Når dine følelser bliver til mine <3

Som influencer må du ikke..

At være influencer er for mange at se et DRØMMEJOB! Og hvis DU også går og overvejer at kaste dig ud i det, kommer der her en guide til, hvad du i hvert fald ikke skal gøre, med mindre du vil være meget upopulær 😘

Som influencer må du ikke..

…spise kød. Med mindre du altså vil hades for evigt.

…offentliggøre at dit barn – hvis alderen har passeret 2 – stadig bruger sut og ble. #omsorgssvigt

…reklamere for ting, du putter i munden. Tandbørster, kosttilskud, mad, olie, vand.. Alt der skal ind i kæften. Der er helt sikkert ét eller andet giftigt i det.

…klage over at føle dig slatten med mindre du vejer 200 kg. Du presser de unge ud i en spiseforstyrrelse.

…lave grove jokes. Komikere må gerne, men DU må ikke. Kend din titel!

…bruge plastikposer. #miljøsvin

…italesætte noget som helst besværligt ved dit barn. Alle børn er jo perfekte.

…give dit barn rugbrød med Mayo til aftensmad. Men mindre du vil meldes til kommunen?

…være selvsikker eller selvglad. Prøv i stedet med ulykkelig og usikker. Det giver credit.

…italesætte at du er stresset eller arbejder 60 timer om ugen. Du har drømmejobbet. Tag billeder, film dig selv og få penge for det. #nemt

…bære, vise, poserer med eller på nogen måde omtale pels. #dyremishandler

…tro at du er noget. Husk nu janteloven for helvede!

…bestille mad udefra. Du Har det for nemt. #minuspoint

…fortælle om de gaver, du modtager. Normale mennesker bruger penge på ting. Flabet af dig at tvære din lykke ud i deres fjæs.

…italesætte politik. Don’t go there.

…blokere folk. Find dig i alt. Lad dem overskride alle dine grænser. ‘Møgso’ er konstruktiv kritik.

…vise nipples eller nogen form for bar hud. #attentionwhore

…poste et billede af dig og en ven med mørk hudfarve. Det vil være tydeligt, at du udnytter din ven og fisker efter komplimenter på din rummelighed..

…poste billeder med kun hvide venner. #racist

…italesætte antidepressive medikamenter. Du er ikke uddannet læge, din klaphat!

…tale om angst. Du er ikke uddannet psykolog. Shut up.

…bruge ting fra kina. Forbered dig i så fald på en shitstorm.

…drikke alkohol. #misbruger

…holde foredrag. Hvem tror du, du er!?

…sove med dit barn. Det er dit behov! Ikke barnets.

…smide barnet på eget værelse. Det er dit behov! Ikke barnets.

…tale om dig selv. #migmigmig

…tale om dit barn. #stakkelsdreng

…være barnlig på noget som helst tidspunkt. Du skal være perfekt, moden og ansvarsbevidst.

…tage på ferie. Eller jo, hvis du kan gå derhen. NEJ TAK til forurening.

…klage over dødstrusler og hate. Det må du forvente, din Bitch.

Listen er lang, men vi stopper den her for i dag. Overvejer du også, at blive influenser så gem blot denne liste og husk mine vise ord, hver gang du går online.

Meget snart kommer der også en udførlig liste, der fortæller dig, hvad du MEGET gerne må, når du er influencer😍

Rigtig god søndag

 

PS. Elliot har snart sovet 14 timer. 😱😂😍

7 kommentarer

  • Din ironi og sorte humor er fantastisk 🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michaela

    Men det er lidt vildt Hvor mange du blokere fordi de er uenige med dig.. mig har du også blokeret fordi jeg ytrede mig over at jeg ikke kunne forstå at du reklamerede med cannabis olie. Et af dine grundlag for at det var godt, var at det var godt mod eksem.. skrev til dig at jeg synes det var vildt at bla. foreslå det mod eksem og bum så blokere du

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg blokerer langt fra Alle der er uenige. Jeg har massere af diskussioner med folk der skriver pænt og sagligt fra deres egen ikke-fake profil ☺️ Jeg er jo i virkeligheden den eneste der reelt ved, hvor mange jeg blokerer og hvem jeg blokerer. Men jeg kan se at du mangler mig, for du følger stadig med. Og man skal altid være velkommen Til at sende mig en mail, hvis man gerne vil unblokeres. Jeg plejer som regel at være rigtig sød til at lukke folk ind igen ☺️😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Er der en der er træt af, at nogle folk er trætte af dig? Eller at andre ligesom caller den og siger, at der er nogle ting man som offentlig person skal huske på, som f.eks. at du er offentlig og lever SF din offentlighed. Eller at det klæder alle, hvis man undskylder når man laver en fejl fremfor at slette opslag og tie stille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Hvem er træt af, at en er træt af, at nogen er træt af det,,, Jeg forstår ikke spørgsmålet 😂🙈 Der er i hvert fald helt sikkert nogen, der er træt af mig, hvis det er dét, du spørger om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    OMG hvor er det mega sjovt… trist.. vanvittigt… sørgeligt… vi er fanme et sjovt folkefærd😂😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Du glemte et meget vigtigt punkt,

    Du må IKKE lave en liste over ting du ikke må gøre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når dine følelser bliver til mine <3