Familie ferie

Status på ferien i Hurghada

 Indeholder reklame for @atlantisrejser

I skrivende stund sidder jeg på vores overdådige toilet med LÅST dør og gør, hvad der gøres skal… Bassemanden hiver godt nok i håndtaget, men pointen er, at jeg er alene, og at jeg ikke behøver at lukke ham ind, for Farmand er ude på den anden side af døren!

Når jeg er på ferie med Elliots far, kan jeg sagtens mærke, hvor RIGTIGT det er, at vi ikke er kærester. Det er nu over 2 år siden, at vi gik fra hinanden. Vi skændes ikke (so far) og diskuterer heller ikke her på ferien. Humøret er højt, vi støtter hinanden og forsøger at imødekomme hinandens behov. Det kan vi udelukkende fordi, vi er venner. Og fordi sønnikes glæde og lys i øjnene belønner os for vores hårde arbejde. For det har sgu været hårdt arbejde at nå her til. Vi har ekstremt meget med os i bagagen, og vores forhold var vidst, hvad man ville kalde jævnt kaotisk! Men vi har begge løftet os over det for vores barn og fredens skyld.

Bassemandens fader er en god ven nu. Så vidt vil jeg faktisk gå. Her på ferien snakker vi ikke kun om vores barn, men også om stort set alt andet; Kærester, x-kærester, dating, hård hud, hæmorider og dårlig ånde. Det er ret befriende.

Og lad mig så lige slå det fast til alle jer, der nysgerrigt spørger. Der er absolut ingen romantik mellem farmand og jeg. Altså nada.. Vi har ALDRIG været sammen siden vi gik fra hinanden, og vi kommer aldrig til at være det. Det er REN makkerskab, venskab og forældreskab. Og jeg må indrømme, at mine tanker er et helt andet sted..

Den her ferie er perfekt til vores lille familie. Både farmand og jeg er ekstremt dovne, og vi er elendige til at lave mad. Vi gør sjældent rent og roder begge meget. Her på Sunrise select Garden Beach resort bliver ALT ordnet for os. Det er SÅ luksus. Vi elsker sol og pool og sidst men ikke mindst vores søn. I den her uge har vi det hele! Det lyder sukkersødt og nærmest kvalmende, men det er nu engang den følelse, jeg er ramt af lige nu.

Nu skal vi ned til poolen og bade! Sig til hvis i har nogle spørgsmål! 😘❤️

2 kommentarer

  • Det lyder bare skønt – jeg hjulrer selv på ferie imorgen og kan ikke få armene ned 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg bliver simpelthen så rørt over jeres håndtering og åbne sind overfor hinanden!! Shit i er simpelthen FOR seje! Begge to! KÆMPE KÆMPE KÆMPE respekt

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familie ferie