Om at prutte i offentligheden og finde styrke i sin svaghed!

Pædofili og vores mangel på rummelighed

Jeg har været udsat for seksuelle overgreb gennem 8 år af et nært familiemedlem, og blandt andet af den årsag tillader jeg mig at komme med nogle ret stærke holdninger til emnet, som ikke alle nødvendigvis vil bakke mig op i. Jeg har længe overvejet, om jeg skulle skrive dette blogindlæg, fordi jeg selvsagt altid vil være ekstra sårbar på det her område. Men jeg føler mig egentlig stærk nok til kaste det ud i verden med et ønske og håb om, at jeg og min teori og mening bliver mødt med rummelighed. Det siger jeg med en viden om, at det bestemt ikke er alle, der vil være i stand til at kunne rumme og forstå på det niveau, jeg selv kan i dette tilfælde.

Udover at jeg har brugt 10 år i terapi på at bearbejde og tale om de mange overgreb med diverse fagfolk, har jeg brugt en del år på at studere feltet, fordi:

  1. Minoritetsgrupper samt folk, der modtager meget had har altid har interesseret mig.
  2. Jeg har som følge af de mange overgreb haft et behov for at forstå, hvad der foregår i hovedet på en pædofil.

Hvad ved jeg om pædofili? Jeg ved, at der er lavet en del studier der viser, at de fleste pædofile synes at være både kærlige og rationelle mennesker, uanset hvor socialt uacceptabelt deres handlinger er. Men det er de færreste der vil acceptere, at dette efter sigende skulle være et faktum. Det er lettere for os mennesker at forholde sig til deres usmagelige gerninger ved at konstatere, at de må være i besiddelse af psykopatiske personlighedstræk eller have en seriøst stor skrue løs. Problemet er her, at folk først og fremmest antager at alle pædofile er nogle ondskabsfulde væsner, og dernæst at der ikke bliver skelnet mellem det at være pædofil og at HANDLE på sin pædofili. Dette vender jeg tilbage til senere i dette skriv!

Jeg mener, at vi skal blive bedre til at rumme pædofili, og den stærke ytring har en RIGTIG fornuftig årsag bag sig.

Men først.. Hvad er pædofili så?

Er det en medfødt eller tillært adfærd? Er det blot et seksuel afvigelse? Eller er det en sociopatisk tilstand? Eller en ikkepsykotisk medicinsk lidelse?

Nogle mener at pædofili er en decideret  diagnose inden for psykiatrien, hvilket retfærdiggør at kunne kalde de pædofile for ‘syge i hovedet’! Jeg er ikke enig.

Jeg er af den stærke overbevisning, at pædofili bør klassificeres som en særskilt seksuel orientering på lige fod med heteroseksualitet, biseksualitet og homoseksualitet. Et utal af interviews med pædofile bekræfter den teori. Er det tilfældet kan man altså ikke gøre de pædofile “raske”, som så mange ihærdigt gør et forsøg på. Fuldstændigt som det gælder, at man ikke kan tvinge heteroseksuelle til at blive homoseksuelle og omvendt. Om man så er født med sin seksuelle orientering, eller den er tillært er en helt anden snak. Om ikke andet må det gælde, at hvis noget er tillært, kan det også aflæres. Jeg ved ikke, hvor mange af jer, der mener, at i kan aflære jeres seksuelle orientering for derefter at tillæres en ny? Ikke mig i hvert fald.

Tilbage til at anskue pædofile som ondskabsfulde væsner.. Selvfølgelig eksisterer den slags derude i verdenen. Lige så vel som der findes eksempelvis heteroseksuelle psykopater og voldtægtsmænd. Men det er vigtigt at skelne mellem en pædofil og en pædofil, der faktisk HANDLER på sine seksuelle lyster! I dette tilfælde, SÅ bliver det forkert. Der findes masser af pædofile derude, der tænder på børn, men er stærke nok til ikke at handle på deres livslange trang til at være seksuelle med dem. Med det mener jeg, at de ikke er skyldige eller forkerte på grund af deres sexlyst og fantasier, men de er naturligvis ansvarlige for deres seksuelle adfærd.

..Og jeg er klar over, at hvis vi snakker, om at ethvert menneske har ret til seksuel frigørelse, så er det pludselig farligt at kategorisere pædofili som en seksuel orientering! Men i så fald må jeg frakoble mig den holdning om, at alle mennesker har ret til seksuelfrigørelse.

Jeg har altid lært hjemmefra og dermed forsøgt at sætte mig i andres mennesker sted ved ikke på forhånd at dømme ligegyldigt, hvor forfærdelig nogens adfærd er. Og isforhold til de pædofile, tror jeg på, at vi kan komme RIGTIG langt og UNDGÅ mange flere overgreb, hvis vi ikke allerede fra start dømmer dem for blot at være født med en seksuel orientering lige som alle andre på denne jord. Tænk engang hvor forfærdeligt det måtte være, hvis du som heteroseksuel ikke måtte have sex men nogle mænd/kvinder i hele dit lange liv. Det var forkert og voldsomt ulovligt. Og du måtte heller ikke se porno på nettet af det du tændte på. Aldrig nogen sinde. Jeg er klar over, at det er sat på spidsen og på nogle områder ikke kan sammenlignes, fordi der er tale om fucking BØRN. Børn der bliver mærket resten af deres liv. I know. Jeg er selv en af de børn.

Min pointe er bare.. Hvis det nu kunne lade sig gøre, at pædofili ikke altid bliver omtalt i vendinger der indebærer dødsstraf, bål og penis-amputering, så kunne det være, at der var en større chance for, at de pædofile rent faktisk ville søge hjælp til at håndtere deres store trang til at være seksuelle med børn, således at det aldrig ville gå så langt som til et overgreb. Kan vi på nogen som helst måde måske lære at respektere og anerkende de pædofile, der forstår at beherske sig?  De pædofile, der tager ansvar for deres seksuelle orientering og søger hjælp til ikke at gøre nogen børn ondt. Hvis det først og fremmest bliver mere acceptabelt at tale om, vil de mænd og kvinder, der føler sig fristet turde at snakke højt og få hjælp til at modstå fristelsen, før nogle børn lider overlast!

Det er ikke en forbrydelse at være pædofil. Det er et lod nogle mennesker desværre har trukket i livet. De er skruet sådan sammen, at deres hjerne reagere med opstemthed ved tanken om børn, der er deres typer. Og ja, de har typer lige som alle vi andre har. Se bare to dokumentarprogrammer, hvor pædofile udtaler sig åbent om deres seksualitet, og alt vil pludselig give meget mere mening.

Jeg fik faktisk ondt af mange af de mennesker, der hver dag levede med den store hæmsko det er, at være pædofil. Én mand udtalte fx, at han var nødt til at sige ‘nej’ til at passe sine små niecer, fordi han var bange for at han i et split sekund ville komme til at gå over deres grænser, få stiv pik eller lignende. Han havde aldrig rørt et barn på en ulovlig eller forkert måde, men han følte sig konstant forkert, fordi han blev omstemt ved synet af små børn, der skulle bade, i nattøjet osv. Det må være dybt forfærdeligt!

Jeg er overbevist om at en større rummelighed, ville kunne gøre en vanvittig forskel. Tænk hvis man turde gå til en psykolog og snakke om den her slags ting? I Tyskland fx har de behandlingscentre for pædofile. Ikke fordi de skal omvendes eller gøres “raske”, men fordi de har brug for hjælp til, hvordan de skal leve i en form for tilstand, der nærmest indebærer cølibat på livstid. De får hjælp til at håndtere de uundgåelige følelser, der dukker op i dem næsten dagligt. De har brug for hjælp til at håndtere det ekstreme selvhad, de render rundt med helt alene.

Jeg er opmærksom på, at det kræver en ekstrem rummelighed, som jeg desværre tror, at meget få mennesker har. Hvad tænker i?

Kan vi blive bedre til at rumme pædofili? Måske i sådan en grad, at de pædofile søger hjælp og derved ikke ender med at handle på deres seksuelle tiltrækning af børn. Jeg tror, det ville kunne give færre overgreb, og det er dét, der er hele pointen.

78 kommentarer

  • Josephine

    Rigtig fint og velformuleret skriv. Jeg synes at du har nogle meget interessante overvejelser, og jeg er faktisk helt enig. Jeg har haft samme overvejelser siden jeg for nogle år siden så en dokumentar med en engelsk mand der var stået frem som pædofil. Vel at mærke en af dem der aldrig havde rørt et barn. Han blev udstødt og truet, og jeg havde simpelthen så ondt af ham. For det er jo ikke deres skyld! Og i det omfang de formår at holde sig tilbage og aldrig gøre et barn ondt, synes jeg faktisk at de fortjener respekt for den styrke.
    Jeg forstår til gengæld også godt, at rigtig mange mennesker har svært ved at se det på samme måde. Det rammer jo netop deres frygt for at nogen skal gøre deres børn ondt, og det må være den største frygt som forældre.
    Derudover vil jeg sige at jeg synes det er utrolig stærkt af dig, med din historie, at du kan se ud over dig selv og egne ar på krop og sjæl, og sætte sig i disse menneskers sted og have så megen empati. Du er bare fantastisk ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina Sølvberg Thomsen

    Mega stærkt skriv.! Giver stof til eftertanke og jeg er enig, selvom det på en og samme tid frastøder at være enig.! Det er som du siger lettere at putte et “ondskab” label på. Men ja, kender selv pædofile som ikke er ondskabsfulde mennesker. Det er nemlig vigtigt at kunne reflektere over mennesker og ikke se verden så sort/hvid -ond/god <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg forstår din pointe og er tildels enig. Jeg er nok bare mere bange for at hvis vi bliver mere rummelige overfor pædofile kan det også gå den modsatte vej og give flere overgreb 🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Jeg forstår din pointe. Og derudover er det et Mega modigt skriv! 🤜🏼🤛🏼
    Alt respekt for, at du, som offer, ønsker at forstå dem og nuancere dit syn. For jeg tænker der må finde en masse had og ar på sjælen, efter din oplevelse. Det “nemmeste” for mange ville være at hade og tage afstand.
    Jeg mener selv, at en del af de ar vi har på sjælen, kan lindres med forståelse (selvom man ikke forstår) – hvis du forstår!? På den måde tror jeg man kan distancere sig fra det som er sket, og undgå for stor skyldfølelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kc

    Det er et fint emne at tage op. Jeg er enig i, at man bør forsøge, at bryde tabu. Det er dog en farlig balance. For hvad så, hvis vi vælger at acceptere pædofili. Hvad så, hvis det bliver gjort okay at være, så længe man ikke handler på det. Måske nogle vil få vækket deres pædofili, fordi det “normaliseres” eller sidestilles med andre “normale” seksuelle orienteringer, og det herefter ikke kan styres længere. Jeg er ked af det, men jeg tror desværre den bedste kur er, at man “skammes” til at undertrykke sine lyster.

    Jeg synes du modsiger dig selv en smule. Du vil gerne sidestille det med hetero/homoseksuelle. Men så alligevel ikke. Det kan og må ikke sammenlignes. Det eneste man kan sammenligne det med er decideret voldtægt. Og børn er så forsvarsløse. Jeg vil aldrig kunne se mig selv i øjnene, hvis min accept af pædofili bidrog til et overgreb.

    Dertil sagt, så er det selvfølgelig fantastisk, at der findes muligheder for hjælp. Men der findes så mange mennesker derude, som aldrig ville handle på “mindre” lyster. Vil de lyster vokse, hvis vi belyser emnet og gør det acceptabelt, så længe man forsøger sig med hjælp?

    Jeg er ikke tilhænger af tabu eller undertrykkelse generelt. Men risikoen for at “udvikle” flere pædofile ved at italesætte og belyse er for mig for farligt til at jeg kan støtte.

    Efter at det er blevet mere accepteret, at være homoseksuel, kommer mange flere ud af skabet. Og det er jo fantastisk!!! De har jo også været undertrykte og udskammede. Men nu, hvor samfundet accepterer er man jo mere tilbøjelig for, at give efter for sine lyster.

    Men det her er en skabsdør jeg ikke tør åbne.

    Jeg håber det giver mening.

    Og tak for dig ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg har præcis de samme tanker! Jeg føler også, at man bør rumme pædofili mere og bør imødekomme de her mennesker så de kan få de nødvendige værktøjer til netop at leve i cølibat, for nogle. For andre handler det måske bare om en fase de skal hjælpes igennem, men hvor? Hvor kan de henvende sig uden at blive dømt på forhånd? Både som privatperson og sygeplejerske ønsker og håber jeg inderligt, at rummeligheden bliver større og hvor ville det være fint med centre til dette formål. Danmark er bare ikke klar, men jeg håber vi bliver det. Tak for at dele dine tanker, jeg håber det spreder ringe i vandet 🤞🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Kære Alexandra. Hvor er det smukt at du kan tænke sådan. Jeg har for en lille måned siden haft snakken med en rigtig god ven der også er psykolog inden for feltet og af samme mening som du. Jeg havde svært ved at se det først, men er altid åben over for en vej hvor vi kan hjælpe andre mennesker med at leve bedre, også overfor sine medmennesker. Hvis det gør det nemmere for pædofile at få hjælp før skaden er sket, hvis det kan forhindre overgreb og udskamning, så vil det jo være fantastisk. Tak til dig for dit store rummelig hjerte. Hvis du kan rumme det, så bør vi andre også kunne❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har aldrig tænkt på emnet sådan før. Jeg kan sagtens forstå din pointe og tankegang. Tak for en øjenåbner og en anden måde at forstå menneskerne bag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg kan godt følge dig i, at de pædofile der ikke handler på deres lyster bør kunne rummes et sted, så de kan få hjælp til fortsat ikke at handle på deres lyster.
    Men de pædofile, der rent faktisk handler på det og misbruger og ødelægger børn, synes jeg ikke vi som samfund eller privatpersoner bør rumme. Den slags handlinger bør der ikke være plads til. Men her kommer det an på definitionen af rummelighed. Når noget er ulovligt og strafbart synes jeg ikke man samtidig kan sige, at det skal rummes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg kan kun erklære mig helt enig i dit menneskesyn på pædofili. Det er interessant læsning og meget modigt og sejt af dig, at skrive om pædofili, som nok er et af de mest tabubelagte emner, der findes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg kan kun erklære mig helt enig i dit menneskesyn på pædofili. Det er interessant læsning og meget modigt og sejt af dig, at skrive om pædofili, som nok er et af de mest tabubelagte emner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Godt indlæg, sikke et overskud! Jeg mener faktisk heller ikke, du bliver nødt til at “frakoble dig den holdning om, at alle mennesker har ret til seksuel frigørelse” (jf. “hvis vi snakker, om at ethvert menneske har ret til seksuel frigørelse, så er det pludselig farligt at kategorisere pædofili som en seksuel orientering”). Alle har ret til seksuel frigørelse, men vel altid med det forbehold, at det ikke må gå ud over andres frihed. Og det gælder uanset om man er heteroseksuel, homoseksuel eller pædofil. Og idet børn aldrig kan give hvad der svarer til et (informeret) ‘samtykke’, må alle seksuelle handlinger med børn vel antages at være frihedsberøvende. Så dit argument holder i min optik helt mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er SÅ enig. Der er forskel på pædofil og krænker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    TAK fordi du tager emnet op! Du beskriver tanker og teori som jeg selv har tænk – dog uden at have nogen som helst erfaring med emnet. Det er så vigtig en tilgang at have til andre mennesker, for tænk hvis det var en selv, der var født med den orientering? – Intet kan retfærddiggøre handlingen, men jeg tror virkelig du har fat i noget rigtigt, ved at bekæmpe og forebygge med åbenhed og rummelighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg kan godt se din pointe, og jeg synes der er nogle rigtig gode pointer i det her med at udskammning og social udstødelse kan gøre det svært for ‘gode pædofile’ at søge hjælp. Men jeg tror ikke, man kan tillade sig at sidestille det med andre, samtykkende/‘lige’ seksualiteten hvor alle man som udgangspunkt er ligestillet og begge/alle parter er ok med hvad der skal ske. Jeg tænker mankan sammenligne det med folk der tænder på dyr. Dyrene forstår ikke hvad der sker, og nogle der støtter dem siger jo at dyr godt kan ‘sige fra’ eller at de er ligeglade eller endda nyder det. Det er jo ærbart og yderst ‘pænt’ af ham den pædofile som siger nej til at passe sine niecer. Men hvad hvis han lige pludselig en dag ikke kan modstå fristelsen og så traumatiserer et barn for evigt. ‘Bare lige en gang’ eller ‘hertil og ikke længere’ indtil grænsen skubbes mere og mere. Jeg er enig i at pædofile skal have hjælp og endelig holde sig fra børn fordi de VED der er en forfærdelig konsekvens hvis de ikke kan holde sig ved dydens sti. Shit det er kompliceret. Jeg sætter pris på din store rummelighed og kan godt forstå at det kommer fra et helende og godt sted. Men jeg har det godt nok svært med at sige, at man skal rumme pædofile fordi det ligesom siger at ‘det er ok, så længe du…’ for sådan nogle grænser kan hurtigt blive udvidet eller finde smuthuller osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E.A.

    Helt enig- har også tænkt meget på det efter jeg er begyndt at gå i behandling for at bearbejde de overgreb jeg blev udsat for. Og set mange dokumentarer om og med pædofile. En ting slår mig ved mange af dem. De (inkl. Michael Jacson) siger tit: I would never hurt a child! Når de er udøvende, så gør de (fleste?) det ad kærlighed. En helt særlig dyb kærlighed- og kærlighed er jo godt?
    Jeg tror simpelthen ikke de allesammen er klar over konsekvenserne af deres handlinger. Og så er der folk som min krænker, der brugte det som endnu et træk i sit psykopatiske magtspil. Sådanne mennesker ville ikke søge hjælp uanset rummeligheden. Så hvis terapeuterne er mere rummelige- så tror jeg man kan redde nogle børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Præcis! Det må være svært at navigere i fordi flere børn ofte selv opsøger de pædofiles opmærksomhed. Og flere børn nyder at blive rørt ved. De er ikke klar over de senfølger der må ramme dem senere i livet . Og så er der, som du selv nævner, de overgreb mænd der bare er magtliderlige og psykopater.. de behøver ikke nødvendigs være pædofile. De kan tænde på selv det at misbruge et andet menneske og være i kontrol, fordi de måske mistede kontrollen ved overgreb som små.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michela

    Du er simpelthen for sej! Jeg stemmer for en verden med Alexandra som præsident .. dit syn på mennesker og tilværelsen i sig selv er simpelthen så smuk, og noget mennesker kunne lære meget af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Vigtigt blogindlæg! Jeg så engang en dokumentar omkring pædofili, som ændrede mit syn fuldstændig, og jeg kunne ikke være mere enig i din holdning! Vi skal være så meget mere rummelige, og sikre at alle, der har brug for hjælp, skal kunne opsøge den uden frygt! Sådan passer vi lige præcis på verdens børn! Tak for de kloge ord!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Du har SÅ ret!
    Har længe været på denne side af diskussionen, når de er kommet op til diverse (familie) fester osv., så tak for at du bruge dit talerør til at udbrede rumlighed og forståelighed indenfor et rigtig svært emne!
    Tak til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er så enig. Flot indlæg. 🙌🏼💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Wauw. Spændende løsning. Tankevækkende og fedt du poster det! Bestemt værd at tænke over og det giver utrolig meget mening – kunne være fedt hvis vi i DK kunne følge Tysklands spor. Hvad er der egentlig af behandlingsmuligheder i dk? Jeg husker et program / dokumentar hvor en pædofil sagde, han havde forsøgt at søge hjælp –
    Men der var ingen steder at gå hen. Det er trist.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg er ikke blevet udsat for seksuelle overgreb, pædofile eller voldtægt. Aldrig, og ville aldrig ønske det for nogle, ingen gang min væreste fjende!
    Når det så er sagt, forstår jeg godt de budskab Alexandra, kun fordi du forklare det så selv én der ikke er blevet udsat for dette, forstår det. Jeg kan se din pointe, og jeg forstår hvad du mener, for jeg har haft selv samme tænke. Pædofile er jo ikke psykisk syge. Men at de havde en seksuel lyst som heteroseksuelle, biseksuelle eller homoseksuelle, havde jeg ikke tænkt på, på den måde. Men jeg må give det ret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Nu har jeg ikke været udsat for noget lignede, men er helt enig med dig. Jeg er også et meget rummeligt menneske og synes bestemt også vi skal blive bedre til at rumme hinanden og være forstående, fremfor at dømme og brænde heksen.
    Jeg synes egentlig også det er forkert at handle på de lyster, men at de har de lyst kan de “måske ikke gøre for”.
    Meget interessant indlæg! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Spændende debat der provokerer og skaber stof til eftertanke. Jeg er enig med dig et langt stykke hen ad vejen. Jeg ser dog sådan på det, at selvom man tænder på mange forskellige ting – nogle endda dyr, sadisme, ældre og alt muligt andet, så har man ikke krav på at udleve disse fantasier, hvis det går udover andre. Der er sikkert mange der tænder på alt muligt skørt, som håndterer disse seksuelle lyster og aldrig fører dem ud i virkeligheden. Det SKAL pædofile også gøre! Og hvis de ikke kan det, så skal de straffes – efter min mening. Ingen seksuellyst kan på nogen måde retfærdiggøre at gøre så stor skade på nogen andre. Tak for at starte en spændende og ikke mindst vigtig debat 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Fedt at du lægger dette ud. Jeg har selv været udsat for en årrække at seksuelleovergreb som lille. Man skulle tro, at jeg derfor havde afsky til pædofile og andre sexforbrydere, men jeg har faktisk rigtig meget sympati. Jeg synes det er forfærdeligt at vi ikke gør mere i Danmark for at hjælpe folk med sexuelle frustrationer. Det er så stort et tabu, at ingen rigtig tør søge hjælp og det gør intet godt. Når jeg engang imellem snakker med folk om dette emne, vender de øjne af mig, de kan på ingen måde se, at det faktisk er synd for mennesker med disse lyster. Det må være forfærdeligt at leve med. Og de må have et liv fyldt med skam, skyld og had for noget de ikke selv har valgt. I min optik skal vi have mere fokus på hvor disse mennesker kan få hjælp og i talesætte den indre kamp de har hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    God og spændende læsning, rummelighed til de mennesker der formår at “styre” deres lyster! Man skal ikke straffe når man gør det rigtige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Daniella

    Stærkt indlæg, Alexandra! Jeg har egentlig altid tænkt pædofili som en psykiatrisk lidelse; at det egentlig er “synd” for disse mennesker, at de har trukket det lod i livet, uden selv at være herre over det. Og jeg er ofte endt i heftige diskussioner, fordi jeg heller ikke mener, at straf er vejen frem. Tak for dit indlæg. Det har virkelig sat nogle tanker i gang. Og hvor er det pisse sejt, at du slår et slag for denne sag. Jeg er helt med på, at aftabuisering er vejen frem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Læreren

    Hold nu op hvor er det godt skrevet! Jeg vil virkelig kalde mig enig med dig, hvor giver du bare en masse vigtige pointer frem. For det er jo helt forfærdeligt at tænde på børn, og skulle frygte sne dag man måske ikke kan styre det mere (ikke alle lyster kan styres som man ønsker det). Tak for at tage dette emne op, og forhåbentlig gøre en del af os mere rummelige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg er meget enig i din opfattelse – jeg har selv været af samme overbevisning i årevis.

    Jeg er lidt nysgerrig på at høre, hvad du så tænker om at forskningen viser, at mennesker der selv har været udsat for overgreb som børn, er i større risiko for selv at begå overgreb mod børn som voksne?
    Det taler imod, at det ikke kan være tillært – og dermed skulle kunne aflæres igen.
    Måske det handler mere om “volden” end om seksualitet i netop de tilfælde 🤔? Forskningen er den samme netop inden for “ren vold”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg tænker, at mange overgreb mod børn bliver begået af mennesker der ikke er pædofile. Mennesker der i stedet fx selv er blevet misbrugt, og har fået et forskruet forhold til magt og i den forbindelse har behov for at tage styringen og misbruge børn som de selv er blevet misbrugt. Giver det mening? Den forskning du omtaler påviser jo ikke at folk der selv er blevet misbrugt, har større risiko for at blive pædofile. Den påviser at de har større risiko for selv at ende med at begå overgreb. Og her må man igen skelne! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann Sofie

    Det er flot hvordan du kan skrive så rummeligt et indlæg, især når du selv har været udsat for pædofili, måske fordi du netop har bearbejdet dine oplevelser igennem terapi og “er kommet på den anden side”? mega sejt! Det er spændene læsning, omkring et meeega tabuiseret emne og det nok også derfor der ikke udvises nogle former for rummelighed ift. at se disse mennesker som “ofre” for en “ikke acceptabel seksuel orientering”. Jeg ved ikke om der eksisterer “anonym rådgivning/hjælp” for pædofile, eller hvor der kan hentes hjælp henne? For det kunne evt. være en mulighed for nogle? Det er et emne der rummer så mange tabuer/diskussioner/vinkler/sårbarheder/undersøgelser osv. spændene (ift. hvorfor det opstår og hvordan vi hjælper), men svært!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg forstår dig, jeg har selv læst en del på emnet og set dokumentarer. efter at have hørt de pædofiles side af historien, er jeg egentlig også ret overbevist om, at hos nogen kan det være tillært pga manglende omsorg som barn ect. Men hos de fleste er det en seksualitet som de går med helt alene. Jeg ville ønske der var flere autoriteter som dig der tog emnet op, for det må være forfærdeligt for de mennesker der går rundt og hader sig selv så inderligt, fordi de ikke føler de kan få hjælp, og hvis de spurgte om hjælp ville de blive brændt på bålet.., super godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NK

    Jeg har læst hele dig indlæg – med stor interesse. Jeg synes din pointe er vigtig. Og som en anden skriver i en tidligere kommentar, så mangler det danske sprog en nuance på dette område, som kan skelne det at være passiv-pædofil og det at være aktiv-handlende-pædofil (hvis min vending giver mening).
    Jeg er helt med på, at man kan være pædofil i sin tankegang, UDEN AT HANDLE AKTIVT – ligesom alle vi andre kan have en utraditionel seksuel lyst, som vi “gemmer væk” og ikke taler om, i frygt for at blive udskammet. Ved ikke om det giver mening – men jeg synes bare din pointe giver så pisse meget mening og stof til eftertanke.
    Selvom pædofili i alle dets afskygninger er en kæmpe kamel at sluge, så synes jeg at rummeligheden er vigtig. Det bør være acceptabelt at søge hjælp, uden at blive dømt, HVIS man er passiv-pædofil. Er man aktiv-handlende-pædofil er det for Guds skyld en helt anden snak. Det er en grov forbrydelse.
    Men jeg synes i bund og grund, at det er forkert, at dømme folk ud fra deres tankegang – uanset om man er enig i den eller ej. Vi kan undre os gule og blå, og være dybt uenige – men det må ikke lamme os i vores forsøg på at forstå.

    Måske lidt langt og volapykket – men what ever. Det er en sindssyg interessant diskussion du har åbnet op.
    Jeg bifalder ikke aktivt-handlende-pædofili – men jeg bifalder forsøget på at rumme/forstå tankegangen hos den passive-pædofile, for så at aktivt at kunne hjælpe dem til “livslang cølibat” og give dem værktøjer til at håndtere deres lyst/tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anders J.

    Velformuleret og velargumenteret – meget spændende læsning!
    Jeg forstår fuldt ud din pointe, og sidder lidt tilbage med en dårlig samvittighed over at være en af dem, der synes at pædofile bør spærres inde og mishandles på alverdens måder (indtil nu i hvert fald). Jeg har hele tiden godt vidst, at det naturligvis ikke var 100% retfærdigt, og jeg har da også altid tænkt at de et eller andet sted burde få noget hjælp. Min første indskydelse har altid været straf, straf, straf – men du beskriver det rigtig godt, og vil da i hvert fald tænke mere over min reaktion!
    Der findes en industri som gør sig i sexdukker, og også børnedukker (hvor grumt det end må lyde for nogen). Jeg ved ikke om det kan være vejen frem i nogens tilfælde, da jeg også frygter at det kan avle stærkere lyster til reelle børn. Hvad mener du om sådan noget? Nu nævner du selv porno, men det kan vi forhåbentligt godt blive enige om, at vi ikke kan udsætte nogen som helst børn for 🙂 Vil du mene at en industri som sexdukker kan være vejen frem for nogen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åbenhed er det vigtigeste – uanset enighed eller ej! Respekt for din måde at tænke om pædofili på- men jeg er ikke enig i din betragtning. Og fair for det. Jeg tror på at det er en psykiatrisk lidelse – men det er ikke det samme som at være skingrende skør! Jeg tror på, at der oftest er en tilbageliggende årsag til at man har udviklet denne seksuelle lyst. Det behøver ikke være seksuelle overgreb – men det kan fx. være mobning gennem hele barndommen – følelsen af at være holdt uden for, som gør man måske til dels stadig føler sig som et barn følelsesmæssigt/ eller henvender sig seksuelt til børn fordi man har behov for at påføre andre den smerte man selv er blevet påført.

    Et gennemgående træk hos pædofile – som flere studier viser (lavet med pædofile der har udøvet handlinger mod børn) er at de ikke angre deres handlinger. De ved som oftest godt, at de ee forkerte … men de fortryder ikke hvad de har gjort.

    Man kan være enig eller uenig i disse studier, men at have lyst til børn – uanset om man agerer på lysten eller ej – er i min optik så grundlæggende forkert og jeg kan ikke-amerikanske eller rumme at nogle har disse lyster! At der findes porno med børn kan få mit pis i kog og tanken giver mig kvalme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hannah

      Helt enig i din kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Fedt blokindlæg, som giver stof til eftertanke. Men hopper nu 100% med på denne kommentar. Vi skal rumme, men det er med den kæmpe frygt at grænser rykkes og lige inden for emnet pædofili, skal ingen grænser rykkes!
      De pædofile skal have hjælp, men det behøves ikke aj være med store reklameskilte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Synes dit indlæg er yderst velformuleret og det giver bestemt mening! Og for mig står din pointe meget klar! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Det giver så god mening, og jeg har altid delt din holdning – også i åbent forum til familiesammenkomster osv., og er ikke ligefrem vellidt af den grund, i hvert fald ikke på det punkt.
    Mennesker er generelt ikke åbne nok til at kunne håndtere anderledes folk end dem selv, og de aller nærmeste omkring dem, men det er forkert og det fører jo blandt andet til krig og ødelæggelse.
    Jeg kender desværre til flere som har været udsat for seksuelle overgreb som børn, og jeg indrømmer da at jeg hader de pædofile der har forvoldt det, men er samtidig i den tro, at det måske (forhåbentlig) kunne være undgået, hvis vi var mere åbne omkring det hele.
    Tak fordi du sætter fokus på det 👌🏼 især med din baggrund som offer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikita

    Super godt skrevet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine lytkjen Rasmussen

    Meget meget interessant indlæg, der virkelig sætter tankerne i gang. På den ene side synes jeg det giver totalt mening. På den anden side synes jeg det er helt ude i skoven. Det sidste formentlig fordi jeg har så stærk En mening om det emne at det er svært fuldstændig at overgive mig med det samme. Måske når dethsr bundfældet sig.. Men tusind tak for endnu en gang at se tingene fra en anden vinkel og give mig noget at tænke over

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det danske sprog mangler nogle termer efter min mening. På engelsk kan man sige pedophile og child molester, og dermed skelne mellem en person, der har en seksualitet og en person, der har begået overgreb.

    Så vidt jeg ved kan man ikke skelne mellem de to så simpelt på dansk?

    Jeg synes det er en vigtig pointe i et sensitivt emne. Du er stærk at du bringer det op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Alexandra. Jeg vil bare lige sige, at du skal have en kæmpe høj femmer, for at bruge din platform, til at kaste dig ud i det her emne. Du er mere end lykkedes med at præstere et indlæg, der både er vanvittigt vigtigt, velformuleret og respektfuldt. Jeg forstår godt, at det må have krævet is i maven at udgive, når emnet er så sprængfarligt og sårbart. Men altså. GODT gået! Det skal du virkelig være stolt af. Kh!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Respekt!
    Et virkelig vigtigt og velformuleret skriv.. Kan ikke finde noget punkt hvor jeg ikke er dybt enig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fine

    Nej! Bare NEJ! Jeg nægter at være rummelig, medfølende eller have sympati for pædofile… jeg forstår din pointe, som at målet er færre overgreb, hvilket jeg selvfølgelig er enig i. Jeg kan bare ikke acceptere eller rumme mennesker med så syg en tankegang! Stod det til mig, burde alle med de tanker, gøre verden en tjeneste og hoppe i havet. Sorry…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Hej. Jeg har selv mange har de samme tanker som du beskriver. Meget fint indlæg😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Enig, det er en meget vigtig vinkel du har på problemet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg vil lige kommentere på dit: “Nogle mener at pædofili er en decideret diagnose inden for psykiatrien, hvilket retfærdiggør at kunne kalde de pædofile for ‘syge i hovedet’! Jeg er ikke enig.”

    Det synes jeg er forkert tolket. Fordi man indenfor psykiatrien har diagnoser er ikke for så at kunne sige man er syg i hovedet, men for at kunne forstå hvad der foregår inde i hovedet, fordi man mener vedkommende er syg. Ligesom borderline, skizofreni. Osv. Alle lidelser man ik nødvendigvis heller kan blive kureret for eller blive raske fra.. Netop som man heller ik kan med andre seksualiteter. 🙂

    Alt andet i indlægget er jeg fuldstændig enig i ! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Kirstine

    SÅ fantastisk et indlæg. Det er længe siden jeg har læst noget der giver mere mening end dette. Wauw hvor du beskriver det godt – og du har SÅ meget ret. Tak for dig og tak fordi du kastede dig ud i dette opslag👏🏼 Sejt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Som offer for pædofili selv, så er jeg 100 pct enig med dig. Mange af de pointer du kommer med har jeg selv tænkt. Dejligt ikke at være den eneste der mener de samme ting. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Fantastisk godt og begavet skrevet. At reflektere dybere over de svære emner er så vigtig, men nogle mennesker kan ikke overskue, at noget så tabubelagt er komplekst. Tak for dit mod til at turde reflektere, dele, og gøre os alle klogere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Det er præcis sådan en diskussion jeg har haft med en del mennesker mange gange, for jeg er 100% enig med dig. Hvis vi fjernede det tabu, der er omkring det, så ville vi kunne undgå SÅ mange overgreb, og at så mange mennesker må leve med hver dag at føle sig som syge, dårlige, onde mennesker. De skal have hjælp, ikke ekskluderes og dømmes. Og hvor er du bare SÅ pisse sej Alexandra – hold nu op det kan slet slet ikke beskrives med ord, hvor fantastisk et menneske du er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Meget enig. Der er også stor forskel på den kliniske betegnelse af en pædofil – som faktisk bliver forelsket i børnene – og så dem, der kun tænder på magten over et lille væsen. Dem som bliver forelsket og som ingen magtliderlig har, går ofte rundt i en enorm ensomhed, som du skriver. Det er ikke dem, som er farlige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg synes at det er SÅ sejt at du er så langt i din process, efter dine overgreb, at du kan skrive så fint og rummelig inldæg, og har så meget indsigt.

    Kæmpe high five!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Puha et svært emne:-/ men bare fordi det er svært, så skal vi jo stadig snakke om det! Så mega godt skrevet! Og en god pointe som også fik mig til at reflektere
    Og jeg tror du har ret! Hvis vi pakkede faklerne og høtyvene væk, kunne vi måske finde en anden løsning til at hjælpe de mennesker som desværre har de tendenser.
    Tanken om at forebygge overfald ved at vise rummelighed og give værktøjer til hjælp er super spændende og hvem ved om en udvikling i den retning ikke ville kunne ændre en masse 👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg skulle lige lidt igennem for at “acceptere” at kunne læse videre fordi jeg var nysgerrig på hvad du ville frem til.
    Men jeg er enig med dig og det fik mig til at tænke tilbage på en dokumentar jeg så omkring prostitution i Tyrkiet, hvor den prostitueret fortæller at hendes mandlige kunde tændte på at kalde hende en et andet navn gennem hele deres akt og at hun for en gangs skyld vælger at spørge hvem “kvinden” er og manden så svarer hans datter.
    For første gang tog jeg mig selv i at tænke “thank god for prostitution” … Altså forstår mig ret… Manden behandlede jo sine egne forbudte lyster på en mere “rigtig” måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg forstår dig sagtens. Jeg ved, at nogle har argumenteret for den store effekt og fald af overgreb der ville finde sted hvis man lavede sex-dukker (børn) til de pædofile. Jeg er klar over, at ddt etisk ville være dybt forkasteligt, men hvis alternativet var, at et rigtigt lille barn blev misbrugt, hvilken vej vil vi så helst gå ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tania

    Jeg har SÅ meget respekt for dig, og særligt efter dette skriv! Du er virkelig en helt speciel, empatisk kvinde. Jeg forstår din pointe, den fremgår meget tydeligt. Jeg har for nyligt været på kursus, hvor en del af undervisning var omkring overgreb på børn, her blev der lagt stor vægt på forståelse af at pædofile (i deres egen optik) vil være gode ved de børn de omgås. De omgås dem med “omsorg” og ønsker ikke at være onde, men ønsker faktisk at børnene skal synes det er rart – dét har virkelig flyttet meget på min forforståelse af pædofili…. Og dit indlæg her, skubber også til min forståelse og mine fordomme. Du er for sej! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Netop. Mange overgreb forekommer i form af kærlighedskrænkelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Vil bare tilføje, at jeg er 100% enig med dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Så fint et indlæg!! Har selv haft samme tanker efter jeg så en dokumentar om emnet. Det må være forfærdeligt have at disse lyster, uden på nogen måde at kunne få hjælp til at håndtere dem. De bør kunne bede om hjælp uden at de skal fordømmes resten af deres liv, det er den eneste måde vi kan gøre et forsøg på at forebygge overgreb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er simpelthen SÅ enig! Jeg har ikke været udsat for pædofili og har aldrig haft det tæt på livet, men jeg var præcis samme holdning og er også ofte blevet mødt med hadefulde kommentarer. Jeg mener, at vi har en pligt som samfund, at tage hånd om disse mennesker. Hvis ikke det var så sindssygt tabubelagt, for både ofre og “gernings’mænd'” ville sandsynligheden for, at de turde tale om det og søge hjælp langt tidligere, være meget større. På den måde ville vi få færre ofre og det må da være af allerhøjeste prioritet. Det nytter ikke noget, at vi løber efter dem med høtyve og fakler og udstiller dem på diverse hjemmesider, for så er der da ingen der tør søge den hjælp, som det typisk kræver for, at kunne styrer sine lyster fuldstændig. Jeg tror ikke på, at der er nogle der VÆLGER at være pædofil, så selvfølgelig skal der være plads til at de kan blive hjulpet til at håndtere det. For hvor må man da også føle sig alene. Hvis ikke vi kan gøre det for de pædofile, så må vi da som minimum kunne gøre det for de ofre det rammer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Jeg forstår godt din pointe
    For mig er det bare en kæmpe deal breaker og ift min job som pædagog i børnehave… Så nægter jeg at “acceptere” at de mennesker skal have lov til at gøre skade på børn
    Må indrømme at jeg ikke kunne rumme at læse hele dit blog indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Og har du ikke læst hele mit indlæg, så giver din reaktion god mening. Læs nu forskel på pædofili og på st være en pædofil der HANDLER på sind lyster. Kæmpe forskel!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Virkelig godt reflekteret og forklaret! Jeg er af samme overbevisning som dig, jeg synes ikke man kan ‘gøre for’ at være pædofil, men jeg synes at man har et ansvar for at sørge for at børn aldrig nogensinde skal lide den overlast, som et seksuelt overgreb vil medføre. Vi som samfund burde være bedre til at rumme pædofile, der er ‘passive’ og faktisk tænker jeg lidt på hvor højt man går op i begrebet ‘uskyldig indtil det modsatte er bevist’ – man kan jo sagtens være pædofil uden at handle på det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Jeg læser altid flittigt med hér og på Instagram. Men ærligt – som mor giver dette indlæg mig ondt dybt i maven. Jeg håber du vil tage mit spørgsmål seriøst. Men ville du have samme tanker og holdning hvis det var din søn som var blevet udsat for det samme? Ville du stadig mene vi skulle blive bedre til at rumme pædofili og at pædofili ikke er en forbrydelse? …..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Du skal læse mit indlæg igen. Grundigt, pædofili er ikke en forbrydelse. Men at handle på sin pædofili er en forbrydelse! Kæmpe forskel. Hensigten med min indlæg er netop at mindske de mange overgreb. Selvfølgelig ville jeg få et flip, hvis nogen rørte mit barn på den måde. For dét er forkert, ulovligt, forfærdeligt og alt muligt andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg er ikke enig i at det er en seksuel overbevisning. Det er ikke hetro/homo/bi/pan/aseksuel. Det er dværge/granny/interracial/dyr/whatever kategorier der findes på youporn, så altså bare noget halløj de tænder på som helt sikkert kan undgås/hypnotiseres væk/fralæres eller noget. Jeg er enig med dig i at de skal have hjælp, og at det ikke nytter noget at brænde bål i kommentar felter over det. 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    HELT ENIG!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg vil stadig betegne det som en sygdom. Og jeg tror i nogle tilfælde at man kan omvende eller hjælpe dem til a blive raske. Jeg tror også på disse mennesker har brug for mere hjælp inden skaden sker og at samfundet tager et større ansvar for det forbyggende arbejde. Derudover er der altså de pædofile som også er ondskabsfulde og tvinger deres store kroppe over en mindre. Hvor der bliver sagt fra men der ikke bliver lyttet. Det vil jeg kalde for en psykopatisk pædofil. Og jeg vil kalde det for en voldtægtsforbryder om det så skete for en mand, kvinde, barn eller dyr. Også skal vi hjælpe ja.. men samtidig straffe meget hårdere end der bliver gjort i Danmark nu! Ikke kun for at straffe den kriminelle men for at anerkende grovheden af forbrydelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Interessant

    Tror desværre ikke pædofile er så homogen en gruppe som du beskriver her. Ja, der findes helt sikkert pædofile der også kan fremstå rare og omsorgsfulde, mener dog at så snart at man handler på sin lyst og udsætter et barn for overgreb, så har man mentaliseringsvanskeligheder i et omfang der har store konsekvenser for andre og det er uagtet at man er en såkaldt kærlig krænker. Og så er der de pædofile som udover at tænde på børn, desværre også har en mere aggressiv facon osv. Men “spændende” diskussion.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Käthe

    Jeg har aldrig tænkt på det sådan, men det giver mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg har aldrig læst om eller på nogen måde sat mig ind i emnet. Helt ærligt. Men jeg har altid haft præcist samme opfattelse som du beskriver her! Det er skørt at læse, for når jeg har ytret “min” teori har folk set på mig som var jeg klar til at flytte ind på den lukkede. Men måske er jeg slet ikke så langt fra vinduet alligevel. Ikke mindst er jeg så helt fast på at handler den pædofile på sine lyster og skader et barn stopper forståelsen herfra. Lige så vel kan jeg, 2 gange voldtægstoffer, sagtens forstå folk der tænder på voldtægtsfantasier, men lever de fantasier ud i virkeligheden skal de straffes. Hårdt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Thinggaard

    Jeg skulle igennem meget af din tekst før jeg kunne rumme hvad du skrev om, men din pointe og dit budskab er jeg faktisk ikke uenig i. Det gir’ virkelig stof til eftertanke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg kan sagtens se din pointe og mener bestemt også at man kunne “redde” mange tilfælde hvis man lavede tilbud til de pædofile så de kan styre deres lyst og leve med ikke at kunne udleve deres fantasier. Måske de kan få drejet deres seksualitet i en anden retning hvor de derved bliver tilfredse….?
    Bliv endelig ved med at bryde tabuer og skrive om disse emner, elsker at følge med hos dig ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Mette

    Du har så ret!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at prutte i offentligheden og finde styrke i sin svaghed!