Jeg var kun 3 år gammel

Jeg husker tydeligt den flæsede nederdel, jeg havde på, da det skete første gang. Eller måske startede det i virkeligheden endnu tidligere, men så langt husker jeg ikke tilbage. Som teenager fandt jeg et billede signeret med årstal af mig i lige præcis dén nederdel, og det går op for mig, hvor længe overgrebene har stået på. Når jeg tænker tilbage og forsøger at genkalde mig situationen, ser jeg kun små glimt for mig. Jeg er 3 1/2 år gammel, det er sommer og jeg ligger og varmer mig i...

Det er alt for svært

Jeg bliver nødt til at tilgive på et tidspunkt. Jeg ved det. For min egen skyld. For at kunne give slip. Men jeg er ikke klar endnu. Jeg er stadig så vred. Og bag alt vreden ligger en dyb sorg. En voldsom smerte, jeg helst ikke vil i kontakt med. Nogle dage provokerer jeg smerten. Bare for at tvinge mig selv til at deale med den. Kigger gamle billeder på min telefon fra min tid som gravid og Lillemands første leveår. Det knuser mit hjerte. Jeg bliver SÅ ked af...

“Du er syg i hovedet!”

”Du er syg! Du er syg! Du er syg i hovedet!”, blev der råbt ind i mit blottede ansigt. Jeg hævede stemmen og råbte tilbage: ”Jeg er IKKE syg i hovedet! STOP med at sig det til mig. DU gør mig til dét her! Det er din skyld, jeg er havnet her. Jeg er ikke syg!” Endnu et angreb røg i min retning: ”Hvorfor går du så til psykolog hele tiden!? Du har angst, og din barndom var lort. Du er syg i hovedet!”. Ordene gav genklang i mine ører,...

I et lille skur i mørket. ADVARSEL: Ikke for sarte sjæle!

Jeg er 17 år gammel. Jeg står i et lille mørkt skur. En slags forlængelse af en garage. Rummet lyses svagt op af en gammel lampe, der hænger i loftet og dingler frem og tilbage. Væggene er fyldt op med værktøj, der tydeligvis ikke har været anvendt i lang tid. Jeg kan ikke huske, hvad jeg laver herude? Eller hvordan jeg kom herud. Jeg hører en lyd, vifter mine lange krøller til siden og kigger mig  tilbage over skulderen. Dørhåndtaget går ned, og den knirkende dør åbnes i nærmest slowmotion....
Older posts