Sandheden om Yoga alle skal høre!

Samarbjedet med Elliots far

Det er efterhånden et par uger siden, jeg slæbte min forhenværende partner med på ferie til Egypten. Og når jeg siger min forhenværende partner, så mener jeg sønnikes anden skaber. Rejsen blev bestilt for længe siden. Dengang jeg havde en kæreste. Den kæreste kunne jeg ligesom ikke længere tage med mig, eftersom han ikke længere var i mit liv. Det ville ligesom være lidt mærkeligt, ik’?

Heldigvis var Farmand mere end klar til en ferie med Mutter og Sønnike. Det er efterhånden to år siden, at Fatter og jeg gik fra hinanden, så der er sgu ikke så meget som et gram LÅÅÅVE mellem os. Selvfølgelig bortset fra den ubeskrivelige kærlighed vi begge har til vores søn. Jeg vil altid have et helt særligt forhold, til den jeg har lavet Elliot med uanset, hvor gigantisk en idiot jeg til tider synes, han er og har været. Jeg er sikker på, at han også har lyst til at save mig midt over nogle gange.

Da jeg gik fra Pilotmanden for to år siden gik vi gennem en forfærdelig tid. Jeg sværger; jeg havde klappet i mine hænder, hvis manden var blevet invalid. Det ved jeg godt, man ikke må spøge med, men jeg forsøger ligesom at male et billede af, hvor voldsomt jeg hadede den mand. Mine gamle trofaste følgere ved, at jeg flere gange var millimeter fra at gå i statsamtet og kræve fuld forældremyndighed og hele lortet. Så måtte klaphatten sgu selv søge om samvær, hvis han ville se sin søn. Jeg var fed up med aftaler, der blev aflyst og udsat. Men trods massiv støtte (og press) fra min omgangskreds og ikke mindst alle mine læsere, holdte jeg fast i troen på, at det kunne ændre sig. Og jeg holdte fast i, at Elliot skulle bevare den gode og kærlige relation, han havde til sin højt elskede og ofte savnede far.

Jeg lagde næsten dagligt øre til kommentarer som: “Det kommer aldrig til at ændre sig” og “Det bliver aldrig anderledes”. I guess I prooved you wroooong. For ved i hvad? Næsten alt har ændret sig. Både Farmand og jeg er virkelig vokset med opgaven. Jeg holdte mig væk fra statsamtet og åd 4789 kameler. MINDST….. Hver en kamel har været det hele værd. Skulle det ske, at jeg ikke længere kunne have mere lort i mig, så kastede jeg lidt op på bloggen, og fandt derigennem styrken til at holde hovedet højt.

Pilotmanden er stadig det vildeste legebarn og en vaske ægte drengerøv, men det er jo heldigvis ikke mig, der skal være kærester med ham. Haha.. Til gengæld tager han nu så meget ansvar i sin rolle som forældre.

Tænk at vi har været ved at rive hovederne af hinanden for to år siden, og nu sad han så sent som i sidste uge og havde min ryg 100 procent, da vi sad på kommunen og skulle forsvare vores forældreegenskaber, fordi en eller anden forarget følger havde givet mig en underretning. Jeg er på en måde helt stolt af ham.

Når vi er sammen alle tre som på ferien, kan jeg mærke, at han har ladet sig inspirere ekstremt meget af min måde at opdrage på. Vi havde MEGET forskellig holdninger til opdragelse inden Elliot kom til verden, men nu er det fandme lige før, at manden er mere ifavnsk og anerkendende i sin måde at opdrage bassemanden på, end jeg er. Men også kun lige før….

Jeg har på (næsten) alle tidspunkter prioriteret Elliot først. Ja, jeg er jo ikke perfekt. Men jeg håber, at jeg kan inspirere en masse forældre derude til at gøre det samme. Barnet først. <3

PS. Lillemand står nu fast ved, at han vil være pilot lige som sin far. Jeg prøver at overbevise ham om, at  det er meget federe at være pædagog eller murer! 😉

2 kommentarer

  • Susna

    Så vigtigt en pointe .. Al kærlighed til jeres forældreskab, det er fedt at se hvordan det bare kører nu !

    Forresten .. Efter at have set et program igår er jeg blevet gjort opmærksom på at save nogen midt over antyder til .. Ahem .. Sex 😁 Hehe .. Så morede mig lidt over din vending lidt højere oppe 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Shit.. Det er typisk mig. Har aldrig styr på sådan nogle vendinger . haha 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandheden om Yoga alle skal høre!