2018 bliver året uden alkohol! Hvorfor?

Nu bliver jeg muligvis en smule upopulær, da halvdelen af landet højst sandsynligt skal drikke sig hjernelamme i aften. Husk bare lige, at det her ikke er en prædiken til alle jer, der indtager procentrige væsker i ny og næ. Det er en forklaring på, hvorfor JEG skal holde mig langt væk fra det lort. I hvert fald i aften og det næste års tid.
Alkohol er møghamrende giftigt. Det kan ikke komme bag på nogen. Du kan gemme dig bag 1700 undskyldninger for, at det er helt okay at lappe det skidt i dig, men i virkeligheden er det kun dig selv, du lyver overfor.

Hov. Det skulle jo ikke være en prædiken..

Så altså.. JEG tåler ikke alkohol særligt godt. I mange år har jeg kæmpet med tømmermænd fra helvede dagen derpå. Vi snakker ikke bare lidt kvalme og ondt i hovedet. Vi snakker opkast i lange baner, rysteture, depressive tanker, uvirkelighedsfornemmelse og søvnbesvær. Faktisk er det mig en gåde, at jeg gang på har kastet både halve og hele flasker sprut ned i sækken uden overhovedet at tage hensyn til, at min krop SKRIGER til mig, at jeg skal lade være fucking nu. Men jeg har åbentbart været mester i at ignorere min krops signaler. Det har jeg været trænet i helt fra barns ben.

Først i år er det for alvor gået op for mig, at de slemme tømmerbørger, jeg har bøvlet med også har været angst. For angstramte kan det være ekstremt befriende at drikke sig i hegnet, eller i det mindste bare bedøve sig selv med et glas vin eller to. Det gælder også for folk, der lider af stress, ADHD, OCD og alle mulige andre psykiske lidelser. Procenterne bedøver nervesystemet for en stund, og du kan finde lidt ro i dit hovedet. Og drikker du dig stangbacardie kan du fuldstændigt slippe kontrollen, hvilket er vildt befriende for en person, der døjer med angst. Problemet er bare, at dine psykiske laster ikke forsvinder. Du beder dem om at holde sin kæft, indtil du igen bliver ædru, og de nu er PISSE sure og invadere dig for dobbelt styrke. Det kan være så belastende og uudholdeligt, at du igen indtager lidt procenter, og sådan bliver du alkoholiker. Okay, det var lidt sat på spidsen, men i forstår, hvor jeg vil hen?

Alle de symptomer du oplever, når du har tømmermænd, er de samme som de symptomer du kan mærke som optakten til et angstanfald, hvorfor det selvsagt ikke er særlig behageligt for en angstramt at have tømmermænd. Selv i velfungerende perioder at dit liv, kan det give dig angstanfald, fordi din krop ikke kan mærke forskel på, om det er tømmermænd eller om der er fare på færde, og din krop skal gå i alarmberedskab. Din krop mærker eksempelvis kvalme og hjertebanken, hvorefter den straks vil sende signaler til din hjerne om, at du er ved at få et angstanfald, da det er præcis de symptomer, der plejer at advare dig om, at du skal til at have et angstanfald. Det er lidt kringlet forklare, men dem der lider af angst forstår helt sikkert, hvad jeg mener.

Det korte af det lange er, at jeg ikke er et sted mentalt, hvor der er plads til, at jeg vakler. Sidst jeg drak var til min fødselsdag d. 2. december, hvor jeg - på trods at kun 4 drinks - fik et mindre angstanfald inde på klubben. Det er simpelthen ikke det værd. Jeg har et barn, jeg skal være der for, og jeg har nogle eksaminer, der skal klares. Desuden arbejder jeg RIGTIG meget på dykke ned i, hvad det giver mig at drikke alkohol, og hvordan jeg kan give mig selv tilsvarende på en anden måde. Når jeg får lyst til at drikke mig teenage-stiv, ved jeg, at det er et tegn på, at der er en ubalance i mig, jeg skal tage hånd om.

Det kan være svært at lade være. Også fordi jeg er rigtigt glad for smagen af alkohol. Mmmhh sådan en mojito. Eller en iskold mørk bajer! Men det er simpelthen ikke det værd. Desuden har jeg fundet ud af, at jeg er næsten lige så skør og tosset uden alkohol. Det handler i virkeligheden rigtig meget om stemning.

Anyhow.. Jeg har besluttet mig for, at 2018 bliver året uden alkohol. Det bliver mit år, hvor jeg vil være god ved mig selv og lytte til min krops signaler! Jeg kan godt.

Godt nytår <3

Synes godt om

Kommentarer

Mette Marie
Mette Marie,
Jeg har aldrig nogensinde drukket alkohol og dermed aldrig været fuld. Jeg er 22 år idag, og jeg har haft angst siden jeg var 7 år gammel. Jeg tør simpelthen ikke at prøve. Så alkohol fri i 2018 er jeg med på 😉
Lærke
Lærke,
Jeg er 27 og har ikke drukket alkohol i 7 år. Jeg havde nogle af de samme tanker som du har haft. Men man kan sagtens lave en god mojito, pina colada eller lignende uden alkohol og der er efterhånden også okay øl, champagne og vin på markedet uden alkohol. Så prøv dig frem hvid du gerne vil sidde og skåle med veninderne o andet end vand. Synes det er et mega sejt valg.
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229