Ensom og social angst

Det er sgu lidt ensomt at være enlig mor. Det er en ensomhed på et helt nyt niveau, end dengang man bare var sig selv uden børn og single f.eks.. Selv om jeg har masser af familie omkring mig, føler jeg mig så alene. Ja, nærmest udenfor nogle gange. Især her om aftenen, hvor jeg ligger og bruger nærmest timer på at putte mit barn, mens de andre hygger inde i stuen. Lige der føler jeg mig aller mest alene. Graden af ensomhed handler ikke om, hvor mange mennesker man...

Den onde eks-kone

Som i allerede kan se på pilotmandens offentligt tilgængelige profil har han fået en kæreste, og det skaber i den grad ravage i vores lille familiekonstellation. Og nu skal jeg virkelig prøve at gøre det her skriv pænt og ordentligt. For som altid er der et større formål med det, og jeg har med vilje ladet være med at forfatte det, da jeg for to timer siden var i følelsernes vold, for så ved jeg, at jeg havde fortrudt, hvad jeg havde skrevet. For der er ingen tvivl om, at...

En hane uden hoved

Jeg har fløjet rundt som en hane uden hoved hjemme i min lejlighed i dag for at nå det jeg skulle, før lillemand og jeg skulle med flyveren fra kbh til Aalborg. På trods af kun 4 timers urolig søvn i nat lykkedes det mig at skrive på mit speciale i knap 7 timer, vaske op, vande blomster, rydde op, pakke til 10 dage til både mutter og sønnike, tømme køleskab, dreje 5 vaser, gå ud med skrald, tage et bad OG danse adrenalinen ud af min krop undervejs. Da...

Skriv dit speciale på rekordtid!

Ja, jeg har endnu ikke skrevet mit, så jeg kan sgu ikke love jer for, at det overhovedet kan lade sig gøre, men jeg giver det et skud. Min specialeskrivning startede officielt d. 30. Juni 2018, og her snart 4 måneder senere, er mit worddokument nærmest stadig tomt. Jeg har skrevet et par siders lort, om noget jeg gerne vil undersøge. That’s it. “Nårh, jamen Alexandra, så har du sikkert brugt den første tid på at finde empiri, forske og undersøge, ik’!?” .. Øh, nej. Jeg har TÆNKT meget på...

Det havde været lettere at være faren..

Man kan blive helt sindssyg i hovedet af at være mor. Nogle gange føler jeg, at HVER en portion overskud er brugt. At jeg ikke har ét gram mere tilbage. Lidt ligesom når man er SÅ træt, at man næsten ikke kan tale. Kender i ikke det? Det der stadie, hvor man både griner og græder og bare INTET magter. Langt over den fase, man vil kategorisere som overtræt. Man er opgivende og føler sig magtesløs. Nogle gange tænker jeg, at det havde været lettere at være faren i sådan...