JEG HAR KØBT EN BOLIG

HVEM ER JEG?

Jeg har tænkt meget i dag? Hvad er min Identitet?

Grundet min levevej, er jeg ekstremt aktiv på de sociale medier, og nu bliver jeg pludselig bange for, at jeg ikke er andet end det. Det er en dum tanke, men jeg tænker generelt meget, så nu TÆNKTE jeg, at jeg ville tage jer med i min tanke-proces på det her område. Husk på, at jeg er en nørd. Eller er jeg..?

Jeg har tidligere været meget interesseret i sociologi. Ikke bare i det store hele billede, men særligt med fokus på det sociale liv og mødet mellem forskellige individer, hvilket selvsagt må have en indflydelse på, hvordan vi betragter os selv som menneske.

Som i ved, har jeg også i mange år nørdet det psykologiske felt, hvorfor jeg egentlig altid har været meget opmærksom på mig selv, hvem jeg er og hvordan jeg opfatter mig selv. Men pludselig har de sociale medier, herunder særligt Instagram, gjort sit indtag i mit liv, og først nu stopper jeg op og spørger mig selv, om min jeg-opfattelse har ændret sig eller i værste fald er blevet svækket.

Jeg ved, at sociologerne skelner mellem 4 grundlæggende niveauer, når vi taler om menneskets identitet, men jeg har været nødt til at læse op på lortet, for jeg kunne sgu ikke huske, hvordan det hele lige hang sammen. Nu blev jeg igen lidt klogere.

Et niveau er jeg-identiteten, der formes af vores genetiske arv samt vores tidlige erfaringer fra barndommen. Dén del af min identitet er min kerne. Den vil være en del af mig uanset om jeg så brugte samtlige af døgnets timer med fjæset ned i skærmen. Måske har jeg arvet min mors nysgerrighed eller min fars vedholdenhed?

Næste niveau er den personlige identitet. Det er særligt dén del, der er interessant at betragte, nu hvor jeg bruger mit liv som influencer. Den personlige identitet er nemlig en variabel, og den del bliver dannet ud fra vores adfærd, vores holdninger og hvordan vi vælger at præsenterer os selv overfor andre mennesker. Jeg går meget op i at være autentisk på min profil, men hvad vil det overhovedet sige, at være autentisk? I sidste ende er det jo mig, der vælger, hvordan jeg vil fremstå på min profil. Vil jeg fremstå som den gode mor? Vil jeg fremstå som den empatiske veninde? Vil jeg fremstå som hende den miljøbevidste? Det er jo i virkeligheden kun mig, der bestemmer det. Fx brugte jeg for et par år siden lang tid på at fremstille mig selv som et offer, man skulle have ondt af. På den måde er både blog og Instagram i den grad noget, der er med til at forme min identitet.

Tredje niveau er den sociale identitet, og for helvede hvor er den også bare interessant i min situation. Den del af vores identitet bliver dannet ud fra, hvordan vores omgivelser opfatter os. Her kan der jo både være tale om venner og familie, men jeg tænker i dette tilfælde på jer. Ud fra jeres reaktioner, anerkendelse, forventninger osv. fra jer, påvirkes min adfærd. Måske endda nogle gange ganske ubevidst. I synes, jeg er sej, når jeg bryder tabuer. Det giver mig modet og lysten til at bryde flere tabuer. Jeg får HUG, hvis jeg er lidt for barnlig. Jeg holder måske igen med at dele mine barnlige sider. Det giver mening, ikke?

Det sidste niveau er kollektiv identitet. Også den bliver særligt formet på mine sociale medier. Her refererer jeg til den sammenhørighedsfølelse der opstår, når vi kan identificere os med hinanden, fordi vi fx er en hel gruppe af mennesker med angst, eller en gruppe af mennesker, der er mødre. Den fælles følelse af tilhørsforhold der gør, at vi ikke føler os alene. Vi føler os som en del af noget større.

Spørgsmålet er så, om den identitet, der bliver formet qua mit arbejde som indluencer stemmer overens med mit eget selvbillede og min egen selvforståelse. Og det synes jeg, at den gør, hvorfor jeg egentlig ikke tænker, at der noget galt i at lade en bid af sin identitet formes gennem min repræsentation på de sociale medier. Der hvor man kan miste sig selv, er vel hvis man lader som om. Hvis man brander sig selv, som noget man ikke er. Hvis man ikke er tro mod sig selv. Jeg kan være i tvivl om dette nogle gange er tilfældet for mig, men jeg tror det simpelthen ikke. Måske holder jeg igen nogle gange, men det er ganske enkelt fordi jeg ikke har ro i maven ved at dele alt, så det skal jeg selvfølgelig heller ikke. ..Om ikke andet vil jeg nu være ekstra opmærksom på at have mig selv med hele vejen.

Derudover synes jeg også, at det er væsentligt at huske på, at jeg ikke kun er Alexandra på de sociale medier. Jeg har et helt liv udenfor, og jeg lader mig lige så vel påvirke af familiemedlemmer, kærester (hvis jeg havde en), veninder, søn osv. Men det har klart givet stof til eftertanke, og jeg er overbevist om, at rigtig mange er i fare for at miste sig selv på de sociale medier. De er selvsagt en stor del af mit liv, eftersom det er mit levebrød, og jeg ved, at mange stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt hele vores identitet er dannet ud fra vores sociale platforme. Det spørgsmål vil man jo så i virkeligheden også kunne stille alle andre, der arbejder på en arbejdsplads med andre mennesker.

Hvad tænker i?

10 kommentarer

  • Camilla Kruse

    Vildt interessant indlæg, og noget som man vil kunne debattere frem og tilbage længe, da der er mange aspekter i det! Tak for at sætte tankerne igang. ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sacha

    Sociologen Meyrowitz taler om det der hedder fronstage, backstage og middel region. Det er en optimeret version af Goffmans face-teori. Kort fortalt går den ud på at der sker en selviscenesættelse på de sociale medier i forhold til de ting vi vælger at dele. På de sociale medier er skelne mellem scenerne ikke så tydelige som de har været. Vi omgiver os efterhånden med så mange digitale medier, at backstage – der hvor vi har en pause – rent faktisk er ikke-eksisterende. Jeg tror derfor at det er meget sundt at lægge det fra sig i en periode eller i nogle timer, bare. Da jeg tog et break fra sociale medier, gik det op for mig at det er en mild form for afhæninghed man har til de sociale medier. Tænk at jeg ikke kunne gå på toillettet uden min mobil, gå en tur i skoven uden at dele det med de sociale medier, eller at vågne om morgenen uden at det første var at kigge på min mobil. Iscenesættelsen bliver så meget en del af ens hverdag at den er svær at træde ud af. Det betyder ikke at man ikke er et autentisk menneske, men det kan betyde at man aldrig rigtigt slapper af og bare er i nuet. Jeg føler i hvert fald at jeg lever meget mere i nuet, og jeg tænker ikke særlig meget på hvad det næste insta-billede jeg skal lægge op. I gennemsnit bruger jeg Instagram og facebook 4 timer om dagen, og det synes jeg alligevel er en del, så jeg satser på at få det endnu længere ned, ved at beskæftige mig med noget kreativt eller motion eller lignende. Det sker ligeså snart jeg går på sommerferie, har jeg besluttet mig for!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det er sgu svært. I virkeligheden mener jeg, at vi i mere eller mindre græd iscenesætter os selv i alle situationer. Også når vi er sammen med venner og familie. Og ligesom vi på de sociale medier vælger hvad vi viser og ikke viser, gør vi det sammen med eksempelvis vores kæreste. For ham er vi ét menneske, mens vi sammen med vores lektor måske er et andet. Og ja, afhængighed er ER svær størrelse, . Jeg er uden tvivl afhængig af Instagram, men det er også mit job. Hvor mange der har et job de virkelig elsker, kan sige sig fri for at være lidt afhængige af at komme afsted og igang??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Det er er virkelig godt indlæg. Jeg har de samme tanker som dig rigtig tit også fordi jeg som du har gået i meget terapi og prøvet alt indenfor emnet.
      Jeg sad lige nu og skulle skrive mit navn for at svare herinde og allerede der begyndte min hjerne at tænke, hvad skal jeg kalde mig? Skal der stå Stine eller Antonsmor? Noget cool eller noget helt andet?
      Jeg tror vi er blevet så bevidste at det ind i mellem er sundt bare at sige PAUSE!
      Da jeg for to år siden blev alene med min søn, fik jeg i samme periode Instagram, der gik nogle måneder hvor jeg en dag pludselig kunne se hvor og hvornår jeg lagde billeder op, det var på de svære dage, de dage hvor jeg følte mig alene og ked af det. Jeg har efterfølgende tænkt på at lave et fordrag der hedder ‘hvad skete der før og efter’ for det er så forunderligt hvad der egentlig sker i virkeligheden rundt om det vi deler, som du skriver så er der et helt liv udenfor.

      I dag deler jeg kun når jeg selv har en oprigtig følelse omkring mit billede, for det gjorde faktisk ondt at opdage at jeg jo søgte bekræftigelse fordi jeg ikke kunne finde den indeni, men det kan jeg nu ❤️

      Du er sej og dejlig og lige som du skal være ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gry

      Vi er forskellige i alle situationer, vi har forskellige roller i alle situationer, så det er kun naturligt, at vi lægger en dæmper på nogle sider af os selv det ene sted og nogle andre sider et andet sted. Hvilket spiller fint ind med fx Goffman, der er så mange forskellige teorier og teoretikere der har en forklaring på det. For mig handler det om ikke at gå på kompromis med mine værdier, og undlade (som du også siger Alexandra) at lade som om, jeg er en anden. Jeg er den samme selvom, jeg fyrer sjofle jokes af sammen med veninderne, men ikke med min chef – men hvis jeg giver mig til at grine af en racistisk vits, fordi det er min chef der har fortalt den, så forstiller jeg mig, og dét går over min grænse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, identitens teori er så spændende at nørde rundt i – da jeg neglede et 12 tal på ergo-studiet, var det også, hvor jeg hev Bourdieu’s tanker om habitus, felt, kapital og symbolsk vold ind over det hele – altid altid en spændende diskussion.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Landen

    Måske din interesse i virkeligheden ligger hos de mere kvalitative antropologer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Tjah , det kunne der godt være noget om!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som afsender kan vi ikke tage ansvar for modtagerens opfattelse ej heller for det de sender afsted efterfølgende. Ren i hjertet og stå ved den man er – barnlig eller andet. Det er det eneste du kan stå ved 😊. Men det kan være svært.. mega svært! Flot “arbejde” du laver 👏🙌🙌🙌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    SÅÅÅÅ SPÆNDENDE ET OPLÆG👏🏽 Her min interesse ligger, skrev en opgave om identitet i skolen som 18 årig! Vi mennesker er super spændende på alle leder og kanter❤️ Rigtig god aften til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG HAR KØBT EN BOLIG