Den mest detaljerede beskrivelse af en ve, du nogensinde har hørt! Frarådes børn under 12 og Gravide

"PAUSE!!! Jeg skal ha' pause...", hulker jeg til min kæreste, der sidder ved min side og holder mig i hånden; fuldstændig magtesløs og med tårer i øjnene. Jeg har haft veer i et par timer, og er netop rendt ind i en ve-storm.. Oh dear God, let me live!

Ve-storm er et lækkert udtryk for veer, der kommer rullende lige i røven af hinanden. Ingen pauser imellem - bare REN smerte. Jeg kan give dig 7 mavepustere i træk, og du vil stadig ha' lettere ved at trække vejret end den fødende på briksen med ve-storm. Føj!

"Jeg ved det skatter.. Du er så god og så sej..", siger min kæreste beroligende til mig, samtidig med han panisk, for 3. gang på en time, farer hen til den røde snor og hiver så hårdt i den, at man kunne blive i tvivl om, hvorvidt væggen ryger med ned eller ej. Vi er blevet forladt på en modtagelsesstue, da jordemoderen mener, at der snildt kan gå et døgn endnu, før ungen vælger at rutsche ud af Mrs. Vagina: "Du er jo førstegangsfødende.." Suk! (Jeg fødte 3 timer senere).

Men hvordan føles en vee så? I diverse magasiner, blade og blogge bliver veerne beskrevet som stærke menstruationssmerter, der stråler om i lænden og ned i benene. Bvaaardd. Den mest fesne og milde(kan man sige det) beskrivelse af veer, jeg overhovedet kan komme i tanke om! Jeg har et bedre og mere realistisk bud.

Forestil dig en fiskestang. En unik fiskestang med 5 kroge i enden af snøren. 5 ild-kroge. De 5 kroge har på mystisk vis fået forvildet sig op gennem din skede og sat sig fast i hver sin del af din livmoder - ca 10 cm under navlen, lige over skambenet.. I den anden ende af stangen står der en 3 ton tung elefant, der med sin lange, stærke snabel, RIVER fiskestangen HÅRDT til sig.. Igen og igen! Samtidig har du 17 elektroder siddende på ryggen, der simultant med hvert af elefantens ryk, giver dig elektrisk stød bag på i så vild en grad, at din fede gravide krop går i flitsbue og lænden i PSYKO kramper. SÅDAN føles en vee! I hvertfald når den er værst.

Hvis du har lidt svært ved at tænke dig til, hvordan det må føles at have 5 ild-fiskekroge til at sidde fast i Moder Liv, så prøv at tage et barberblad og snit en lille rift på skambamserne. Gætter på, det er dén smerte gange 100.000 ! En tændt stavblender brugt som dildo, kunne måske også male billedet for dig?

Åh Gud.. Nu sveder jeg igen.. ..Tilbage til modtagelsesstuen. En time, 55 veer og lidt(læs: meget) rendskid senere får vi en fødestue og min Yndlingsmand, synes det er på tide at gøre brug af nogle af de teknikker, Anja Bay har lært os på fødselsforberedelseskurset "Smertefri fødsel".. Man er vel lidt desperat.. Haha. Men der står min søde kæreste så og "hjælper" mig til at give slip, visualisere mig væk fra smerten og arbejde MED veerne. "Slap af Skatter. Du blir' kæmpe, du blir' Enorm...", siger manden og kigger ned mod mit fødehul.. Wtf!? Jeg er udemærket klar over at veernes job er, at åbne mig 10 cm så babys skaldede knold kan finde sin vej ud, men når man i forvejen synes at pladsen var trang, da 2 fingre passerede åbningen til den gynækologiske undersøgelse 4 timer tidligere på dagen, så er netop denne form for visualisering sgu da den sidste, jeg gider at gøre mig. AV! Tror min respons lød noget aller: "HOLD KÆFT".

Midt ind imellem alle de fornuftige formuleringer frøken flodhest her hiver ud af ærmet under det heftige ve-arbejde, forsøger jeg gentagende gange at brække mig ned i den plastikpose, jeg har efterspurgt ca. 10 gange i træk, uden overhovedet at kaste så meget som en teskefuld op. "Jeg skal bræk' mig! ..NU skal jeg altså bræk' mig!" ..Den hjernedøde overvældende smerte fra veerne, gør det ulideligt at være i mig selv, hvorfor kroppen åbenbart reagerer ved at forsøge, at presse de klammeste kropsvæsker ud i begge ender. Heldigvis var det kun Hr. Nummi der adlød.

Den sidste halve time, fik jeg lov til at presse med på veerne. Det føltes befriende.. Ej, hvad er det for noget fis at sige? Det føltes ikke en skid befriende. Men det gav da lidt bedre mening, hvorfor smerten nu var ulidelig, da et hoved med omkreds på 36 cm var på vej ud af et hul på størrelse med et tandbørstehylster..

Nå, men hvis du synes min beskrivelse lyder som stærke menstruationssmerter, så har jeg fandme ondt af alle jer, der døjer med dem 12 gange om året. Det er meget muligt at andre oplever veerne komplet anderledes, eller måske mærkes de naturlige veer mindre intense(jeg blev sat igang grundet svangerskabsforgiftning).. Måske er lynfødslen mere uudholdelig, fordi livmoderhalsen åbner sig på rekordtid. Måske var der mindre plads til at overskue mine veer, fordi jeg samtidig følte, at hver en knogle i mit bækken blev revet midt over og at mit haleben var brækket... Hvem ved? Men her fik i mit bud på, hvordan det KAN føles at have en ve.
Good luck.



 

[caption id="attachment_100" align="alignnone" width="750"]
Her ligger selveste Frøken Charming - 85 kilo tung - i sin lidt for lille bikini.. Hedebølgen har ramt Danmark og jeg er klar til at hoppe ud fra en Bro..[/caption]

Synes godt om

Kommentarer

Katrine
,
Ork satme, det er det sjoveste, jeg længe har læst. Jeg synes, at du har helt ret i din beskrivelse, og det kommer heldigvis også noget godt ud af det, efter at man har været igennem denne syrede oplevelse. Jeg skal snart til det for tredje gang
Pia
,
Jeg tror faktisk at når man bliver sat i gang så bliver veerne værre. Mit vand gik men veerne ville ikke komme. På grund af grønt fostervand valgte de at sætte mig i gang. Fik fra klokken 10 til midnat 6 ve piller uden større virkning. Dagen efter får jeg ve drop. Åh gud hvor ønsker jeg ikke det for nogen. Fik ve storm og koblede veer og det gjorde så ondt og var så udmattende at jeg bare mentalt stod helt af.. Kunne ikke kommunikere med nogen ud over at sige jeg ville bedøves. De prøver først med akupunktur (seriously?) og da de så opdager at det sjovt nok ikke virker så sender de endelig bud efter narkoselægen. Hun beder mig sætte mig op og krumme ryggen hvilket jeg omtåget gør, indtil jeg mærker en smerte hen over skambenet. De har glemt at fjerne 5 nåle som nu borer sig ind i huden. Ned og ligge igen, fjerne dem og så finder de ud af at de bliver nødt til at sætte en måler på hovedet af baby for at overvåge hjertelyd da den på maven bliver ved at falde af. Det foregår så nedefra ved at jordemoder stikker klør fem op i fødekanalen mens der fosser blod og fostervand ud af mig. Det tager 5 forsøg og 4 måler tingester og en god halv time. Herefter tager det så narkoselægen halvanden time, en masse stik i rygraden og ulideligt mange veer at finde ud af hun ikke kan lægge epidural på mig. Så venter vi en halv time mere på en anden narkoselæge som så kommer og i løbet af ti min har lagt epidural på mig. På det tidspunkt var jeg klar til at navngive min søn efter ham.. 3 lyksalig og smertefri timer senere var min søn født..
MigogminTinderbaby
,
Tror du har helt ret med igangsættelse og stærkere veer. Ville sgu også ryste på hovedet, hvis de foreslog akupunktur til min fødsel. Lyder dejligt befriende med epidouralblokaden!!! Ville give højre lilletå for at have fået sådan en 😊
Rikke
,
Hvorfor i alverden er jeg først faldet over din blog nu! Haha Oh I love it! Ang. Veer - spot on! Som første gangs fødende med en vandafgang som et fossende vandfald på stuegulvet, og en ve-storm af en anden verden lige fra de startede til presse veerne tog over, føler jeg så stærkt med dig og din oplevelse af at sætte lille manden til verden! Der var fanme ingen der havde fortalt mig at det var ligesom at få sat ild til indersiden af ens underliv når det der føles som en oversize badebold er på vej ud i lyset, til trods for at man havde ladet mig vide der gjorde ondt! Og ja ang pølle opslaget, så er der ingen garanti for at undgå en mindre heldig pølle situation tiæ trods for et ordentligt skud lavement(baby undgik dog denne situation, som min kæreste ellers havde vældig sjov ud af i et forsøg på at få mig til at grine og få det en lille smule bedre) Hvis nogen kvinde er i stand til at holde det i sig i 10 min. så beundre jeg hende! Haha. Tak for aftenens grin! 😊
MigogminTinderbaby
,
Åhh, jeg kan høre, at du ved PRÆCIS, hvad jeg snakker om.. ! Utroligt din kæreste har haft overskud, til at prøve at gøre situationen 'bedre'.. SÅDAN! Og hvor er det dejligt, at du kan li' min blog. Det varmer <3
Rikke
,
Sådan en omgang giver som du også skriver bestemt ingen lyst til at gennemgå endnu en fødsel! Heller ikke selv om det man får ud af det er helt fantastisk! Så din beslutning om ikke at skulle have flere børn forstår jeg fuldt ud! Jeg beundre ham også en del for det overskud må jeg sige ☺ Det er skønt med en blog som din der beskriver ting som disse uden det der "rosenrøde filter" som mange ellers har tendens til at bruge, når det handler om graviditet og fødsler. Lad os dog være ærlige - det er bare ikke det fedeste i verden at have så ondt og følgerne er heller ikke ligefrem noget at råbe hurra for
MigogminTinderbaby
,
Lige præcis Rikke 😊
Kirstin
,
Åh gud. Tusind tusind tak for den mest præcise beskrivelse af veer, Like ever! Jeg har gjort det 3 gange nu, og for satan den med stavblenderen den var spot on. Min første fødsel tog 15 timer, og fik epidural efter 10 timers veer, så sagde jeg tak. Sat igang anden gang så kender til fantom smerterne i en igangsættelse, og tredje gang tog det 3 timer fra første ve, der var blenderen ikke så grum
Line
,
Det var præcis den forestilling jeg havde om veer, da jeg var gravid: At det ville være den mest ulidelige smerte jeg nogensinde ville komme til at opleve. Det var det bare overhovedet ikke! Men jeg forberedte mig på det værste (smertehelvede, invaliderende bristning, blive vred på min kæreste), og jeg blev kun positivt overrasket 😊 Det skal dog også siges, at jeg brugte meget lang tid på at forberede mig på fødslen, både vejrtrækning og afspænding, men også at forstå fødselsforløbet. På den måde gav ubehaget fra veerne mening. Smerteoplevelse er så forskellig, og respekt for det. Jeg melder mig dog ind i klubben, der synes veer er ligesom meget onde menstruationssmerter 👍
MigogminTinderbaby
,
Det er nemlig SÅ forskelligt, hvordan man oplever smerten, ja. Og så går jeg ud fra, at fødslens tempi, barnets stilling og alt muligt andet også har noget at sige. Ligesom man ofte høre, at folk der bliver sat i gang med medicin, ligesom mig, KAN opleve meget voldsommere smerte ved veerne. Jeg håber i hvertfald at den teori holder stik, for så satser jeg på at føde uden igangsættelse næste gang. 😂 Godt at høre, at det også kan være til at holde ud 😊