Om slatten røv, sved, hår på fitten, en forsoning og fødselsdagsplaner.

Jeg sidder og sveder i min sofa i min nye blå velourdragt. Pilotmanden putter sønnike. Vi er ikke længere uvenner. Farmand og jeg. Det var vi for et par dage siden. VOLDSOMT uvenner. Jeg var rasende i et halvt døgns tid men besluttede mig for, at rase ud ved at pumpe noget jern i det lokale fitnesscenter, hvorefter jeg inviteret x-kæresten forbi til en krammer og en forsoning. Manden havde trods alt undskyldt, og jeg har fået sagt det, jeg vil sige. Desuden er det virkelig begyndt at gå op...

Nu skal det UD!

Jeg har i den her periode haft nogle betænkeligheder omkring dét at poste indlæg, der tydeligt viser alle mine svagheder samt min til tider ustabile psyke. Mest af den ene årsag, at jeg nu er single og derfor bange for at min kommende prins på den hvide hest(for han findes jo) skulle få fingrene i min blog og blive skræmt væk. Især i en tid som denne, hvor jeg er under voldsomt pres og nærmest udelukkende vil komme til at berette om alt dét, der gør ondt inden i. Dog...

Forholdet til x-kæresten

For 3 år siden da jeg sidst var single, var jeg på date med en fyr fra amager, der var noget ældre end mig. Han var moden, pæn, trænet, høj, intelligent og havde angiveligt succes i livet. Længe havde vi skrevet sammen på den populære datingapp Tinder, og NU skulle vi mødes. En frokostdate i torvehallerne, hvor jeg glædeligt havde indvilliget i sushi og vin, selvom jeg kunne brække mig i lårfede stråler bare ved tanken om at spise sushi. Føj. Jeg var 23 år gammel, lidt smadret over bruddet...

EN OPDATERING PÅ ALT

Hvad fanden bilder jeg mig ind? I halvanden uge har i absolut INTET hørt fra mig her på bloggen, og beskederne vælter ind. Jeg er OKAY, og jeg ELSKER jeres omsorg(og nysgerrighed)! Haha. Men i har ret. Det er på tide, jeg giver jer en update. Meningen er, at i kan læse om lige præcis den overskrift der frister jer, og i kan sortere alt det væk, der synes at virke røvkedeligt! Det kommer her:   ENLIG MOR  Aldrig i mit liv havde jeg troet, at det skulle være så...

HVEM ville kunne holde det ud?

Hvor er jeg lykkelig over at jeg ikke længere dagligt skal leve med utilregnelighed og tomme løfter. Det er lige til at lukke op og skide i. Altså når folk snakker og røven den går. Hold kæft, hvor er det ucharmerende, egoistisk og spild af andre folks LIV! Det kunne være små ting, der pissede mig af. Før jeg smuttede.. Fordi det var så FUCKING typisk, at det var til at brække sig over. Det behøvede ikke være et løfte, men blot er udsagn som endnu en gang ikke var...
Older posts