INCEST I FAMILIEN

Jeres reaktion på mit seneste indlæg omhandlende incest i min familie var svær at tage ind. Ikke så meget for mig, men for min familie, som også læser min blog. De har næsten alle sammen på alle tidspunkter støttet mig i, at jeg skal skrive om dét, jeg har brug for at skrive om for at få det bedre. Men da det ramte dem selv, var det pludselig ikke så sjovt mere. Jeg har forsøgt at holde en MEGET pæn tone, og jeg har i et forsøg på at beskytte...

FARMAND OG SØN

Pilotmanden har siden start januar ikke kunne arbejde grundet sin operation af korsbåndet. Uheldigt for ham og fucking heldigt for mutter her. Jeg udnytter det i den grad! Bassen har været hos sin far mere end nogensinde før, og det har været så vanvittigt befriende, at JEG kunne få lov til at sætte dagsordnen og ikke skal indordne mig under et eller andet irriterende skema, der skifter fra måned til måned. Jeg har bestemt næsten set alt – været fuldstændig egoistisk på mine egne og mit barns vegne. Og jeg har...

112

“Min søn kan ikke få vejret! Han er kun 2 år gammel! …Basser!? Basser!? Træk vejret skat!”, græder jeg panisk ind i røret til alarmcentralen, der som der første beder mig om at informere dem om vores adresse med det samme. Klokken var 1 om natten, og det var kun en lille time siden, jeg var faldet i søvn. Elliot fejlede absolut intet, da jeg puttede ham. Selv 11-tallet under næsen er vi fri for i denne tid. Mens jeg befinder mig dybt inde i drømmeland, registrerer jeg svagt én...

Kvalme og dårlig samvittighed

Kvalmen sidder langt oppe i halsen, og jeg har hele dagen utålmodigt ventet på, at den skulle slutte, så jeg kunne sove og forsvinde fra mit liv for en kort stund. Ja ja, jeg er stærk og forgangskvinde og alt det der, men det er sgu hårdt. Jeg har så meget ubehag i mig i de her dage. Jeg kan ikke helt skelne mellem om det er vrede, sorg, angst eller hvad det er. Jeg har bare lyst til at give op. Jeg gider ikke kæmpe for at alle mine...

Om incest, familiemønstre og ravage

“Jeg føler mig som det sorte får i familien igen. Ligesom da jeg var barn. Til besvær. Jeg kæmper en kamp alene”, siger jeg til min dygtige psykolog. Hun modsiger mig ikke, men giver mig ret i, at det kan være, at jeg er til besvær for dem. Det forholder sig således, forklarer min psykolog, at nogle familier har lært hinanden og sig selv, at det er bedst ikke at snakke for meget om tingene. Det er bedst(tror de), når der er ro på, hvorfor eventuelle konflikter bliver skubbet under gulvtæppet. Det...
Older posts