Kærestesorger

EFTER ET BREAKUP

Annonce for Mette Rygaard

Det er forfærdeligt at gennemgå et breakup, og jeg priser mig lykkelig for, at jeg har haft min dejlige terapeut Mette med gennem bruddet som støtte. Jeg har allerede været hos hende to gange, siden jeg blev single, og hun har i den grad hjulpet mig med at finde og fastholde min indre styrke. Første terapi-time efter bruddet var allerede dagen efter, gulvtæppet blev hevet væk under mig.

Så snart Elliot var smidt af i børnehaven startede et mindre vandfald. Jeg tillod faktisk mig selv at græde mere eller mindre hysterisk på hele cykelturen fra børnehaven og hen til Mette, der tog i mod mig i døren med et stort kram.

Jeg kan huske, at jeg sad der i stolen over for Mette med kvalme langt oppe i halsen. Jeg kunne næsten ikke holde ud at være i mig selv, og jeg håbede gentagende gange på at vågne op fra det mareridt, jeg befandt mig i.

Men det var ikke et mareridt. Det var virkelighed. Jeg havde mistet min kæreste og for en kort stund også mig selv. På dét tidspunkt havde jeg haft to angstanfald i løbet af aftenen og natten, og jeg så en fremtid for mig som deprimeret og i dyb sorg i flere måneder. Sådan var det sidst, jeg gik gennem et breakup.

Allerede ugen efter sad jeg hos Mette igen med en helt anden indstilling til livet. Selvfølgelig er jeg stadig knust og i sorg over at have mistet, men jeg har også opdaget hvilken sindssyg styrke, der bor inde i mig, og dén styrke har Mette hjulpet mig med at holde fast i. Vi har dyrket den, og det har gjort en verden til forskel. Og vi har i fællesskab holdt fast i mig, og hvad jeg står for.

Jeg endte ikke i rendestenene, jeg endte ikke med en sygemelding, jeg endte ikke med at måtte aflyse fremtidige foredrag, min træning og andre dejlige begivenheder. Og jeg endte ikke i daglige angstanfald. Faktisk har jeg ikke haft et eneste angstanfald siden den aften, jeg blev forladt.

De grimme følelser af svigt, sorg og angst jeg har i mig, har Mette hjulpet mig med at håndtere og bearbejde. Jeg må indrømme, at det først er nu, jeg kan se, hvor sindssygt stærk jeg er. I fortæller mig det hele tiden, min familie og veninder fortæller mig det hele tiden, men nu kan jeg selv MÆRKE det. Shit, en power jeg render rundt med, hvis jeg må være så ydmyg…

Jeg får altid af vide, at jeg må have en eller anden umenneskelig styrke i mig med alt det jeg har gennemlevet i livet samtidig med, at jeg har formået at få tingene til at spille omkring mig. Jeg har gået i terapi on and off i 10 år. Jeg har kæmpet for det. Og jeg har tilladt mig selv at mærke de aller grimmeste følelser et menneske kan opleve, og jeg har med støtte fra psykologer og terapeuter kastet mig ud i mine drømme på trods af voldsom modgang og angst.

JEG er af den overbevisning, at mange af os lever langt under vores fulde potentiale. Vi tør ikke søge hjælp eller gå i terapi, fordi vi er bange for at vores verden vælter, hvis vi skal tage hul på alt det ubehagelige, der ligger et sted i os. Jeg kan fortælle dig én ting. Hvis ikke du arbejder med dig selv, så VIL din verden vælte på et tidspunkt. Og indtil da vil du leve langt under din standard. Det er så knald hamrende ærgerligt!

Mette er en vanvittig god terapeut, og jeg anbefaler hende til alle omkring mig. Hun kan rumme hele dig og dømmer ikke selv dine værste tanker om andre mennesker og dig selv. Hun hjælper dig til at se, hvad DU kan her i livet og finde den styrke der gør, at du kan nå alle dine drømme. Terapi er undervurderet, og jeg synes man snyder sig selv for et bedre liv ved ikke at prioritere det. Hvis i er klar på at få et bedre liv og et bedre selvværd, så er det Mette i skal have fat i. I kan læse mere om hende her.

Ps. Læs også ‘Et nyt Kapitel’, der omhandler en anden og særlig terapi-time hos Mette <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærestesorger