Pædofili og vores mangel på rummelighed

Udover at jeg har brugt 10 år i terapi på at bearbejde og tale om de mange overgreb med diverse fagfolk, har jeg brugt en del år på at studere feltet, fordi:

1. Minoritetsgrupper samt folk, der modtager meget had har altid har interesseret mig.
2. Jeg har som følge af de mange overgreb haft et behov for at forstå, hvad der foregår i hovedet på en pædofil.

Hvad ved jeg om pædofili? Jeg ved, at der er lavet en del studier der viser, at de fleste pædofile synes at være både kærlige og rationelle mennesker, uanset hvor socialt uacceptabelt deres handlinger er. Men det er de færreste der vil acceptere, at dette efter sigende skulle være et faktum. Det er lettere for os mennesker at forholde sig til deres usmagelige gerninger ved at konstatere, at de må være i besiddelse af psykopatiske personlighedstræk eller have en seriøst stor skrue løs. Problemet er her, at folk først og fremmest antager at alle pædofile er nogle ondskabsfulde væsner, og dernæst at der ikke bliver skelnet mellem det at være pædofil og at HANDLE på sin pædofili. Dette vender jeg tilbage til senere i dette skriv!

Jeg mener, at vi skal blive bedre til at rumme pædofili, og den stærke ytring har en RIGTIG fornuftig årsag bag sig.

Men først.. Hvad er pædofili så?

Er det en medfødt eller tillært adfærd? Er det blot et seksuel afvigelse? Eller er det en sociopatisk tilstand? Eller en ikkepsykotisk medicinsk lidelse?

Nogle mener at pædofili er en decideret diagnose inden for psykiatrien, hvilket retfærdiggør at kunne kalde de pædofile for ‘syge i hovedet’! Jeg er ikke enig.

Jeg er af den stærke overbevisning, at pædofili bør klassificeres som en særskilt seksuel orientering på lige fod med heteroseksualitet, biseksualitet og homoseksualitet. Et utal af interviews med pædofile bekræfter den teori. Er det tilfældet kan man altså ikke gøre de pædofile “raske”, som så mange ihærdigt gør et forsøg på. Fuldstændigt som det gælder, at man ikke kan tvinge heteroseksuelle til at blive homoseksuelle og omvendt. Om man så er født med sin seksuelle orientering, eller den er tillært er en helt anden snak. Om ikke andet må det gælde, at hvis noget er tillært, kan det også aflæres. Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der mener, at i kan aflære jeres seksuelle orientering for derefter at tillæres en ny? Ikke mig i hvert fald.

Tilbage til at anskue pædofile som ondskabsfulde væsner.. Selvfølgelig eksisterer den slags derude i verdenen. Lige så vel som der findes eksempelvis heteroseksuelle psykopater og voldtægtsmænd. Men det er vigtigt at skelne mellem en pædofil og en pædofil, der faktisk HANDLER på sine seksuelle lyster! I dette tilfælde, SÅ bliver det forkert. Der findes masser af pædofile derude, der tænder på børn, men er stærke nok til ikke at handle på deres livslange trang til at være seksuelle med dem. Med det mener jeg, at de ikke er skyldige eller forkerte på grund af deres sexlyst og fantasier, men de er naturligvis ansvarlige for deres seksuelle adfærd.

..Og jeg er klar over, at hvis vi snakker, om at ethvert menneske har ret til seksuel frigørelse, så er det pludselig farligt at kategorisere pædofili som en seksuel orientering! Men i så fald må jeg frakoble mig den holdning om, at alle mennesker har ret til seksuelfrigørelse.

Jeg har altid lært hjemmefra og dermed forsøgt at sætte mig i andres mennesker sted ved ikke på forhånd at dømme ligegyldigt, hvor forfærdelig nogens adfærd er. Og isforhold til de pædofile, tror jeg på, at vi kan komme RIGTIG langt og UNDGÅ mange flere overgreb, hvis vi ikke allerede fra start dømmer dem for blot at være født med en seksuel orientering lige som alle andre på denne jord. Tænk engang hvor forfærdeligt det måtte være, hvis du som heteroseksuel ikke måtte have sex men nogle mænd/kvinder i hele dit lange liv. Det var forkert og voldsomt ulovligt. Og du måtte heller ikke se porno på nettet af det du tændte på. Aldrig nogen sinde. Jeg er klar over, at det er sat på spidsen og på nogle områder ikke kan sammenlignes, fordi der er tale om fucking BØRN. Børn der bliver mærket resten af deres liv. I know. Jeg er selv en af de børn.

Min pointe er bare.. Hvis det nu kunne lade sig gøre, at pædofili ikke altid bliver omtalt i vendinger der indebærer dødsstraf, bål og penis-amputering, så kunne det være, at der var en større chance for, at de pædofile rent faktisk ville søge hjælp til at håndtere deres store trang til at være seksuelle med børn, således at det aldrig ville gå så langt som til et overgreb. Kan vi på nogen som helst måde måske lære at respektere og anerkende de pædofile, der forstår at beherske sig? De pædofile, der tager ansvar for deres seksuelle orientering og søger hjælp til ikke at gøre nogen børn ondt. Hvis det først og fremmest bliver mere acceptabelt at tale om, vil de mænd og kvinder, der føler sig fristet turde at snakke højt og få hjælp til at modstå fristelsen, før nogle børn lider overlast!

Det er ikke en forbrydelse at være pædofil. Det er et lod nogle mennesker desværre har trukket i livet. De er skruet sådan sammen, at deres hjerne reagere med opstemthed ved tanken om børn, der er deres typer. Og ja, de har typer lige som alle vi andre har. Se bare to dokumentarprogrammer, hvor pædofile udtaler sig åbent om deres seksualitet, og alt vil pludselig give meget mere mening.

Jeg fik faktisk ondt af mange af de mennesker, der hver dag levede med den store hæmsko det er, at være pædofil. Én mand udtalte fx, at han var nødt til at sige ‘nej’ til at passe sine små niecer, fordi han var bange for at han i et split sekund ville komme til at gå over deres grænser, få stiv pik eller lignende. Han havde aldrig rørt et barn på en ulovlig eller forkert måde, men han følte sig konstant forkert, fordi han blev omstemt ved synet af små børn, der skulle bade, i nattøjet osv. Det må være dybt forfærdeligt!

Jeg er overbevist om at en større rummelighed, ville kunne gøre en vanvittig forskel. Tænk hvis man turde gå til en psykolog og snakke om den her slags ting? I Tyskland fx har de behandlingscentre for pædofile. Ikke fordi de skal omvendes eller gøres “raske”, men fordi de har brug for hjælp til, hvordan de skal leve i en form for tilstand, der nærmest indebærer cølibat på livstid. De får hjælp til at håndtere de uundgåelige følelser, der dukker op i dem næsten dagligt. De har brug for hjælp til at håndtere det ekstreme selvhad, de render rundt med helt alene.

Jeg er opmærksom på, at det kræver en ekstrem rummelighed, som jeg desværre tror, at meget få mennesker har. Hvad tænker i?

Kan vi blive bedre til at rumme pædofili? Måske i sådan en grad, at de pædofile søger hjælp og derved ikke ender med at handle på deres seksuelle tiltrækning af børn. Jeg tror, det ville kunne give færre overgreb, og det er dét, der er hele pointen.