11 måneder - Hvad er der sket?

I går blev min lille skid 11 måneder, og jeg tænkte, at det ville være passende med en lille opdatering på, hvad der er sket siden drengen blev presset ud af det alt for lille fødehul. Så her er en status - både over Mutter og Søn!

Mutter
Hæmo og Ride har langt om længe forladt mig, og vi er ikke længere på talefod. Tisselone er ikke i sit livs bedste form, men forsøger en sjælden gang imellem at øve sig i de der knib, lægen snakker så godt om. Strækmærker har der heldigvis aldrig været nogle af, hvorfor både vom og resterende hud på kroppen klarer sig ganske fint. Babs og Lut har det fucking godt. De skinner, stråler og strutter som de altid har gjort.. ..noget SKAL man være heldig med! Den ekstra graviditets-kropsbehåring alle tænkelige steder er død. Farvel pikslips. Ha' det fremragende og lad os aldrig ses igen. Kæmpe tud og violinkasser skal jeg måske til at acceptere. Intet har ændret sig siden de 5 sting; jeg bruger en sko-størrelse større, og næsen er sgu lidt bredere. Bare ærgerligt. Til gengæld har jeg - og hold nu fast - tabt mig 23 kilo! Det gør man åbenbart ved at spise mælkesnitter, chokolade, færdigretter og drikke saftevand. Eller måske skyldes det alle de vanvittigt mange timer, jeg har båret rundt på fisen i armene. Hvem ved? Da jeg tog 28 kilo på i mit liv som flodhest, kan jeg stadig mærke en stor forandring på min krop, og jeg er fandme ikke tilfreds. Måske bliver jeg dét en dag, når jeg får tid og overskud til at træne og leve nogenlunde ansvarligt. Appelsinhud og blævrelår vil jeg OGSÅ gerne af med. Gerne ved hjælp af magi, så mit dovne korpus ikke behøver at arbejde for det. Mit sind er presset, men STÆRK som aldrig før. Farvel fødselsreaktion. Lad os aldrig ses igen. En lille update på mig..

[caption id="attachment_1219" align="alignnone" width="750"]
Okay, jeg trækker maven LIDT ind.. Og vinklen den snyder - jeg har små bryster. Men derimod er billedet IKKE redigeret ;)[/caption]

 

Søn
Bassen kan holde sit eget hovede. Han kan klappe, vinke og kravle. Sidstnævnte er sket inden for de sidste 2 uger. Det lange hyl måler 83 centimer og vejer knap 10 kilo. Fisen kan snakke, men jeg fatter ikke et ord af, hvad han siger. Han kan rejse sig op af alting og vælte alle mine fine kähler vaser, som jeg jo har i mit perfekte Instagram-hjem. Not. Han hænger ikke længere på armen 24/7, men bruger i stedet flere timer dagligt på at lege på vores beskidte gulv. Søvnterroristen vågner ikke længere 40 gange på en nat. Vi er nede på 3 opvågninger, når det går godt. Så fuck dig, Tante Lis, der lovede mig, at baby sover igennem i en alder af 9 måneder. Verdens største løgn. Ungens brækrefleks er stadig hypersensitiv. I de seneste 3 døgn har han kastet op 4 gange. Årsagerne har været et stykke græs, kartoffelMOS, majschips til BABYER og en filt-dut-beskytter til et stoleben(Ja okay, filtdutten giver måske god mening). Stakkels vuggestue der om en lille måned, skal tage sig af mini-ørleren hver dag. Anyhow.. Lillemand - der stadig ikke aner, at han i virkeligheden hedder Elliot - er glad og tilpas. Han er fucking sej og verdens sødeste, gladeste, pæneste og sjoveste lille gut. Ham er jeg sgu glad for!
 

Jeg må hellere lige stoppe op engang og NYDE alt det fanatiske, der er sket. Det har man bare brug for nogle gange :)
Hvordan går det med alle jer andre mødre, gravide og fædre(som om de svarer)? En lille Update? :D

 



Hvis i vil se mere til MigogminTinderbaby kan i jo følge med på INSTAGRAM. Klik på det! <3

Synes godt om

Kommentarer

MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Sejt at du har overskud til at træne så meget, og er nede på din førvægt. Godt gået mand! Især med en fødselsreaktion som sidevogn.. Jeg kender ALT til, at det går ud over parforholdet. VI kæmper stadig i perioder. Det tror jeg, der er MANGE der gør. Alting løser sig altid. På den ene eller anden måde. Det siger min mor altid. Det vælger jeg at tro på. Ellers var jeg hoppet ud fra en bro.. 😃
MigogminTinderbaby
MigogminTinderbaby,
Åh, puha. Kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være, at have en lille bebs med kolik. Godt det er ved at stilne af! Det er jeg glad for at høre ! <3 Sikke en ordenlig basse. Hvor skønt. Jeg har det præcis ligesom dig. Det kom sgu også bag på mig, hvor hårdt det ville være. Jeg håber farmand har tid en gang i mellem om aftenen og sådan til aflaste og hygge med jer.. Det har man sgu brug for! Og mange tak for de rosende ord. Bliver helt glad i låget 😊
Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229