂😂😂
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229