Første STORE toiletbesøg efter fødslen. Puuhaaa

"Arj, nej nej NEJ NEJ", siger jeg og kigger hjælpeløst hen på min kæreste samtidig med, at jeg ligger og vrider mig panisk i hospitalssengen og holder mig for numsen.. ..for så kommer der i hvertfald ik' nogle pølser ud?! Det er 3 dage siden jeg fødte lille E, og eftersom fødslen var fyldt med mylderbæ affyrret som champagnepropper, er mine tarme blevet godt tømte, hvorfor det først er nu -72 timer senere - jeg seriøst trænger til at formatere tarmsystemet. "Ej, hvad fanden gør jeg. Det kan altså ik komme ud den vej", bævrer jeg med tåre i øjnene til min kæreste, der glor på mig fuldstændig magtesløs og med en smule medlidenhed i sit blik.

Endnu en bølge af jeg-skal-skide-trang VÆLTER ned over mig. Fuuuuuck. Jeg rejser mig op, og det er SMEEERTEFULDT. Jeg er overbevist om, at hele mit underliv er på vej ud af Frøken Vagina. Den mest ubeskrivelige, ubehagelige og surrealistiske følelse, du kan komme i tanke om.. Næst efter at presse din baby ud af lille Punani. Av! Men der er ingen vej udenom.. Jeg bruger hospitalets babykrybbe(der til mødrenes fordel er udstyret med hjul) som rollator for at kunne slæbe min ømme, væskefyldte og ustabile krop ud på toilettet. Jeg trækker forsigtig mine lækre hospitalshorts ned omkring anklerne efterfulgt af min knap så lækre voksenble, der skulle blive min gode ven de næste mange uger. Jeg sætter mig ned på det kolde toilet på den ene Balle i et forsøg på at undgå, at min syede bristning og resten af mit ødelagte underliv ikke bliver revet mere i stykker, end det er i forvejen.

Ork, shit altså. Nu sker det. Den ene hånd er udstyret med en bruser, der skylder Tisselone og de omkringliggende omgivelser med lunkent vand for at lindre svien og smerterne, og den anden hånd holder en våd skumklud presset op mod mellemkødet for at forsøge at holde sammen på det hele. Sjældent har jeg været SÅ nervøs. Sveden pibler ned af mig og jeg er 90 procent sikker på, at det hele ender i en massakre; Ringmusklen springer, Hæmo og Ride får 7 nye venner, mine 5 sting flyver op, livmoderen falder ud og der vælter blod, barselsflåd og afføring ud over det hele!! ..det skete selvfølgelig ikke. Men tænk nu hvis?!

"Er du okay Tuller?", spørger min bekymrede kæreste forsigtigt ude fra den anden side af døren.. LIGE som jeg skulle til at dreje den første vase. Forhelvede altså. Det kræver Koncentration at komme af med med Broder Lort efter en fødsel. Dyb koncentration! Én enkelt forstyrrelse fra farmand af, og så blev hr. endetarmsåbning utilfreds og lukkede pænt af resten af dagen. Bruno fandt sin vej op i mavsen igen og satte sig pænt fast som en god og stor omgang forstoppet lort! Fedt.

For at gøre en kort historie endnu kortere, måtte der en god håndfuld afførrende piller, en lille tår klam svedskejuice og tonsvis af gode råd og opbakning til, før Mrs. Sprutmås fik kastet stammerne i mosen. Nøøøøøøøj, hvor var det befriende.. Og faktisk slet ikke så forfærdeligt som jeg havde troet! Det gjorde ondt - jo jo! Men det var ikke slemt nok til, at hovedspring fra 5. Sal var min første tanke.

Så var den skid slået. Bogstaveligt talt. Af med tøjet, ind i bruseren og vaske dig ren. For det der med at tørre dig, det kan du godt glemme alt om.

Til alle jer der ikke har født endnu, kan jeg trøste jer med, at tarmen altså IKKE hænger 3 meter ud af numsehullet og livmoderen højst sandsynligt IKKE er på vej ud af kroppen. Sådan føles det bare.. Er du sprækket lidt forneden, forbliver din syning formodentlig også intakt. Jeg krydser fingrer og hepper på jer!

[caption id="attachment_140" align="alignnone" width="586"]
Perfekt billede. Det mangler bare hospitalsshorts og voksenble[/caption]

Synes godt om

Kommentarer

Heidi
,
Hej med dig:-) Måtte lige snørre smilet sammen, hvor er det komisk, skide godt beskrevet, har selv været der, nøjagtig som du beskriver Og ja man overlever, men behageligt er det ikke. Tak for smilet. Godt nytår:-)
Jane
,
Åååååååååhhhhhh......LATTERKRAMPE.........husker det som var det i går.......og det er immervæk 15 år siden jeg fødte den første.....
hanne,
Det var nøjagtig sådan jeg oplevede det... jeg måtte igennem en omgang sprut grin... med kaffe sprøjtende ud over det hele. Nej Det er så ulækkert og snasket som du fortæller det og tanken røg tilbage på den bade ring jeg måtte sidde på i 14 dage fordi syningen gjorde vildt ondt. Ikke at forglemme at jordemoderen og min mand habde mange sjove jokes omkring syningen... der blev ganske enkelt snakket om at stramme yderligere til så der var plads til hygge i den lille gang... på det tidspunkt var jeg faktisk ikke i humør til sort humor som jeg ellers elsker vildt... så tanken om at der sad en stor kvinde mellem mine ben med en nål og skulle justere lidt var ganske enkelt ikke ophidselse... men ... alt var gået godt og min skønne baby var fantastisk så manden overlevede denne gang.
Mikkelsbo.dk
Hanne,
Hahahaha hold kæft hvor morsomt. Nu begynder jeg nærmest og tænke om jeg overhovedet nogensinde ville overleve det der med at få børn! 😃 Så måske skal jeg bare fokusere på at så undgår jeg da dén del, fremfor at sidde og ærgrer mig over at jeg måske ikke når at blive velsignet med små poder. Hehe, det lyder altså ikke rart, men i har jo -tilsyneladende- overlevet alle sammen. 😃 Heldigvis da! <3 Kh Hanne http://venterpaastorken.com/ En blog om livet: Kærlighed & nedture, livskriser & personlig udvikling
venterpaastorken.com/
Charlotte
,
HOLD NU KÆFT... en fed blog, sidder på en røvsyg aftenvagt og har fået anbefalet din blog af anden gravid veninde (er selv 2. gangs gravid i 29. uge), og det du skriver er så sandt og fedt skrevet, men denne her "Første store toiletbesøg" fik mig helt knækket sammen af grin. Sidder her på et stort kontor alene og griner så tårerne triller ned af kinderne. Er vild med det!!!! Og.....Det er jo sjovt fordi det er sandt!!
MigogminTinderbaby
,
Det glemmer man aldrig... Åh Gud
Katrine
,
Hahaha! Det er præcis sådan det føles. Jeg har aldrig haft så svedige håndflader og givet mig selv så opmuntrende (og bandende) peptalks, som da jeg forsøgte at skide efter fødslen. Der var den fede detalje, at damen der havde haft stuen på hospitalet før mig, havde efterladt noget kropssæbe af en art. Mens jeg sad der med angstens sved overalt på kroppen, nettrusser og mega bind med klamt barselsflåd godt nede om mine behårede ankler, grinede hendes lyserød tube med de påtrykte ord "be glamorous" af mig fra hylden i øjenhøjde lige overfor toilettet. Fuck altså.
MigogminTinderbaby
,
Elsker dit svar.. Haha.. Min kærestede havde nær fået morgenmaden galt i halsen, fordi jeg lige læste højt ... 😃
Frk Diva
,
Jeg slår jer alle sammen med flere meter! Jeg har et kejsersnit med den første, vaginal fødsel med nr 2 og kejsersnit med nr 2! ja min livmoder bristede for fulde gardiner, så måtte opereres efter normal fødsel, så de flåede lige hele det gamle kejsersnit ar op igen, hæfteklammer i og forfra med følelsesløs maveskind, kateter, drop med jern fordi mit jern niveau var så lavt at mine øjne var helt smadret, alle mulige fra hospitalet kom væltende ind for at se patienten med den bristede livmoder for det sker kun 0,01 procent! Hurra for mig eller noget. Må ikke få flere børn da de ikke kan garantere livmoderen kan holde til endnu en graviditet. Men det er sku ok, magter ikke flere kejsersnit eller maveskind man stadig her 2 år efter ikke kan mærke 😟
Pernille brauer
,
Til en anden gang (hihi) - eller til dem der ikke har født endnu, så kan jeg anbefale (og fik det selv anbefalet af en garvet sygeplejersker) at holde et bind op mod fødselskanalen 😂 på den måde føler man at man holder underlivet og livmoderen inde i kroppen - det er stadig ubehageligt, men set hjælper en del 😊 bare et let tryk op ad 😊