Oplever du, at følelser som vrede, jalousi, magtesløshed, frygt og tristhed styrer dit liv, hvordan du har det, og hvordan du handler i bestemte situationer, så skal du gøre noget ved det!

Det er ikke godt for DIG og DIN livskvalitet, at du lader negative følelser bestemme over dig. Hvis du lader eksempelvis vrede dominere, hvad du gør, ender du med at leve LANGT under det potentiale, du ellers har for at få et lykkeligt liv.

De fleste har før oplevet at vreden fuldstændigt overtager vores krop. At nogen eller noget har presset os så langt ud, at kroppen står i flammer. Vi har lyst til at råbe og skrige. Lyst til at slå eller smadre noget! Vi har lyst til at gøre noget, der vil give os øjeblikkelig tilfredstillelse. Noget der ville lindre lige her og lige nu! Præcis som når du er trist, og lader dén følelse bestemme, at du må købe en dyr taske for de penge, du ikke har; øjeblikkelig tilfredsstillelse.

Du lader dine følelser bestemme over dig, og det forringer dit liv. Og lad mig fortælle dig en ting: Det betyder, at du har en lav emotionel intelligens.

Det kan du gøre noget ved!

Vi beslutter ikke altid, om vi FÅR de negative følelser. Vi kan nemlig desværre ikke bestemme over, hvordan andre mennesker opfører sig over for os. Men vi vælger helt selv, hvad vi GØR med de følelser, vi får! Lader vi dem styrer vores liv, hvis de er negative? Nej sgu!

Fuck det, at du har en høj IQ og er dybt begavet, når det kommer til dit arbejde eller studie. Hvis din EQ(emotionelle intelligens) er lav, og du ikke gør noget ved det, spilder du dit dyrebare liv, på at leve langt mindre lykkelig, end du faktisk kan blive.

Har du en høj EQ betyder det, at du blandt andet er i stand til at bruge dine følelser intelligent. Én ting er, at være klar over, at en bestemt måde at handle på, er dårlig for os. En anden ting er at være stærk og klog nok til at modstå fristelse for den øjeblikkelige tilfredsstillelse. Det kan føles ALT for godt og trygt at holde fast i vreden. Og man har jo RET til at være vred, når noget er dybt uretfærdigt, ikke?! Selvfølgelig har du det. Men gavner det dig på LANG sigt? Nej.

Sidder du allerede nu og finder på undskyldninger for, hvordan dumme ting du har gjort i følelsernes vold, jo faktisk HAR gavnet dig på lang sigt, så har du lang vej igen. Jeg har været der, og jeg træner stadig min emotionelle intelligens dagligt! Jeg er om nogen en pige, der lever i følelsernes vold.

Alle kan træne det! Lad ikke lægen eller andre fagfolk spise dig af med en bordelinediagnose, ADHD eller andet godt i den skuffe, og lad være med at leve langt under din standard ved blot at fortælle dig selv - og dermed acceptere - at du blot er et meget temperamentsfuldt menneske. Hell No! Det er ris til egen røv. Det vil jeg næsten godt love dig!

Hvordan træner du så din EQ?

1. Du starter med at blive opmærksom på, når de såkaldte negative følelse rammer dig: "Hold da kæft, jeg er rasende lige nu, og jeg har lyst til at smadre en dørkarm". Eller: "Jeg kan mærke, at jeg er VIRKELIG ulykkelig lige nu, og jeg har brug for en smøg eller en stor, fed lagkage." Tag et skridt tilbage og analyser, hvad du føler.
2. Spørg dig selv: "Gavner den handling mig?", "Gavner det mig at slå i dørkarmen?", "Gavner det mig at råbe". Beslut dig for, at du ikke vil handle på den negative følelse.
3. Find ud af, hvad du kan gøre for at komme gennem følelsen. Øjeblikkelig tilfredsstillelse i form af destruktive handlinger er ikke en løsning! Måske hjælper det dig at træne, synge, græde, skrive dagbog, sætte god musik på eller lignende?

Det er vanvittigt svært, og du vil med garanti falde i MANGE gange. Det er så let og SÅ fristende og gå efter kick'et.

Nogle er født med en høj EQ. Andre - ligesom jeg - skal træne det!

Studier har vist, at folk der har en høj emotionel intelligens, har højere livskvalitet på arbejdspladsen, i relationer til venner, kærlighedsforhold og i familielivet.

Hvis du lader dine negative følelser kontrollere dit liv, belaster du dit nervesystem voldsomt. Det betyder, at du med tiden - hvis du ikke allerede er det - vil få langt lettere ved at blive stresset, deprimeret og/eller angst. Du bliver ekstra sensitiv, når du mishandler dit nervesystem på den måde.

Det er OKAY at være ked af det og græde sine øjne ud. Det er OKAY at være rasende og koge indvendigt. Det er OKAY at være jaloux og have voldsomt ondt i maven. Men det er IKKE okay, at spilde dit eget og andres liv på at lade disse følelser bestemme, hvordan du handler!

Jeg kæmper selv en hel del med at træne min EQ, der ikke er voldsomt lav, da jeg i det mindste har en god dømmekraft, begår mig godt socialt og er ekstremt sympatisk. Men når det kommer til at lade følelser bestemme over min måde at handle på, har jeg stadig lang vej endnu. Dét her var altså lige så meget en løftet pegefinger til mig selv.

Her til sidst, så se lige den her geniale video af små børn, der i den grad får udfordret deres emotionelle intelligens. Går de efter øjeblikkelig tilfredsstillelse, eller beslutter de sig for, at deres følelser(lysten) ikke bestemmer over deres handling.

 

Ps. Jeg er hverken psykolog, psykiater, psykoterapeut eller andet i den dur, men jeg har brugt en stor del af mit liv på at nørde mennesket og dets psyke. Først de seneste par år det for alvor gået op for mig, hvor meget JEG kan være med til at bestemme over mit eget liv. Hele min hjerne skal i den grad omprogrammeres, men jeg er på rette vej og derfor deler jeg gerne alle mine erfaringer med jer!

Bassen ligger og smasker i sin sut med lukkede øjne i VORES store dobbeltseng. Hans trætte mor har åndssvagt nok været vågen i snart en time. Jeg fatter ikke, hvorfor min retarderede hjerne ikke vil give mig noget ro, når nu jeg er så SINDSSYGT heldigt at have en lillemand, der sjældent vågner før kl 8.00. Tak tankemylder og uro i kroppen. Det er pænt af jer.

Nogle gange håber jeg faktisk bare, at sønnike beslutter sig for at vågne tidligere, så jeg slipper for at bekymre mig om livet og dets udfordringer, der oftes synes at være så lidt betydning, at mængden af tænker dertil er fuldstændig latterlig. Men hvis der er én ting jeg har lært i den seneste tid, er det at acceptere lorten frem for at slå sig selv i hovedet med den.

Helt lavpraktisk går det ud på, at jeg fortæller mig selv lignende:

"Det er OKAY, at dine tanker farer rundt. Det er normalt at netop dette sker, når man er stresset."

"Det er OKAY, at du er stresset. Det er normalt at blive stresset over ting, der skal ske i fremtiden."

"Det er OKAY, at du har kvalme lige nu. Det er normalt at få kvalme, når man sindet er presset."

"Det er OKAY, at du føler dig presset."

"Det er OKAY, at det sitre i din krop. Det er OKAY, at du bliver svimmel nu. Det er OKAY, at du bliver usikker på benene."

"Alle dine følelser er OKAY. Accepter dem. Byd dem velkomne og lad dem passere af sig selv. Det er HELT OKAY. Det er bare følelser. De bliver ikke for evigt."

Det kræver øvelse. Det kræver at man gentagende gange øver sig sin måde, at snakke til sig selv på. På et tidspunkt vil du hjerne være omprogrammeret, så den i stedet for at slå dig oven i hovedet pr. automatik vil slippe de negative følelser uden du nærmest ligger mærke til det. Tidligere(og jeg gør det nogle gange stadig) snakkede jeg til mig selv på sådan en måde, at min krop låste og derfor holdte fast i de negative følelser. Min indre diaolog gik fx på:

"Årh fuck, nu er jeg svimmel igen, og det hele det sitre i min krop. Hvorfor lige nu og hvorfor lige her!? Come on!"

"Hvorfor er jeg så stresset over sådan en lille ting. Jeg må være virkelig svag, hvis ikke engang jeg kan overskue dét! Nu må du tage dig sammen!"

"Please stop det tankemylder, så jeg kan falde til ro og få noget søvn. Hvorfor er mit hovede så åndssvagt, at jeg ikke engang kan stoppe mine egne unbrugelige tanker!?"

Hvis man snakker sådan til sig selv, behandler man sig selv som LORT. Første skridt er at indse det. Skrive ned hvad der foregår inde i bøtten på en selv. Bagefter - når de negative tanker er forsvundet eller i hvertfald er på et minimum - skal man skrive ned, hvad man ISTEDET kunne have sagt til sig selv.

Forestil dig, at en kær ven kom til dig og fortalte dig, at hun var virkelig stresset og døjede rigtig meget med ikke at kunne sove. Ville du så fortælle din veninde, at det da var latterligt, at hun var stresset, og at hun måtte tage sig sammen og få sovet, så det kunne gå væk!? NEJ. Selvfølgelig ikke. Det ville være ledt og uempatisk. Det ville gøre din veninde ked af det. Hun ville føle sig forkert og alene med sine følelser og ubdhaget i hende ville kun vokse. Det er direkte roden til et dårligt selvværd. Så selvfølgelig skal du heller ikke behandle dig selv så tåbeligt. Det er OKAY, at du gør det nu. For sådan er din hjerne blevet programmeret. Sådan har det været i mange år. Det tager tid at omprogrammere din hjerne. Men med øvelse i en positiv og anerkendende indre dialog vil din hjerne langsomt begyndt at forstå, hvad der gavner dig bedst, hvorfor den helt automatisk vil tage det bedste valg for dig.

Der er ikke en skid hokus pokus over det, men eftersom jeg udelukkende snakker ud fra egen erfaring og det hav af terapeuter, jeg på den ene eller anden måde har været i kontakt med, kan jeg dog ikke fremskaffe beviser på, at det virker. Egentlig synes jeg nu, at det er logik for burhøns, at denne måde at takle sine negative følelser på må have en effekt. Alligevel har jeg brugt hele mit liv på, at fører en forholdsvis negativ indre dialog med mig selv.

Det kræver arbejde. Ting sker ikke af sig selv. Heldigvis sker ting, hvis man gør noget ved dem!

Jeg slår stadig OFTE mig selv i hovedet, men jeg kan se store fremskridt! Begynd at snak til dig selv, som du ville snakke til en kær ven. SKRIV det ned. Det er meget vigtigt.

Jeg er jo ikke psykolog, men til gengæld er jeg rimelig overbevist om, at det her virker på de fleste.

Ps. Nu er lillemand vågen, så stavefejl og andet Generende for øjnene må i leve med ;)

I mit seneste indlæg om angst(læs det her), bad jeg dig om gentagende gange at sige følgende sætning højt:

”Det er MIG, der skaber angsten”.

For at kunne håndtere angsten, bliver du først nød til at forstå, hvordan du skaber angsten. Hvornår det hele starter. Hvordan det starter. Hvorfor det starter.

Hollænderen, som jeg i et af de næste indlæg vil præsentere dig for, har lært mig, at det IKKE er de ydre omstændigheder, der gør mig angst. Det er IKKE menneskerne omkring dig, der gør dig angst. Det er IKKE stedet du opholder dig, der gør dig angst. Det er IKKE det faktum, at du er alene, der gør dig angst. Det er DIG, der gør dig angst. Jeg vil gentage dette mange gange, fordi det er SÅ vigtigt at huske på.

Ligesom Hollænderen og mange andre, har jeg i mange år forsøgt at kontrollere situationen ved at undgå alt det, der gjorde mig angst. Indtil forrige år, hvor det VIRKELIG gik op for mig, at det var MIG, der gjorde mig angst.

Jeg forsøgte at kontrollere angsten ved at placere mig på gangsædet i bussen eller i flyveren, så jeg havde let ved at flygte. Jeg forsøgte at holde mig tæt på hjemmet, så jeg hurtigt kunne komme i sikkerhed. Jeg havde altid strøm på min telefon, så jeg kunne ringe 112 i tilfælde af nødsituationer. Jeg holdte mig væk fra koncerter og andre større forsamlinger, hvor der kunne opstå kaos. Jeg undgik midtersædet i bilen, fordi der, ved at sidde der, var størst mulighed for, at jeg fløj ud af forruden i tilfælde af en trafikulykke. Jeg sov ALDRIG alene om natten.. ..I fem år! Jeg forsøgte altid at ændre på situationen, indtil jeg fandt ud af, at det er MIG, jeg skal ændre. Det er DIG, der skaber angsten. Det er DINE tanker, der skaber angsten. IKKE situationen du befinder dig i.

Når det så er sagt, er der altid noget, der trigger(udløser) din angst. Og det er første skridt i rejsen hen i mod et bedre liv; at blive klar over, HVAD der trigger din angst. Der er, ifølge Hollænderen, ALTID en angst-trigger. Det kan dog være pisse hamrende vanskeligt at finde frem til, hvad den er.

Det er en GOD ting, at vi mennesker kan blive angste. Kroppen er skabt sådan, for at vi kan overleve i liv-eller-død-situationer. En angstrigger kan fx være, at du er alene ude og svømme i havet, hvor du pludselig ser en stor haj nærme sig. Angstens udløses, så vi har styrken til at flygte eller kæmpe. En angstrigger kan også være, at du befinder dig i en bygning på 5. sal, der pludselig går i brand. I begge disse tilfælde SKAL du blive angst for at kunne overleve. Vi har BRUG for angsten.

Den angst både du og jeg skal af med, er den uhensigtsmæssige og irrationelle angst, der udløses af falsk fare. Den angst, der trigges af situationer, der ikke putter os i øjeblikkelig livsfare, men alligevel snyder vores krop til at tro, at den skal kæmpe for ikke at dø.

Fra nu af – hver gang du bliver nervøs, angst, anspændt, utilpas eller på den ene eller anden måde føler ubehag i kroppen, vil jeg bede dig om at tænke over, HVAD der udløste din angst. Hvad triggede dét du føler i kroppen? Skriv det gerne ned, så du husker det bedre.

Eksempler på uhensigtsmæssige angst-triggere:

• Du befinder dig i et supermarked


• Du skal holde en tale


• Du har hovedpine


• Du har influenza


• Du tænker på et tidligere traume


• Du møder din x-kæreste på gaden


• Du befinder dig i et mørkt lokale


• Du ser en edderkop


• Du har tømmermænd


• Du har ikke sovet i nat


• Du skal til jobsamtale


• Du bekymrer dig om fremtiden


• Du sidder i en låst bil


• Du har glemt din telefon derhjemme


• Du kan ikke finde din næsespray


• Du sidder i en flyvemaskine


• Du hører en råbe


• Du bliver skældt ud


• Du ser en, der minder dig om en, du ikke kan lide


• Du bliver forladt af en kæreste

Jeg kunne fortsætte listen i uendelighed. I alle ovenstående situationer, har din krop ikke brug for at kæmpe for livet. Det er ikke liv-eller-død-situationer. Husk på det, og øv dig i at finde frem til de ting, der trigger din angst.

Ved at forstå dit indre system, vil du helt automatisk frygte det mindre og dermed blive mindre angst. Det vil jeg næsten godt love dig!

...Fortsættelse følger

HÆNG I !

Ps. Kender i det der med, at man sidder et offentlig sted med høretelefoner i ørene.. Fordi man ikke selv kan høre noget, tænker man ubevidst at andre omkring en heller ikke kan.. Og så skete det: PRUT. Flot Alexandra.. I læsesalen på Uni.



Læs også:

1. Fuck af angst!


2. Fuck af angst - Intro