Er du stresset? Er du udbrændt? Måske er du begyndt at lægge mærke til dit hjerte, der banker ekstra hårdt eller hurtigt? Måske er du ofte rastløs? Måske kan du ikke finde ro til at sove om natten? Måske kan du pludselig mærke, at din fordøjelse ikke er, som den plejer? Måske har du trykken for brystet? Måske lider du af tankemylder? Måske oplever du en sitren rundt omkring i kroppen?

Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af tingene ovenfor, kan det være et tegn på, at dit nervesystem er overbelastet. Et tegn på stress. Hvis du putter for meget pres på dit nervesystem, bliver det ekstremt sensitivt. Det betyder, at dit nervesystem fx vil begynde at give dig fantomsmerter. Det vil signalerer ting, der ikke engang er der, fordi systemet er SÅ udmattet. Når vi begynder at lægge mærke til, hvad vores krop gør, er det et tegn på, at du skal handle. Det er ikke meningen, at vi skal føle vores hjertebanken på den måde. Ligesom det ikke er meningen, at vi skal føle vores fordøjelsessystem eller opleve at alt indvendigt sitrer.

Når du er stresset, kan selv små ting pludselige påvirke dig stærkt emotionelt. Du vil have lettere ved at opleve angst, vrede, frustration, jalousi og andre negative følelser. Hvis dit nervesystem VIRKELIG er udbrændt, når du til et punkt, hvor det hele tiden vil føles som om, at noget ikke er, som det skal være. Du vil måske endda ramme ind i generaliseret angst, hvor du altid - hver evig eneste dag - er lidt nervøs, anspændt, ved siden af dig selv og bekymret. Der har jeg været!

Hvorfor er du stresset? Du vil være den bedste far, den bedste mor, den bedste kæreste, den bedste hundeejer, den bedste kollega, den bedste søn, den bedste datter, den bedste i dit fag.. You name it. Du vil være den gode person, alle kan lide. Lad mig gøre det meget klart for dig:

Dét er et spil, du IKKE kan vinde!

Nogle mennesker gør MEGET for andre mennekser, uden det overhovedet er blevet efterspurgt. Måske er du en af dem, der altid vil hjælpe andre med alting, og altid være noget for andre? Det er der i realiteten ikke noget i vejen med. Men begynder du at mærke symptomer, gør du for meget. Måske frygter du, at andre vil tænke mindre om dig, fordi du siger nej eller ikke tilbyder din hjælp? Måske tænker du, at du så ikke har givet alt, hvad du har? Det skal du ikke! Der skal også være noget tilbage til dig selv.

Det sjove er, at mange af os har en tendens til at gøre ENDNU mere for de folk, der ikke kan lide os. Det ser man fx på arbejdspladsen, hvor vi oftest yder en ekstra indsats overfor de folk, der tydeligvis ikke bryder sig om os, fordi de ikke skal ha’ noget på os. Vi vil have dem til at ændre deres mening om os, fordi den selvfølgelig må være forkert. Alle skal jo kunne lide os og synes, at vi er de bedste. Den måde at handle og tænke på belaster dit nervesystem i den grad. Det er spild af energi og tid. Der vil altid være nogen, der kan lide dig. Og der vil ALTID være nogen, der ikke kan lide dig! Sådan er livet. Øv dig i ikke at spilde din tid på de folk, der ikke kan lide dig. Livet er for kort til at spilde det på folk, der trækker dig ned.

Dit nervesystem kan også være udbrændt fordi, du forventer for meget af andre. Måske synes du, at menneske omkring dig er uretfærdige? Måske synes du, at den danske politik stinker og burde gøre noget mere for ditten eller datten? Måske er du skuffet over, at dine venner ikke behandler dig, som du vil behandle dem? Måske synes du, at hele verden er i mod dig? Alle de negative følelser vil uden tvivl have en stor effekt på dit nervesystem. Du vil bruge dyrebar energi på at prøve og kontrollere noget eller nogen, du på ingen måde er herre over. Giv dit nervesystem en pause og stop med at forvent noget af andre.

Vi skal være perfekte på arbejdspladsen, vi skal være perfekte derhjemme, vi skal være perfekte i netto, vi skal være perfekte i fitnesscentret, vi skal være perfekte på Tinder, vi skal være perfekte på Facebook og alle andre sociale medier. Vores instagram profil er blevet vores visitkort ud af til, og det skal signalere, at vi har STYR på livet. At vi er harmoniske, afbalancerede, pæne psykisk og fysiske stærke mennesker, der har alt under kontrol. Sandheden er, at INGEN har alt under kontrol. Det er ikke meningen, at vi skal have alt under kontrol. Ligesom det ikke er meningen, at du skal lide af stress!

Du ødelægger og spilder dit liv lige nu og her ved ikke at stoppe op!

Du har 7000 undskyldninger for at fortsætte u det spor du allerede er i. Og måske er du slet ikke stærk nok til at stoppe op? Måske er du ikke emotionelt intelligent nok til at stoppe op? Måske er du ikke modig nok?

Der er ikke en nogen mirakel kur. Stress er ikke noget, der bare skal gå over med tiden. Stress forsvinder ikke bare af sig selv. I så fald garanterer jeg dig for, at det rammer dig hårdt i nakken meget snart igen. DU gør noget forkert, hvis du er stresset. Derfor skal DU også gøre noget anderledes, for at ændre på situationen.

Hvile og ro er ikke løsningen på stress.

Det VÆRSTE du kan gøre, hvis du lider af stress, er at hvile dig. Lægen vil med stor sandsynlighed sende dig hjem med besked om, at gøre netop dette. Så ville du komme hjem, smide dig i sofaen, og hvad ville der så ske? Du ville begynde at tænke. Pludselig ville du have tonsvis af tid til at bekymre dig om alt det, der stresser dig, hvilket vil tilføre dit nervesystem en endnu større belastning. Bevidst eller ubevidst. Af samme grund mærker arbejdsnarkomaner især symptomer på stress i weekenden, hvor de måske får lov til at slappe lidt af.

Dit nervesystem er IKKE en muskel. En muskel har brug for hvile. Den skal restituere, hvis den har været på overarbejde. Det skal dit nervesystem ikke. At hvile sig er ekstremt stressende for folk, der har et overbelastet nervesystem. Vores nervesystem SKAL have en pause, ja. Men det giver det ikke, ved at ligge derhjemme og trille tommelfingre, som lægen tit og ofte vil foreslå.

Svaret på hvordan vi giver vores nervesystem noget ro og slipper af med stress(og angst) kommer i en fortsættelse snarest.

HÆNG I <3

Ps. Det i får af mig, er MIN overbevisning. Jeg er hverken psykolog, terapeut, læge eller lignende, men jeg har en ordentlig bunke livserfaring med i baggagen, og jeg vil næsten vove at påstå, at jeg har mindst lige så meget forstand på emnet. Derudover har jeg nørdet menneskets psyke så lang tid tilbage, som jeg overhovedet kan huske. Så æd det lige råt ikke ;)

Oplever du, at følelser som vrede, jalousi, magtesløshed, frygt og tristhed styrer dit liv, hvordan du har det, og hvordan du handler i bestemte situationer, så skal du gøre noget ved det!

Det er ikke godt for DIG og DIN livskvalitet, at du lader negative følelser bestemme over dig. Hvis du lader eksempelvis vrede dominere, hvad du gør, ender du med at leve LANGT under det potentiale, du ellers har for at få et lykkeligt liv.

De fleste har før oplevet at vreden fuldstændigt overtager vores krop. At nogen eller noget har presset os så langt ud, at kroppen står i flammer. Vi har lyst til at råbe og skrige. Lyst til at slå eller smadre noget! Vi har lyst til at gøre noget, der vil give os øjeblikkelig tilfredstillelse. Noget der ville lindre lige her og lige nu! Præcis som når du er trist, og lader dén følelse bestemme, at du må købe en dyr taske for de penge, du ikke har; øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Du lader dine følelser bestemme over dig, og det forringer dit liv. Og lad mig fortælle dig en ting: Det betyder, at du har en lav emotionel intelligens.

Det kan du gøre noget ved!

Vi beslutter ikke altid, om vi FÅR de negative følelser. Vi kan nemlig desværre ikke bestemme over, hvordan andre mennesker opfører sig over for os. Men vi vælger helt selv, hvad vi GØR med de følelser, vi får! Lader vi dem styrer vores liv, hvis de er negative? Nej sgu!

Fuck det, at du har en høj IQ og er dybt begavet, når det kommer til dit arbejde eller studie. Hvis din EQ(emotionelle intelligens) er lav, og du ikke gør noget ved det, spilder du dit dyrebare liv, på at leve langt mindre lykkelig, end du faktisk kan blive.

Har du en høj EQ betyder det, at du blandt andet er i stand til at bruge dine følelser intelligent. Én ting er, at være klar over, at en bestemt måde at handle på, er dårlig for os. En anden ting er at være stærk og klog nok til at modstå fristelse for den øjeblikkelige tilfredsstillelse. Det kan føles ALT for godt og trygt at holde fast i vreden. Og man har jo RET til at være vred, når noget er dybt uretfærdigt, ikke?! Selvfølgelig har du det. Men gavner det dig på LANG sigt? Nej.

Sidder du allerede nu og finder på undskyldninger for, hvordan dumme ting du har gjort i følelsernes vold, jo faktisk HAR gavnet dig på lang sigt, så har du lang vej igen. Jeg har været der, og jeg træner stadig min emotionelle intelligens dagligt! Jeg er om nogen en pige, der lever i følelsernes vold.

Alle kan træne det! Lad ikke lægen eller andre fagfolk spise dig af med en bordelinediagnose, ADHD eller andet godt i den skuffe, og lad være med at leve langt under din standard ved blot at fortælle dig selv - og dermed acceptere - at du blot er et meget temperamentsfuldt menneske. Hell No! Det er ris til egen røv. Det vil jeg næsten godt love dig!

Hvordan træner du så din EQ?

1. Du starter med at blive opmærksom på, når de såkaldte negative følelse rammer dig: "Hold da kæft, jeg er rasende lige nu, og jeg har lyst til at smadre en dørkarm". Eller: "Jeg kan mærke, at jeg er VIRKELIG ulykkelig lige nu, og jeg har brug for en smøg eller en stor, fed lagkage." Tag et skridt tilbage og analyser, hvad du føler.
2. Spørg dig selv: "Gavner den handling mig?", "Gavner det mig at slå i dørkarmen?", "Gavner det mig at råbe". Beslut dig for, at du ikke vil handle på den negative følelse.
3. Find ud af, hvad du kan gøre for at komme gennem følelsen. Øjeblikkelig tilfredsstillelse i form af destruktive handlinger er ikke en løsning! Måske hjælper det dig at træne, synge, græde, skrive dagbog, sætte god musik på eller lignende?

Det er vanvittigt svært, og du vil med garanti falde i MANGE gange. Det er så let og SÅ fristende og gå efter kick'et.

Nogle er født med en høj EQ. Andre - ligesom jeg - skal træne det!

Studier har vist, at folk der har en høj emotionel intelligens, har højere livskvalitet på arbejdspladsen, i relationer til venner, kærlighedsforhold og i familielivet.

Hvis du lader dine negative følelser kontrollere dit liv, belaster du dit nervesystem voldsomt. Det betyder, at du med tiden - hvis du ikke allerede er det - vil få langt lettere ved at blive stresset, deprimeret og/eller angst. Du bliver ekstra sensitiv, når du mishandler dit nervesystem på den måde.

Det er OKAY at være ked af det og græde sine øjne ud. Det er OKAY at være rasende og koge indvendigt. Det er OKAY at være jaloux og have voldsomt ondt i maven. Men det er IKKE okay, at spilde dit eget og andres liv på at lade disse følelser bestemme, hvordan du handler!

Jeg kæmper selv en hel del med at træne min EQ, der ikke er voldsomt lav, da jeg i det mindste har en god dømmekraft, begår mig godt socialt og er ekstremt sympatisk. Men når det kommer til at lade følelser bestemme over min måde at handle på, har jeg stadig lang vej endnu. Dét her var altså lige så meget en løftet pegefinger til mig selv.

Her til sidst, så se lige den her geniale video af små børn, der i den grad får udfordret deres emotionelle intelligens. Går de efter øjeblikkelig tilfredsstillelse, eller beslutter de sig for, at deres følelser(lysten) ikke bestemmer over deres handling.

 

Ps. Jeg er hverken psykolog, psykiater, psykoterapeut eller andet i den dur, men jeg har brugt en stor del af mit liv på at nørde mennesket og dets psyke. Først de seneste par år det for alvor gået op for mig, hvor meget JEG kan være med til at bestemme over mit eget liv. Hele min hjerne skal i den grad omprogrammeres, men jeg er på rette vej og derfor deler jeg gerne alle mine erfaringer med jer!

Bassen ligger og smasker i sin sut med lukkede øjne i VORES store dobbeltseng. Hans trætte mor har åndssvagt nok været vågen i snart en time. Jeg fatter ikke, hvorfor min retarderede hjerne ikke vil give mig noget ro, når nu jeg er så SINDSSYGT heldigt at have en lillemand, der sjældent vågner før kl 8.00. Tak tankemylder og uro i kroppen. Det er pænt af jer.

Nogle gange håber jeg faktisk bare, at sønnike beslutter sig for at vågne tidligere, så jeg slipper for at bekymre mig om livet og dets udfordringer, der oftes synes at være så lidt betydning, at mængden af tænker dertil er fuldstændig latterlig. Men hvis der er én ting jeg har lært i den seneste tid, er det at acceptere lorten frem for at slå sig selv i hovedet med den.

Helt lavpraktisk går det ud på, at jeg fortæller mig selv lignende:

"Det er OKAY, at dine tanker farer rundt. Det er normalt at netop dette sker, når man er stresset."

"Det er OKAY, at du er stresset. Det er normalt at blive stresset over ting, der skal ske i fremtiden."

"Det er OKAY, at du har kvalme lige nu. Det er normalt at få kvalme, når man sindet er presset."

"Det er OKAY, at du føler dig presset."

"Det er OKAY, at det sitre i din krop. Det er OKAY, at du bliver svimmel nu. Det er OKAY, at du bliver usikker på benene."

"Alle dine følelser er OKAY. Accepter dem. Byd dem velkomne og lad dem passere af sig selv. Det er HELT OKAY. Det er bare følelser. De bliver ikke for evigt."

Det kræver øvelse. Det kræver at man gentagende gange øver sig sin måde, at snakke til sig selv på. På et tidspunkt vil du hjerne være omprogrammeret, så den i stedet for at slå dig oven i hovedet pr. automatik vil slippe de negative følelser uden du nærmest ligger mærke til det. Tidligere(og jeg gør det nogle gange stadig) snakkede jeg til mig selv på sådan en måde, at min krop låste og derfor holdte fast i de negative følelser. Min indre diaolog gik fx på:

"Årh fuck, nu er jeg svimmel igen, og det hele det sitre i min krop. Hvorfor lige nu og hvorfor lige her!? Come on!"

"Hvorfor er jeg så stresset over sådan en lille ting. Jeg må være virkelig svag, hvis ikke engang jeg kan overskue dét! Nu må du tage dig sammen!"

"Please stop det tankemylder, så jeg kan falde til ro og få noget søvn. Hvorfor er mit hovede så åndssvagt, at jeg ikke engang kan stoppe mine egne unbrugelige tanker!?"

Hvis man snakker sådan til sig selv, behandler man sig selv som LORT. Første skridt er at indse det. Skrive ned hvad der foregår inde i bøtten på en selv. Bagefter - når de negative tanker er forsvundet eller i hvertfald er på et minimum - skal man skrive ned, hvad man ISTEDET kunne have sagt til sig selv.

Forestil dig, at en kær ven kom til dig og fortalte dig, at hun var virkelig stresset og døjede rigtig meget med ikke at kunne sove. Ville du så fortælle din veninde, at det da var latterligt, at hun var stresset, og at hun måtte tage sig sammen og få sovet, så det kunne gå væk!? NEJ. Selvfølgelig ikke. Det ville være ledt og uempatisk. Det ville gøre din veninde ked af det. Hun ville føle sig forkert og alene med sine følelser og ubdhaget i hende ville kun vokse. Det er direkte roden til et dårligt selvværd. Så selvfølgelig skal du heller ikke behandle dig selv så tåbeligt. Det er OKAY, at du gør det nu. For sådan er din hjerne blevet programmeret. Sådan har det været i mange år. Det tager tid at omprogrammere din hjerne. Men med øvelse i en positiv og anerkendende indre dialog vil din hjerne langsomt begyndt at forstå, hvad der gavner dig bedst, hvorfor den helt automatisk vil tage det bedste valg for dig.

Der er ikke en skid hokus pokus over det, men eftersom jeg udelukkende snakker ud fra egen erfaring og det hav af terapeuter, jeg på den ene eller anden måde har været i kontakt med, kan jeg dog ikke fremskaffe beviser på, at det virker. Egentlig synes jeg nu, at det er logik for burhøns, at denne måde at takle sine negative følelser på må have en effekt. Alligevel har jeg brugt hele mit liv på, at fører en forholdsvis negativ indre dialog med mig selv.

Det kræver arbejde. Ting sker ikke af sig selv. Heldigvis sker ting, hvis man gør noget ved dem!

Jeg slår stadig OFTE mig selv i hovedet, men jeg kan se store fremskridt! Begynd at snak til dig selv, som du ville snakke til en kær ven. SKRIV det ned. Det er meget vigtigt.

Jeg er jo ikke psykolog, men til gengæld er jeg rimelig overbevist om, at det her virker på de fleste.

Ps. Nu er lillemand vågen, så stavefejl og andet Generende for øjnene må i leve med ;)