Hvad nu hvis min baby dør? ..Om tiden som gravid og nybagt mor.

Da jeg så de to streger på testen, var jeg sikker på, at den næste test kun ville vise én streg. Om ikke andet ville lægen i hvert fald bekræfte mig i, at graviditeten sad uden for livmoderen og skulle fjernes. Det skete ikke! Første scanning af den lille klump var frygtet. Jeg var sindssygt bange for, at hjertelyden ikke var at finde. Det skete ikke! Hvis jeg ikke mærkede liv inde fra hulen i mere end en times tid, kunne jeg overbevise mig selv om, at min lille skat...

Snak til dig selv, som du ville snakke til en ven

Bassen ligger og smasker i sin sut med lukkede øjne i VORES store dobbeltseng. Hans trætte mor har åndssvagt nok været vågen i snart en time. Jeg fatter ikke, hvorfor min retarderede hjerne ikke vil give mig noget ro, når nu jeg er så SINDSSYGT heldigt at have en lillemand, der sjældent vågner før kl 8.00. Tak tankemylder og uro i kroppen. Det er pænt af jer. Nogle gange håber jeg faktisk bare, at sønnike beslutter sig for at vågne tidligere, så jeg slipper for at bekymre mig om livet...

Grunden til min angst

Følgende skriverier er 3-4 uger gamle. Ord jeg har skrevet, da jeg var VOLDSOMT ramt af angst. Angst 24/7. Det er en slags selvhjælps dagbog; en del af min terapi med hollænderen, som jeg nok skal fortælle mere om løbende. Det har egentlig aldrig været mening, at andre end jeg selv skulle se den. Faktisk ligger den bare som en note på min telefon, så jeg hele tiden kan tage den frem, og huske mig selv på, at jeg er et andet sted nu. Jeg får det hele tiden bedre....

KLUMPEN

Jeg startede med at græde meget. For en måneds tid siden. Jeg vidste ikke rigtig, hvorfor. Jeg var bare ulykkelig. Da angsten så for alvor væltede mig, fik jeg svært ved at græde. Klumpen voksede sig større og større i min hals, og jeg fik problemer med at trække vejret helt ned i maven. Jeg fortalte mine veninder og min familie om, hvor meget jeg gerne vil græde. At jeg følte, jeg ville kunne græde i timevis, hvis bare min krop dog kunne give slip på de mange tårer, der...

Og sådan startede en af mit livs hårdeste uger..

”Mor! Du er nødt til at tale mig til ro. Jeg er på vej ind i et angstanfald! Lillemand ligger og sover, og jeg er bange for, at der sker mig noget.” …Det er de første ord jeg får sagt halvgrædende ind i røret til min mor, der ALTID tager telefonen uanset på hvilket latterligt tidspunkt af døgnet en af os 5 unger beslutter os for at ringe. Den her samtale fandt sted i forgårs, startede kl 01.30 om natten og endte med at vare knap 4 timer. Min mor...
Older posts