Om incest, familiemønstre og ravage

“Jeg føler mig som det sorte får i familien igen. Ligesom da jeg var barn. Til besvær. Jeg kæmper en kamp alene”, siger jeg til min dygtige psykolog. Hun modsiger mig ikke, men giver mig ret i, at det kan være, at jeg er til besvær for dem. Det forholder sig således, forklarer min psykolog, at nogle familier har lært hinanden og sig selv, at det er bedst ikke at snakke for meget om tingene. Det er bedst(tror de), når der er ro på, hvorfor eventuelle konflikter bliver skubbet under gulvtæppet. Det...

LUK RØVEN PÅ LÆSESALEN!

Den unge herre, der sidder overfor mig er rimelig spiselig. Desværre stinker hans ånde 10 kilometer væk af våd hund. Du kan være en tro kopi af Gerard Butler, men vælter der død og ødelæggelse ud, hver gang du åbner kæften, så rør jeg dig ikke men ildtang. Men fuck dårlig ånde.. Det kan jeg leve med. Hvad jeg ikke kan leve med er folks latterlige madpakker, de af en eller anden mærkelig årsag tror, de skal køre i skrutten på en læsesal, hvor folk sidder, FORDI de har problemer...

Ambivalente følelser

Jeg fandt mig selv grædende på toilettet i læsesalen i dag. Jeg måtte løbe derud, da jeg pludselig midt i mine skriverier åbenbart havde brug for at græde. Der har været et par ting, der har gjort mig ked af det i dag, men jeg troede egentlig ikke, at det pludselig ville gøre så ondt på mig. Så jeg optog et af de få toiletter, der er på læsesalen, imens jeg bekymrede mig om, om dem i køen nu troede, at jeg sad og sked derude. Det er sgu da...

Jeg drømmer om at være gravid igen

En graviditet er en STOR ting. Noget der helst skal være velovervejet og italesat. Det lærte jeg på den hårde måde sidst! Én ting er at bebseluren er planlagt, men en anden ting er sgu at overveje, om man er klar til sådan en lille størrelse i sit liv, det ansvar der følger med og om omstændighederne er i orden. Min nuværende situation og mine tidligere erfaringer med en partner, der 10 uger henne i graviditeten pludselig ikke var klar alligevel, har sat sine spor. Fandme nej om jeg, min...

45 minutter hos en psykolog

“Hej Alexandra. Kom indenfor i varmen”, siger en ældre dame til mig med kærlighed og varme i stemmen. Den ældre dame er min psykolog, og hun er knaldhamrende dygtig. Lad os kalde hende Kirsten.. Min puls er høj. Jeg har meget på hjertet. Derfor nærmest flår jeg min jakke, mine sko og vanter af, så jeg kan slå røven i sædet og få taget hul på dét, der fylder. Først bruger vi 5 minutter på at snakke om, hvad der går godt. Blandt anden min rolle som mor. Da Elliot...