Skriv dit speciale på rekordtid!

Ja, jeg har endnu ikke skrevet mit, så jeg kan sgu ikke love jer for, at det overhovedet kan lade sig gøre, men jeg giver det et skud. Min specialeskrivning startede officielt d. 30. Juni 2018, og her snart 4 måneder senere, er mit worddokument nærmest stadig tomt. Jeg har skrevet et par siders lort, om noget jeg gerne vil undersøge. That’s it. “Nårh, jamen Alexandra, så har du sikkert brugt den første tid på at finde empiri, forske og undersøge, ik’!?” .. Øh, nej. Jeg har TÆNKT meget på...

Det havde været lettere at være faren..

Man kan blive helt sindssyg i hovedet af at være mor. Nogle gange føler jeg, at HVER en portion overskud er brugt. At jeg ikke har ét gram mere tilbage. Lidt ligesom når man er SÅ træt, at man næsten ikke kan tale. Kender i ikke det? Det der stadie, hvor man både griner og græder og bare INTET magter. Langt over den fase, man vil kategorisere som overtræt. Man er opgivende og føler sig magtesløs. Nogle gange tænker jeg, at det havde været lettere at være faren i sådan...

Hvem havde troet det?

“Er det ikke sindssygt mor!? Jeg troede sgu ikke, jeg kom gennem det her semester!? Praktik, studie, enlig mor, blog, instagram, personlig udvikling og lige om lidt skal jeg skrive speciale! Jeg var sikker på, jeg ville ende med at smide håndklædet i ringen inden da!”, siger jeg stolt til min mutter i røret! Min mor svarer ærligt og med stolthed i stemmen: “Det troede jeg sgu også, skat. Men du gjorde det sgu. Det er fandme sejt.” Jeg har ganske vidst ikke bestået min sidste eksamen inden specialet endnu,...

Når man er enlig mor, må man gerne..

Den her går ud til alle de enlige badass mødre OG de mødre, der ofte er græsenker eller blot er den heldige vinder af en røv-doven eller egoistisk mand, der tror at fodboldkampe og computerspil efter en 12 timers lang arbejdsdag er vejen frem som familiefar.  Når man står med lortet alene størstedelen af tiden, så opnår man – ifølge mig – rettighederne til at springe over, hvor gærdet er lavest liiiiidt oftere.  Når man er enlig mor, må man nemlig gerne… ..fodre barnet med pasta og ketchup mindst tre...

Enlig mor og fuldtidsjob

Åbne bleer ligger og flyder foran hoveddøren. Affaldsspanden til de forpestede efterladenskabender er de sidste par år blevet voldtaget så groft, at den ikke længere lukker tæt. Derfor BURDE jeg anskaffe mig en ny, men i stedet bilder jeg mig selv ind, at mit snart 3-årige børnehavebarn nok bliver renlig inden længe. Det siger jeg på trods af det faktum, at sønnike kun en enkelt gang har tisset en halv tår i potten, da mutter her var hurtig at trække den ind under ham, da drengens bare diller urinerede så...