Dating og lukkede døre

Det er så fandens svært for mig at skrive om dating. Eller.. Det er så én stor, fed løgn. Jeg har NEMT ved at fortælle om mit kærlighedsliv, eller mangel på samme, men jeg skulle jo nødigt spænde ben for mig selv. Jeg kan ikke komme uden om, at de fleste guttermænd på både Tinder og Happen er fucking hurtige som en ninja til at stalke sig frem til min blog, og det har altså både sine fordele og ulemper.

Jeg har altid godt kunne lide at være lidt mystisk-fystisk, når jeg dater. Den idé kan jeg så godt droppe alt om. Det havde jeg sgu ikke lige overvejet, da jeg startede med at blogge for 2 år siden, havde fast partner og en lille bebs suget fast til mit brystbetændte patværk. Men nu dater jeg. Jeg leder efter prinsen på den hvide hest. Eller måske gør jeg ikke, for hver gang et eventuelt bud kommer for tæt på, har jeg det med at finde fejl og skubbe dem væk. Min psykolog nikker selvfølgeligt, når jeg fortæller hende om det? Hun kender mig ret godt! Haha.

Jeg har været forelsket sådan for alvor én gang det sidste års tid. Én fucking gang. Og jeg har altså ikke tal på, hvor mange fyre (og faktisk også kvinder), jeg har set i de sidste mange måneder. Ja, jeg har måske levet et ret grænsesøgende og eksperimenterende liv, siden jeg valgte at gå fra faderen til vores lille krudtugle.

Den éne mand, jeg virkelig blev forelsket i, var ikke et sted, hvor jeg(og sønnike) passede ind i hans liv. Men én ting lærte han mig. At man ikke kommer langt med multidating. Jeg har på næsten alle tidspunkter datet flere på én gang. Og det var jo fint i starten, hvor målet udelukkende var nærhed og intimitet. Men shit, hvor er det vanskeligt og ENERGIKRÆVENDE at date flere på én gang, og dem man dater har jo ikke en jordisk chance for at komme tæt på. Alle er holdt ud i strakt arm. Derfor har jeg efterhånden lært, at spille på én hest af gangen.

..Alligevel er det første jeg gør, da den føromtalte forelskelse gik i vasken, at aftale tre dates på en uge. Fucking tre! Forhelvede Alexandra. Dog var de ikke alle af Ben-and-Jerrys-filhygge-klokken-22-om-aftenen-karakter. Den første mand var sød og dejlig. En gammel flamme fra min første tid som single efter bruddet med Elliots far. Dengang var jeg helt fucked, mega angst og overdrevent skræmt, når nogen var søde ved mig. Så ham fik jeg hurtigt lukket døren for. Den dør rev jeg så op igen, fordi jeg nu var ledig og havde mod på at gengælde de søde ting. Der gik så ca en uge, før jeg pludselig fik lukket den dør igen én gang for alle. Anden fyr.. Skide sød og dejlig. Moden, ansvarsbevidst, kærlig, empatisk.. 2-3 dates og SLAM.. Jeg smækkede døren i. Og sådan går det for det meste.

Så er jeg så klar til en kæreste? Altså ja. Det føler jeg. Men det er sgu mere måden, jeg gør det på, der ikke virker. Jeg synes ikke, jeg er vildt presset over at være alene. Jeg kan sagtens føle mig ensom, men jeg er på ingen måde desperat eller har travlt, selvom det hurtigt kan komme til st lyde sådan med indlæg som disse. Jeg observerer blot, hvordan alt det jeg prøver af ikke virker.

Jeg har ændret en hel del i min måde at date på.. Jeg har også haft et par længere perioder, hvor jeg slet ikke har datet. Men Altså. Baby steps.. De første måneder skulle jeg bare ha' sex. Hele tiden. Fodre mit dengang lave selvværd! Altid. Hvilket selvfølgelig ikke var muligt, fordi jeg ikke var børnefri ret ofte. Men når jeg var, så blev det satme udnyttet. Kunne snildt nå flere dates på et døgn. Tænk hvis der gik 14 dage, før jeg var børnefri igen? Det lyder måske lidt voldsomt, men min erfaring siger mig, at det langt fra er atypisk i de første måneder som single. Der gik jeg lige i forsvar. Kunne i høre det? Haha..

Anyhow. Mine veninder siger, at jeg bare ikke har mødt den rigtige endnu. Da jeg så ham, jeg blev forelsket i var det INTET problem for mig kun at date én. Det faldt mig helt naturligt. Tænkte ikke engang på at date andre. Skrev med det samme til de flirts, jeg nu havde lidt gang i hist og pist, at jeg så en anden og ikke var interesseret. Så måske er det bare sådan, jeg skal ha' det igen. Måske har jeg bare ikke mødt den rigtige. Eller måske er det bare ikke alle man bliver smask forelsket i fra Day One. Måske smider jeg fyrene væk for hurtigt.

Jeg vil prøve at være mere tålmodig og fokuseret. Gøre mig umage!

Synes godt om

Kommentarer

Julie
Julie,
Et ordsprog siger - “Spiller du på flere heste ender du op uden nogen af dem” ☺️ Det passer nu nok meget godt - for hvor meget engagerer du dig lige i hver enkelt, hvis du har flere at skulle holde styr på
especialistes
especialistes,
Jamen mange tak, unge dame;-)
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229