Dybt rørende kejsersnit uden filter. ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle.

Sjældent har jeg set så vilde og rørende nogle billeder af en fødsel. Den her historie har sat sig fast i mit hovede(det sker sjældent!), og nu har søde Camilla givet mig lov til at dele det hele med jer.

Camilla og hendes meget nære søster fik sidste år deres drøm opfyldt; de blev gravide på næsten samme tid med kun 13 dage mellem deres terminsdatoer.. Camilla med barn nummer 2 og søsteren med sit første. Lykken var STOR og de to søstre fulgte hinanden i tykt og tyndt i de næste mange uger.

Men lykken skulle ikke vare ved. Allerede i uge 24 kommer søsterens fine bebselure til verdenen ved kejsersnit; lille sofus på kun knap 400 gram. Efter kun en uge måtte søsteren, familien og Camilla sige farvel til sofus, der ikke længere er i blandt os.
Camilla var der hele vejen igennem, og hun var også med til at opleve søsterens fødsel af den lille bebs. Resten af Camillas graviditet foregik i stor sorg. Hun kunne ikke længere glæde sig, følte at hun stod meget alene og størstedelen af familiens opmærksomhed og omsorg gik selvsagt til til søsteren og tabet af deres søn.

"Ingen spurgte faktisk ind til hvordan jeg havde det, og jeg tror desværre at den store sorg gjorde, at jeg fødte allerede i uge 35+5.", fortæller Camilla til mig.

Camilla havde fået en tid til et planlagt kejsersnit tæt på termin pga et skævt bækken, der gør at hun ikke ville være i stand til at kunne føde normalt. Men pludselig - 5 uger før tid - går fødslen igang. Lige præcis dét der bare ikke måtte ske.
Hvad Camilla troede var en ufrivillig vandladning, var vandet der gik. Hun går i panik og får fat i fødegangen, der beder hende om at komme ind med det sammen.

Efter 14 ubesvarede opkald og nogle rimelige heftige veer får hun endelig fat i sin kæreste. Men hvad der er aller vigtigst for Camilla, er at få fat i sin søster, som bare SKAL med til fødslen. Hun er ikke til at få fat i. Hele vejen på vej til hospitalet har Camilla - trods veer og panik - telefonen ved øret i et forsøg på at få fat i sin højt elskede søster.

Camilla bliver undersøgt på hospitalet og får med det samme en tid til et kejsersnit. Søsteren er stadig ude af syne. Kl. 17.46 kommer lille Bastian Elliot til verden.. 2800 gram og 44 centimeter. En sten falder fra Camillas hjerte. Hun gjorde det! Og gæt hvem, der dukkede op midt i fødslen.. SØSTER.. Hun var der til at opleve det hele.

Og her kommer fødslen af lille Bastian i rørende og ucensurerede billeder. De taler vidst for sig selv:
....billeder siger virkelig mere end 1000 ord! <3
Bastian Elliot fik grundet den tidlige fødsel en lidt hård start og taber sig hurtigt en del. Han får hjælp til at trække vejret i 2 1/2 døgn, da hans små lunger ikke et fuldt udvidet. Slem Gulsot er endnu en ting Supermanden også er plaget af. Efter 8 dages indlæggelse får familen lov til at komme hjem på den betingelse at de hver dag, i de efterfølgende dage, kommer ind og bliver undersøgt.

Ps. I dag er Bastian en glad og smilende 8 måneder gammel baby, der trods sin tidlige fødsel klarer sig rigtig godt.
Tusind tak til Camilla for at dele sin historie med os! Og tak til Camillas søster for at dele det skønne billede af Sofus.

 

Læs også min egen fødselsberetning, som nok nærmere bære præg af panik og humor: 5 sting, 2 hæmorider og en baby rigere!

 

Synes godt om

Kommentarer

Ria
,
Nu når jeg ser denne lille fyr er kommet til verden 5 uger for tidligt og jeg kan se hvordan han får "hjælp" til overlevelse, kan jeg næsten ikke lade være med at fortælle hvordan jeg kom til verden - ikke at det rager dig selvfølgelig, men kan ikke lade være alligevel 😉 jeg er adopteret og kommer fra Indien. Jeg blev født to måneder for tidligt og vejede kun 1600 gram og lige efter fødslen blev jeg lagt i en vugge til et børnehjem - i et slumkvarter. Efter at have ligget alene hele natten, kom der en fra børnehjemmet ud og så om der var kommet nye børn, og ja, det var jeg jo, heldigvis i live. På børnehjemmet fik jeg intet kærlighed, jeg blev madet i udstrakte arme, så jeg ikke knyttede mig til nogle, jeg fik kun 50 ml væske om dagen og jeg fik lungebetændelse, som ikke blev behandlet, men jeg overlevede af mig selv. Derudover er jeg født med klumpfod, som heller ikke blev behandlet. Efter ni måneder blev jeg adopteret af mine forældre. Jeg vejede på daværende tidspunkt kun omkring 3300 kilo og var utrolig underernæret og jeg kunne ikke engang løfte hovedet selv. Idag lever jeg et fantastisk liv her i Danmark! Jeg har ingen fysiske eller psykiske mén, jeg er en meget glad, klog og vellidt pige på 18 år. Jeg føler mig heldig hver eneste dag. Jeg kender intet til mine biologiske forældre og kommer aldrig til at kunne finde dem, da jeg jo er lagt som hittebarn, det jeg ved er noget børnehjemmet har informeret om. At have sådan en hård start på livet og ikke vide hvem der har båret på mig i 7 måneder og født mig, er en utrolig underlig følelse. Men nogle børn er bare heldige at få lov at leve ligesom lille Sofus - og mig 😊
MigogminTinderbaby
,
Hvor er det vildt, smukt og rørende på samme tid. Sikke en historie<3 Jeg er glad for, at du deler den med mig/os! 3300 gram og 9 måneder gammel.. ..Det lyder helt umuligt, at du skulle være der, hvor du er i dag. Livet er fantastisk nogle gange. Kan godt forstå, at det må bære underligt ikke at vide, hvem der har båret rundt på dig og født dig. Du virker meget afklaret omkring det, og det er vel sundt 😊
Lizell
,
Hulk
Ria
,
Selv tak 😊 Ja, det lyder næsten helt umuligt, at jeg er kommet over på den anden side, men jeg er lykkelig for at jeg klarede det - selvfølgelig er jeg det. Og ja, jeg er meget afklaret med min adoption og jeg har altid vidst det. Jeg er en efternøler af mine voksne brødre, så tanken om at mine forældre har valgt mig, gør mig endnu gladere! Jeg føler mig på ingen måde anderledes og føler mig aldrig "udenfor" - heldigvis for dét. Men ja, jeg ville da gerne se min biologiske mor, men jeg må bare lære at acceptere at hun har lagt mig i vuggen, fordi hun måske ikke kunne give mig et godt liv (eller fordi jeg ikke var en dreng, som man tit ønsker i Østen) men alligevel har hun ønsket at jeg fik et godt liv. I Indien er der nogle mødre der drukner deres børn eller "sender dem væk" - heldigvis er/var min biologiske mor (eller far, who knows?) IKKE det - det vælger jeg at tro på, hun ikke er/var. Ja undskyld, nu fik jeg lige skrevet en helt masse igen. Men dine indlæg om fødsel graviditet osv., som har været smertefuldt for dig, har bare fået mig til at tænke på, at en anden kvinde måske har haft det på samme måde, men jeg får aldrig mulighed for at se hende, selvom det er mig, der har påført hende smerten. Og nej det er ikke negativt ment, at du sætter tanker igang hos mig 😉 Haha ej undskyld hvis du tænker "wtf. Hvorfor skal jeg vide det her?" Men nu fik du lige lidt mere med 😊
MigogminTinderbaby
,
Tænker overhovedet ikke WTF. Så fik du dt afvide 😉 Jeg er faktisk bare meget beæret over at jeg har været medvirkende til at starte sådan en flot tanke-strøm i dit hovede. Tænker at det er sundt at reflekterer lidt over sit liv en gang imellem. Det lyder det til, at du er god til. Og så må jeg sige, at du virker som et rigtigt godt og reelt menneske. Jeg er fan ❤️
Ria
,
Tusind mange tak for de fine ord, jeg synes også selv jeg er en "god pige", hvis man kan sige det og de meget taknemlig og ja, faktisk også reflekterende, som du skriver