Der er ikke nok timer i døgnet!

 

Shit, det er hårdt at starte studie igen. Jeg ved ikke, hvordan i mødre klare det. Slet ikke alememødrene. Fuck i er seje! De dage hvor pilotmanden er væk, er jeg eddermame presset. Bringe og hente barn, læse 1700 siders pensum, TÆNKE over de 1700 siders pensum, være i skole, følge med, tage noter, fatte noget, handle, gøre rent, vaske op, gå i gruppeterapi, lave mad og vigtigst af alt; være en god mor med bare en lille smule overskud. Og hvornår faaaaanden skal jeg finde tid til at træne!? Wow, det er krævende. Der er ganske simpelt ikke nok timer i døgnet.
For et par dage siden, havde jeg nær fået et angstanfald, da jeg åbnede mit mother-fucking tykke kompendium for at danne mig et overblik over, hvad jeg skulle have læst til den undervisningstime, der startede blot få timer efter. Af en eller anden latterlig grund havde jeg glemt, hvor SVÆRT og TIDSKRÆVENDE det er både at læse og forstå akademiske, teoritunge tekster på et andet sprog. "Er du tabt bag en vogn, eller hvad sker der for dig!?", sidder jeg og hvisker til mig selv, idet jeg for 7. gang gentager læsningen af det samme irriterende afsnit, jeg STADIG ikke fatter en brik af.

Hvis jeg skal fremhæve det positive - og det skal jeg sgu en gang imellem - så har jeg fået læst mere til hver forelæsning, end jeg nogensinde har fået gjort som studerende på universitetet. Der er en eller anden sindssyg imponerende drivkraft inde i mig, der RIVER mig igennem de fleste af teoretikernes værker. For jeg SKAL fandme klare det. Jeg kan godt. Jeg er godt halvandet år fra at være i mål. Fra at have færdiggjort min kandidat. Det kommer til at koste et hav af tåre, tankemylder uden lige og en helvedes masse kræfter.. Men sådan er det. Jeg vil ha' min uddannelse.

Anyhow.. Ovenfor har i svaret på, hvorfor jeg til tider vil forsømme bloggen en smule. Pisse frustrerende, for NØJ hvor har jeg meget på hjertet. Igen - flere timer i døgnet TAK! :)

Og til sidst synes jeg, at vi lige allesammen skal sende nogle gigantiske skulderklap ud til alle de mødre og fædre, der klarer sig igennem uddannelse med børn! I er alle sammen mit forbillede. For hver succeshistorie jeg hører, jo mere blod får jeg på tanden. Så kast endelig dem i min retning, hvis i har nogle.

Nu vil jeg nyde 10 minutter i sofaen, inden jeg igen skal igang med dagligdagens pligter. Lillemand og den større udgave af ham får sig en lille eftermiddagslur. I morgen tidlig rejser farmand til New York, så det forsøger jeg nu at forberede mig mentalt på. Puuuuuuha..

Ha' en dejlig aften allesammen ! :)

Ps. TAK for al jeres støtte endnu en gang <3

Synes godt om

Kommentarer

MigogminTinderbaby
,
Okay, det lyder jo helt vanvittigt. Og egen virksomhed også. 😅 Sådan 💪🏻💪🏻
MigogminTinderbaby
,
Det er fandme imponerende !! Jeg kunne intet som hverken højgravid eller 14 dages nybagt mor. Shit, du er sej!
MigogminTinderbaby
,
Jeg har selv en veninde, der nu er højgravid og midt i medicinstudiet, og jeg må indrømme, at jeg har været meget bekymret på hendes vejne 😂😅 DU er sej!!
MigogminTinderbaby
,
Åh jeg gruer for den dag, jeg selv skal i praktik. Hvordan overlever man lige det 😁 Kan godt forstå at du ofte klapper dig selv på skulderen ! Det har du sgu fortjent ! 💪🏻💙
MigogminTinderbaby
,
Haha.. Åh Gud. Anlægsgartner er da ellers et udemærket job ! ☺️ Men vi skal jo allesammen være lykkelige og gå efter vores drømme. Også selvom rejsen dertil er lidt hård 😅 Og her er "lidt" en underdrivelse 😘
MigogminTinderbaby
,
Din veninde er pisse sej ! Og fuck en lorte-mand, der bare skrider 💪🏻 Tak for din søde kommentar ❤️
MigogminTinderbaby
,
Kunne godt forestille mig, at det var lettende! Men hvordan fanden finder man på så mange forskellige retter mad. 😅 Er SÅ lidt kreativ og motiveret på det område 🙈
MigogminTinderbaby
,
Wow.. Tror ikke engang jeg kunne komme gennem medicinstudiet uden barn. Og så træning oven i hatten. Du er en ægte superwoman! Kæmpe skulderklap!
MigogminTinderbaby
,
Gigantisk kulturchok ja!! Er du sindssyg 😅😅😅😅 Jeg skal ihverfald ikke være være højgravid under specialet .. Men det kan man jo ikk altid helt planlægge. Sejt at du færdiggjorde det! Glæder mig til at det er min tur til at mærke den succes!😍
MigogminTinderbaby
,
Hvor er du vild!!!! Hatten af for dig. Og lige præcis - man vil jo bare ud og tjene rigtig penge ! 😂