Besat af skønhed

I disse dage kører der et program på kanal 4(min fucking yndlings kanal), der hedder 'Besat af skønhed'. Det handler, som titlen antyder, om mennesker, der er utrolig optaget af skønhed. De ellers nydelige kvinder der deltager i programmet får bl.a. fortaget fedtfrysninger, opereret deres bryster, fjernet det løse hud på mor-maven, ordnet lårbasser ved hjælp af kniv og meget mere. Egentlig tror jeg, at programmet har til hensigt at efterlade os seere måbende og fordomsfulde på den anden side af skærmen.. For HOLD DA OP, hvor er det vanvittigt, at nogle mennesker går SÅ meget op i deres udseende.

Men mig. Jeg indrømmer gerne, at jeg 9 ud af 10 gange kan følge de søde piger i deres ønske om at forandre noget ved dem selv. Jeg kan sagtens se, at det udefra set, kan fremstå fuldstændig LATTERLIGT, at ville have rette op på 2 bitte små rynker under øjet eller lignende... Meeeeeen hvis jeg skal være helt ærlig - og det skal jeg jo - så kan jeg sgu også selv have det helt åndsvagt stramt over ufatteligt små "fejl" på min egen krop. Forskellen på mig og kvinderne i programmet er bare, at jeg ikke ville bryde mig om, at noget af mig var falsk. Hvis i forstår? Jeg har flere gange overvejet at få bleget mine tænder, men jeg kan simpelthen ikke beslutte mig for, om jeg så pludselig er kunstig. Så har jeg jo lige pludselig snydt? Det er jo ikke sådan jeg NATURLIGT ser ud? Giver det mening. Af samme grund er jeg for flere år siden stoppet med at gå i solarie og farve mit hår. For det er jo snyd og bedrag. Er det ikke?

Nu kommer det muligvis til at lyde som om, at jeg er fordomsfuld overfor dem, der så på den ene eller anden måde, gør noget ved deres udseende. Det er jeg ikke! Det er blot mine tanker om mig selv, jeg forsøger at tydeliggøre. Ind til videre i hvert fald... Og hvor går grænsen egentlig? Jeg bruger jo også mascara. Er det så også snyd? Sådan ser mine vipper jo ikke ud naturligt.

Jeg ANER ikke hvorfor jeg overhovedet har brugt tid på at skrive det her indlæg. Haha. Jeg har absolut ingen pointe. Jeg tror bare, at jeg til tider ville ønske, at jeg var modig nok til at gøre alt muligt ved mig selv. Shit, hvor ville jeg gerne være perfekt.

På den anden side bliver jeg åbenbart lidt provokeret over, når folk de "snyder". Især hvis mænd udtrykker, at en kvinde der har snydt er røv lækker. Jeg bliver så irriteret. Det er meget fint Fætter Frank, men kan du ikke se, at det er fucking fake! Der er INGEN, der har så lange øjenvipper i virkeligheden. Der er INGEN, der har så perfekte runde naturlige bryster uden BH på. Der er INGEN, der har så hvide tænder uden en tandblegning. Der er INGEN, der har så store læber uden lipliner. KAN DU IKKE SE DET!?

Jeg bilder mig selv ind, at min irritation på ingen måde kommer af jalousi. Som om. Uanset hvad synes jeg, at alle folks falske silibabser, smalle næser, store læber, hvide tænder og falske negle ødelægger det for alle os andre. Pludselig har folk en helt anden opfattelse af hvordan bryster burde se ud. Fordi ingen er naturlige mere. Overdrivelse fremmer forståelse, du ved. Det er klart at alle piger er så pisse smukke, og mange drenge er det direkte modsatte(sorry guys), for tøserne har sgu så latterligt mange muligheder for at se helt og aldeles anderledes ud. Og jo pænere andre piger "gør sig", jo grimmere ser jeg ud i forholdt til. Det er sgu da træls.

Lidt rodede tanker uden filter fra den dobbeltmoralske pige, der drømmer om både hvide bisser uden mellemrum, en mindre næse og tydeligere kindben.
Ps. Hvis man kan lide at læse mine halv-dømmende indlæg om, hvordan andre snyder og bedrager, kan man jo passende lige læse det her indlæg også ;)



Se mere til mig og min tinderbaby på Instagram HER, eller tilføj os på snapchat under brugernavnet astaffensen <3

Synes godt om

Kommentarer

Anna
Anna,
Du har så evigt ret! Jeg har det på nøjagtig samme måde. Men jeg har - efter 2 måneder i USA - lært at man skal fokusere på folks skønheder og ikke fejl. Hvor helligt det så end lyder! Jeg fik konstant at vide, at min neglelak var alt for lækker - af fremmede mennesker. Så synes de måske, at resten af mig ikke var værd at kommentere på, men de fik alligevel "smidt efter" mig, at jeg havde nogle lækre (ægte) negle. Og så må man leve højt på det. Jeg forsørger i hvert fald selv at sige til pigen i hjørnet, at hendes outfit er alt for lækkert, hvis jeg synes det. PS. Dine læber, øjne OG mellemrum er to die for!!!!!
Kathrine
Kathrine,
Helt OFF topic og så alligevel ikke. Jeg tror jeg så dig in Real life i dag og du er simpelthen bare SÅ pæn i virkeligheden. Ikke fordi du ikke er pæn på billeder, men du er virkelig pæn pæn sådan rigtigt.
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229