Det sagde folk om mig..

Jeg er ærlig talt MEGET overrasket over, hvor mange søde, kærlige og pæne ting, der er blevet sagt til mig gennem årene. NO WONDER at mit efterskole år redede mig fuldstændigt. Det var det bedste år i mit liv. Al den kærlighed. Der var plads til alle. Også mig.

[caption id="attachment_1626" align="alignnone" width="720"]
Ja, det er mig, der poser. 15 år gammel. Og det ER mine egne krøller, jeg desværre efterfølgende har smadret ved afblegning i klorin og ligende.[/caption]

I mine timer i gruppeterapi og i den seneste tid, har jeg lagt en stor mængde energi i at arbejde hen mod et bedre selvværd. Endvidere har jeg brugt et utal af timer på at finde frem til, hvem jer er, hvem jeg var, hvad jeg vil. Hvad gør mig glad? Hvad gør mig høj? Hvad giver mig blod på tanden? I min søgen har jeg efterhånden rodet diverse gamle dagbøger, breve, billeder og lignende igennem. Heriblandt fandt jeg min mindebog fra min efterskoletid, hvor alle dem der havde lyst, kunne skrive en hilsen til mig på den triste dag, hvor vi skulle forlade skolen for altid. I min læsning heraf opdagede jeg pludselig, at mine tårer trillede ned af kinderne. Jeg blev så rørt og alle minderne væltede tilbage i knolden på mig.

Jeg fik lyst til at dele det med jer. Fordi det siger SÅ meget om mig. Samtidig er det en god terapi for mig. I dét jeg skriver de varme ord ned sort på hvidt, sidder de dét bedre fast i mit hovede. Planen var at jeg ville udvælge et par linier eller tre, men som i nok kan se, kunne jeg på ingen måde begrænse mig. Jeg har dog tilladt mig kun at hapse et par sætninger eller 5 fra de udvalgtes hilsner. Egentlig har jeg lyst til at læse hele bogen højt for jer, men det ville højst sandsynlig kede jer ihjel.

Til sagen Alexandra.. Her kommer der en masse fine uddrag fra min mindebog skrevet af søde mennesker på blot 15-16 år:

 
"Det er rigtig dejligt, at jeg lærte dig at kende, og jeg savner engang i mellem vores trekant med Lasse Emil. Ha!"

 
"1000 tak for et dejligt år med din perverse humor og din snobbede attitude. Hi. I starten synes jeg, at du var vildt snobbet, men det var kun indtil, jeg lærte dig at kende. Og jeg er sgu glad for, at jeg "gav dig en chance". Tak for verdens bedste år."

 
"Du er en rigtig dejlig pige, sød, sjov, energifyldt, utrolig underholdende og bare dejlig at være i nærheden af."

 
"Jeg elsker dig Alexandra og vil gøre det lige meget om du så går hen og bliver sindssyg og glemmer, hvem jeg er. DIN klara."

 
"Du siger, du ligner en neger med røv og læber. Jeg vil give dig ret, men vil også sige, at det er en smuk en af slagsen. Lasse."

 
"Hej din skøre tøs <3 Du er en flot pige med udstråling, en fed humor og et godt humør. Det takker jeg dig mange gange for. Når vi har været sammen, har vi haft det rigtig sjovt."

 
"Du er en herlig tøs med det vildeste hår.. Smiler."

 
"You rock my world. Det har været en pisse fed oplevelse at synge sammen med dig, for du har en rigtig lækker stemme!!!!!!! Du er derudover en rigtig flot pige med en pisse fed udstråling og en rigtig god selvtillid(havde vi alle den!)."

 
"Du er virkelig en af de personer, der betyder rigtig meget for mig. Er virkelig glad for, at jeg har lært at kende dig, og jeg kunne give mig til at tude i dette øjeblik, når jeg tænker på, at vi skal væk herfra om en uge. Jeg er rigtig glad for den tillid du har vist mig. Det betyder rigtig meget for mig, når en person for alvor tør at betro sig til mig. Er super glad for at du skal med mig hjem på sommerferie, når vi stopper her. Elsker nemlig at bruge tid med dig, har det altid rigtig sjovt, når vi er sammen. Du kan altid få mig til at grine, fordi du har sådan en fed humor. Du smiler også næsten hele tiden, og det gør at man bliver i godt humør. Jeg elsker dig Alexandra."

 
"Du var fandme fantastisk og dine ben var fantastiske. Du er noget helt specielt med mange gode værdier. Tak for din smukke tegning."

 
"Du er herlig Alexandra. Åben og smilende."

 
"Du er virkelig smuk og helt din egen. Du er med "på den værste", og klar til et godt grin. Pas på dig selv og lev livet. Ingen gør det for dig.."

 
"Jeg elsker dig. Du er smuk, stærk i troen på at du nok skal blive til noget. Jeg giver dig fuldstændig ret. Du bliver til noget stort, er jeg sikker på. Jeg vil altid huske dig. Og når jeg bliver gammel og svag, så vil jeg tænke tilbage på dit altid friske smil. Kærligste hilsner Kristoffer."

 
"Hvis du virkelig har et problem en dag, vil jeg smide alt hvad jeg har i hænderne for at tage over til dig. Jeg ved at du og jeg er noget specielt. Vi har gået sammen utallige timer, snakket om de forskellige ting, grædt sammen, grinet sammen, ja, hvad har vi IKKE lavet sammen skat? Du har virkelig lært mig utrolig mange ting. Fx. at det vigtigst i et venskab er ærlighed og tillid."

 
"Alexandra, jeg kunne helt seriøst skrive mange, lange bøger om, hvad vi to har oplevet, for ikke at nævne de mange sex-historier jeg kunne skrive, som vi har oplevet! For det kunne fandme blive en Bestseller, og så kunne vi blive stinkende rige!"

 
"Det var super sjovt at have dig som sidemand i spisesalen - det nød jeg meget. Kan også huske vores tømmermandstur på vej hjem fra Silkeborg. Nå, det var i hvertfald der, hvor vi var uskyldige unge, der bare ville "hygge" os med lidt vin... Håber meget at vi ses efter dette år. Jørgen.

 
"Du er en uimodståelig pige!"

 
"Hey yo yndlings Alexandra! Du har godt nok overrasket mig op til flere gange, og jeg må konkludere, at jeg virkelig synes, du er en über cool person."

 
"Du er så skøn. Først troede jeg, at vi var meget forskellige. Det passede også i forhold til fx. sexliv og tøjstil, men på mange områder fandt jeg ud af, at det ikke var sandt. Jeg har virkelig sat pris på vores mange snakke, som jeg virkelig har lært meget af, og de tårer vi sommetider har delt sammen. Jeg har i hvertfald ikke lyst til at give slip på dig, og du må vide, at jeg aldrig vil glemme dig og dit krøllede hår... Og hov, nu slog du da vidst lige en prut henne i sofaen. Håber ikke, det var en stinker. "

 
"Hej min egen. Du er en vildt dejlig pige, som jeg allerede holder meget af. Du er så skide sjov, jeg elsker din humor. Din simone."

 
"Det første jeg tænkte, da jeg så dig var "Hold nu kæft, hvor er hun smuk!". Og da du jo oven i købet også er sød og intelligent, er jeg sikker på, at du vil få succes i fremtiden. Kommer til at savne dig!"

 
"Alexandra din lille rebellos! Det har været FEDT at kende dig, Du er en spøjs pige, der stort set kan finde på alt. Jeg håber, du en dag finder en dreng, du holder helt af og kan være sammen med uden at kunne tænke på andet. Alex din Karl-fucker! Jeg håber vi ses igen engang. Kærligst Lea <3"

 
"Alexandra, dig beundre jeg sgu meget. Du kan noget, som jeg mangler. Du kan tage let på livet og gøre det til en leg på præcis den rigtige måde! Hvor ville jeg gerne besidde sådan en egenskab. Alexandra, du er noget af en festabe, men alligevel kan du være dybt seriøs. Jeg ved at din barndom har været indviklet ligesom min. Og fortiden indhenter nogle gange os små mennesker, og vi kan føle os enormt magtesløse. Men det klarer du skide flot! Det var en stor ære for mig, at du tiltro dig til mig. Jeg vil trodse ild og vand, for at kunne se dig ofte! For vi to, vi svinger bare, som en god gammel jazz. Jeg elsker de gange, hvor du efter div. fester har ringet mig op om morgenen og sagt "Hej Signe! What's up?". Og så bare grint, fordi vi som sædvanligt har lavet noget fuldstændig sindssygt!"

 
"Du er en mega sød pige og altid frisk på noget. Du fortæller altid om dit liv, og er som en åben bog. Vores øjeblikke med grin og tåre, alvorlige snakke og fjant vil jeg aldrig glemme. Du er en en'er."

 

..Det er jeg nemlig. Jeg er en en'er. DU er en en'er. Alle er deres helt egen unikke udgave af en en'er. Det må vi sgu nogle gange huske på, når selvværdet kokser. Vi er alle sammen noget helt specielt, og de fleste af os er gode, søde og dejlige og betyder en HEL del for rigtig mange mennesker. Det må jeg huske at fortælle mig selv en gang i mellem!
[caption id="attachment_1627" align="alignnone" width="350"]
15-årige mig og en sød Efterskoleveninde.[/caption]

Anyhow. Her fik i et utrolig egocentreret OG LANGT indlæg, jeg formentlig vil læse igen og igen, hver gang jeg har det lidt nederen over mig selv. Ligesom jeg gør med alle jeres dejlige kommentarer. GUD hvor er jeg bare PISSE glad for, at jeg startede med at blogge. Det er SÅ skide dejligt.

Tak til jer der - utroligt nok - nåede hertil :) <3

Ps. Overvej lige hvor mange indtryk man gør på andre i livet. Jeg synes det er ret vildt at tænke på.. Og meget fascinerende. Men jeg er også lidt en sær snegl.. ;) Forresten, hvis man vil læse flere skriverier fra min barndom og teenageår, kan man jo passende læse nogle af mine tåkrummende dagbogsindlæg ved at klikke HER.



I kan stalke mig på instagram lige HER <3

 

 

 

Synes godt om

Kommentarer

Luca
,
Af ren nysgerrighed formår man/du så at holde kontakt med efterskolevennerne? Spørger fordi jeg aldrig selv har ville på efterskole 😁
MigogminTinderbaby
,
Jeg har i hvertfald rigtig god kontakt til dem der også dengang var mine bedste veninder, så ja det synes jeg 😊
Gitte
,
Altså totalt offtopic. Men jeg kan slet ikke komme mig over hvor meget du ligner russiske spion-Nina fra The Americans. Det må du altså lige tjekke ud 😊
Stine
,
Hvor er det sjovt! Jeg fandt selv min "mindebog" fra Viby Efterskole årgang 05/06 den anden dag.. Jeg synes virkelig det var sjovt, at der var så (forholdsvist) mange som have skrevet så søde hilsner og så mange pæne ting mig - jeg husker ikke mit efterskoleophold som et fantastisk år, men mere et år som skulle overståes, men som var også var en del af en kæmpe lærings -og modningsprocess for mig. Det gjorde mug lidt glad, at der faktisk var en del, som havde skrevet pæne og søde ting til mig - selvom jeg var "hende den freaky" 🙈😂 Jeg tror ikke, at jeg fik skrevet i din bog (tror af princip ikke jeg skrev i nogens bøger...måske en 2-3 stykker...ja, jeg var lidt underlig back then) men hvis jeg havde, er jeg overbevist om, at jeg ville have skrevet noget rigtig sødt til dig..!!
MigogminTinderbaby
,
Du HAR skrevet i min bog Stine 😊 En hel side endda. 😘
MigogminTinderbaby
,
Ej, gør jeg!? Hvem er det ?
MigogminTinderbaby
,
Det lyder ovehovdet ikke underligt i mine øre, men nu er jeg også selv lidt stalker agtigt.. Mildt sagt 😉