EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING OG STORE NYHEDER

ET NYT KAPITEL <3

Annonce for Mette Rygaard

Jeg græd et par gange undervejs. Især til sidst da Mette sagde til mig: “Det har været dejligt at være sammen med dig, Alexandra.” Dén kommentar ramte mig lige i hjertet, fordi jeg ofte kæmper med en følelse af at være til besvær og føle mig forkert. Her havde jeg siddet hos Mette i terapi i en hel time og snakket med hende om MIG. Mig, mig, mig.. Og så synes hun stadig, at jeg var behagelig at være sammen med. Det fik sgu mine tårer til at trille. Det kan i måske også se på billedet, der er taget få minutter efter vores time sammen var slut.

Mette er min terapeut og hun er et ekstremt befriende menneske at være sammen med. I fredags gik jeg fra hendes hyggelige sted på Østerbro og følte mig let som en fjer. Når jeg sidder der i stolen overfor Mette, oplever jeg, at jeg kan krænge mine inderste dæmoner ud. Jeg kan dele alt det, der normalt kan være svært at sige højt til selv de mest forstående mennesker. Forbudte tanker, egoistiske handlinger, sårbare følelser.. Og overfor dig sidder et behageligt menneske uden fordomme, der er klar til at hjælpe dig til at se lyset og flytte dig mentalt.

Da jeg efterfølgende snakkede med min kæreste om, hvordan det var gået hos Mette i fredags, var hans reaktion nogenlunde som følgende:

“Waaauw skat. Det lyder virkelig til, at i har fået hul på et helt nyt kapitel af dit liv, hva’!?”

Og det har han sgu ret i. Det kapitel der starter lige nu. Mette hun kan noget helt særligt. Hun er knaldhamrende dygtig og har en ordentlig bunke livserfaring med sig i bagagen. Hun hjælper dig til at opnå dit fulde potentiale i livet. Det potentiale, jeg snakker så fandens meget om! Så da hun spurgte, om jeg havde lyst til at starte et samarbejde med hende, var jeg slet ikke i tvivl. Selvfølgelig skal alle mine dejlige følgere vide, hvor vildt man kan rykke sig i livet ved at starte et forløb op hos Mette! 

Som i ved, er jeg stor fortaler for terapi. ALLE kunne have godt af at gå i terapi. Jeg kan faktisk slet ikke se fidusen i at lade være, men sådan ved i jo, at jeg har det. I roser mig ofte til skyerne for at være nået så vanvittigt langt i mit liv. For at kæmpe og for at tage ansvar. Jeg hører ofte: “Hvis bare jeg kunne være halvt så sej som dig..” eller “Jeg fatter ikke, hvordan du klarer det hele..” eller “Du er den vildeste power-woman! Hvordan gør du!?” .. Her har i svaret. Jeg tager ansvar for mit eget liv ved jævnligt at gå i terapi.

Sidst er det vigtigt for mig at smadre følgende ide om de mennesker, der går i terapi. Ideen om, at man jo har alvorlige problemer, er i sit livs krise eller er i besiddelse af diverse diagnoser, hvis man søger hjælp hos en professionel. Nej, bare nej. Måske har du bare svært ved at overskue at gå på arbejde hver dag? Måske får du nogle gange disse tanker som jeg gør: “Er det her virkelig mit liv. Er det så bare dét? Hver morgen står jeg op og gør de samme ting igen og igen?”. Måske har du bekymringer om fermtiden? Måske synes du, at det er hårdt at være mor? Måske kæmper du med parforholdet? Svære familierelationer? Uro i kroppen? Lavt selvværd? Eller ensomheden? Ensomheden fylder ekstremt meget hos mig.. Jeg kan ikke finde på én grund, der ikke er en legal grund til at opsøge terapi. Faktisk behøver du slet ikke en specifik grund. Mette er der for at hjælpe dig til at se dit fulde potentiale her i livet, og det kan jeg love dig for, at hun hjælper mig med.

Nu vil jeg huske på en vigtig ting Mette sagde til mig, som kan hjælpe mig med min angst for angsten. For lige om lidt skal jeg til tandlæge, og i modsætningen til dét at gå i terapi, så er jeg sgu KNAP så pjattet med at ligge fastspændt i en stol for at få fixet huller.

Men jeg klarer den! 😉

Ps. Hvis i vil læse mere om Mette og hendes terapiform, så kan i klikke her <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING OG STORE NYHEDER