Forholdet til x-kæresten

For 3 år siden da jeg sidst var single, var jeg på date med en fyr fra amager, der var noget ældre end mig. Han var moden, pæn, trænet, høj, intelligent og havde angiveligt succes i livet. Længe havde vi skrevet sammen på den populære datingapp Tinder, og NU skulle vi mødes. En frokostdate i torvehallerne, hvor jeg glædeligt havde indvilliget i sushi og vin, selvom jeg kunne brække mig i lårfede stråler bare ved tanken om at spise sushi. Føj. Jeg var 23 år gammel, lidt smadret over bruddet...

EN OPDATERING PÅ ALT

Hvad fanden bilder jeg mig ind? I halvanden uge har i absolut INTET hørt fra mig her på bloggen, og beskederne vælter ind. Jeg er OKAY, og jeg ELSKER jeres omsorg(og nysgerrighed)! Haha. Men i har ret. Det er på tide, jeg giver jer en update. Meningen er, at i kan læse om lige præcis den overskrift der frister jer, og i kan sortere alt det væk, der synes at virke røvkedeligt! Det kommer her:   ENLIG MOR  Aldrig i mit liv havde jeg troet, at det skulle være så...

HVEM ville kunne holde det ud?

Hvor er jeg lykkelig over at jeg ikke længere dagligt skal leve med utilregnelighed og tomme løfter. Det er lige til at lukke op og skide i. Altså når folk snakker og røven den går. Hold kæft, hvor er det ucharmerende, egoistisk og spild af andre folks LIV! Det kunne være små ting, der pissede mig af. Før jeg smuttede.. Fordi det var så FUCKING typisk, at det var til at brække sig over. Det behøvede ikke være et løfte, men blot er udsagn som endnu en gang ikke var...

NU kan jeg få luft!

Min sidste eksamen for dette semester er OVERSTÅET! Og det gik vanvittigt godt, når man tænker på, at jeg for et par dage siden kun havde læst 25 ud af 900 siders pensum. Shit, jeg fatter ikke, hvordan jeg gang på gang klarer mig igennem. Til den her eksamen burde det næsten ikke være muligt taget i betragtning, hvor lidt jeg har forberedt mig. Men FUCK roskildesyge, stress, angst, knuste drømme og alt muligt andet – jeg KLAREDE det, og jeg er så sindssygt lettet, at i slet ikke fatter...

Faren smutter..

I starten var det meget rart. Jeg nød det faktisk nærmest. Det der med ikke at være alene om alting. Ikke at være græsenke. Og så var det jo fucking fantastisk, at jeg pludselig også kunne være mig en gang i mellem. Stene lidt tv, blogge, spise og skide i fred. Arhhh.. Men nu.. Nu er der gået næsten 5 uger. 5 uger, hvor Pilotmanden har rendt frustreret og utålmodigt rundt herhjemme med et brækket håndled i gibs og en tvungen sygemelding. Manden har ikke just være begejstret. Og det smitter...
Older posts