1 år som single!

“Hvad nu, hvis jeg flytter et andet sted hen sammen med Elliot?”, spurgte jeg min daværende kæreste, mens nervøsiteten spredte sig indvendigt. Jeg havde i flere måneder været skide  bange for at fortælle ham, at det var dét, der skulle ske. Hvordan ville han reagere? Ville han gå amok? Ville han starte en krig? Ville jeg miste forældremyndigheden? Kunne han tage Elliot fra mig? Alle tænkelige scenarier var fløjet gennem mit hovede. Jeg havde med vilje ventet med at sige, at jeg ville flytte, fordi jeg sad med en større...

Jeg kan ikke skrive om alt

Fuck, fanden og sgu. Nu kan det kraftedme være nok! Jeg kan satme love jer for, at jeg lukker lige præcis det pis ud på min blog, jeg har lyst til. …Ville jeg ønske, jeg kunne sige. Men i virkeligheden kan jeg slet ikke skrive om alt, hvad jeg har lyst til. Der er så sindssygt mange ting, jeg er TVUNGET til at holde for mig selv, hvis ikke jeg vil i alvorlige problemer. Men knep mig i røven, hvor har jeg meget lyst til at skrige sandheden ud til...

Jul med ekskæresten!

Det er netop blevet besluttet, at min juleaften skal være i selskab med Elliots anden skaber og hele hans familie her i københavn. Pilotmandens skema for december måned kom ind af døren for ganske nyligt, og den travle mand har været så heldig at få lov til at få fri Juleaften. Jeg kan slet ikke få armene ned af begejstring …… Vi havde på forhånd en aftale om, at såfremt farmand ikke skulle arbejde den pågældende dag, måtte han få æren af at fejre Jul med lillemand hos hans familie...

Jeg undertrykte min sorg

Jeg har lyst til at skrive om alt, og alligevel føler jeg mig tom for ord. Og dog.. Hvornår har jeg nogensinde kunne holde min kæft om noget som helst? Det er allerede snart jul og dermed et år siden, at Elliot og jeg pakkede vores tasker og forlod vores hjem på Nørrebro. Det hjem vi havde sammen. Far, mor og barn. Det var en FORFÆRDELIG periode i mit liv, men på mystisk vis formåede jeg at holde hovedet over vandet og kæmpe mig gennem mine eksaminer til topkarakter samtidigt. Jeg...

I er så vanvittige!

Jeg vågner op kl 9.20 efter små 4 timers søvn. Jeg er forvirret og tror i et kort øjeblik, at det hele er en drøm. Efter 5 minutters blunden går det op for mig, at jeg postede et indlæg midt om natten. Et indlæg der i den grad er MEGET personligt og på mange måder sætter mig i en ekstrem sårbar situation. Jeg så ingen anden udvej. Jeg kunne ikke falde til ro, før jeg fik sendt det afsted ud i cyberspace. Men hvordan ville folk reagerer? Jeg havde ondt i maven,...