Jeg har sgu knækket koden..!!

MINE MÆND

Det er i al særdeleshed både mærkeligt og fantastisk på samme tid, at se de to mænd, der har aller størst betydning for mig i mit liv lige nu, sammen. Det føles stadig så surrealistisk til tider.. At have fundet en kæreste, der i den grad også er på vej ind i sønnikes liv. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig? Måske at jeg skulle være alene for evigt, og at jeg aldrig ville finde en ny mand, der ville tage hele pakken med. Det er jo i virkeligheden noget fis, at rende rundt og tænke så dårligt om sig selv, og det man har at byde på. Der er MASSERE af sammenbragte familier og med garanti hundredvis af søde mænd, der ganske frivilligt gifter sig med enlige mødre, der har både 2, 3, 4 og 5 børn. Og jeg har jo heller aldrig på noget tidspunkt mødt nogle mænd, der har været afvisende overfor det faktum, at jeg havde en lille tumling med under armen. Tvært i mod. Men som alenemor med lidt lavt selvværd, så kan man sgu hurtigt få fortalt sig selv, hvor lidt man er værd..

Min kæreste bar i Dag min sovende dreng op fra bilen. Mit hjerte smeltede lidt lige der. Vi er ikke sammen ofte alle tre, og vi har taget det i et meeeeeeeget stille og roligt tempo. Faktisk har D kun overnattet her hos mig sammen med Elliot og jeg mindre end, hvad der kan tælles på én hånd. Men nu hvor en fremtid sammen for alvor begynder at nærme sig, tror jeg, at vi skruer lidt op for familietiden, eller hvad fanden man nu skal kalde det.

Nogle gange tænker jeg over, hvor vanvittig random den her verden er. Min kæreste er en eller anden 37-årig mand fra København, og jeg er en 28-årig pige fra Nordjylland. Vi har ikke én eneste fælles ven. Og så er der nogle smarte hoveder, der har lavet en dating-app, der hedder Tinder, og jeg var klog nok til at sætte aldersgrænsen i søgekriterierne helt op til 40.. Haha. Og nu er vi sgu kærester! Er det ikke crazy? JEG har en kæreste. Og jeg er så vild med ham.

Lidt søndagstanker her fra <3

 

2 kommentarer

  • Matilde sommer Andresen

    Så dejligt at læse!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Tak for dit indlæg <3 jeg har også en lille tumling på 3 år og venter min anden her til maj. Min eks skred pludselig. Også er selvværdet sku lavt, og at stå med to børn alene gør bare at man tænker at man skal være alene resten af livet. Jeg må til at tro på der også findes en sød mand til mig derude – som også vil mine børn!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har sgu knækket koden..!!