OM EN BABY MERE OG ONDSKABSFULDE BESKEDER

EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING OG STORE NYHEDER

Jeg har sgu kæmpet lidt for at få Mr. D til at indse, at han skulle være min kæreste. Faktisk er det over halvandet år siden, jeg mødte ham på Tinder første gang. Og ved i hvad? Det har været det hele værd. Jeg er SÅ glad for, at jeg valgte den sårbare vej. At jeg valgte at gå all in på kærligheden, for jeg vidste allerede fra starten af, at på et eller andet tidspunkt, så skulle han altså være min. For ganske nyligt blev jeg endnu engang bekræftet i, hvor dejlig en mand jeg har fundet.

Min dejlige kæreste har nemlig givet mig verdens bedste gave. Mine veninder var helt rørte, da jeg fortalte dem om den, og det samme er jeg stadig selv, hver gang jeg tænker på det.

Lidt før jul fortalte Kæresten mig, at han havde en ekstra julegave til mig. Han synes simpelthen, at jeg var så sød og dejlig og at jeg fortjente den her gave, som han nu ville bruge de næste uger på helt selv at lave til mig. Jeg vidste kun, at han brugte meget af sin fritid på det, og at han havde lagt mange tanker i gaven, men jeg kunne simpelthen ikke regne ud, hvad dælen det var!? En hjemmelavet gave.. Kunne det være et smykke, måske et lille møbel eller hvad fanden kunne det være? Gaven var langt bedre end det. Faktisk viste det sig at være en kæmpe kærlighedserklæring.

Et par dage før vi rejse på ferie kom manden  hjem til mig og Elliot for at hygge et par timer sammen med os. Han havde gaven med. Først giver han mig en lille æske. Jeg åbner den, og i den ligger de fineste visitkort, med alle mine kontaktoplysninger på.

Jeg bliver helt varm inden i og når knap nok at sige tak, før han siger: “Der er mere, skat”. Han åbner sin computer op, slår lidt på tasterne og wupti… Lige der foran mig ser jeg en hjemmeside med MIT NAVN på. Manden har lavet en helt hjemmeside til mig, købt et domæne, oprettet en arbejdsmail og hele lortet. Han har selv i al hemmelighed fundet billeder af mig, tekst jeg tidligere har skrevet og informationer om mine foredrag og implementeret det hele på hjemmesiden. Han har sørget for at man kan klikke sig videre til alle mine sociale medier, indsat tekst og citater der siger noget om dans og menneskets psyke, lige som jeg kan li’ det. Det er det sødeste nogen kæreste nogensinde har gjort for mig.

Det er en kærlighedserklæring der vil noget. Jeg ved, at han har lagt MANGE timer og MANGE tanker i det, og det betyder SÅ meget for mig. Det er ikke kun en kæmpe kærlighedserklæring, og det er ikke kun en gave, der har sparret mig for MANGE timers arbejde.. Det er også et bevis på, at jeg har en mand, der støtter mig 100 procent i mit arbejde. En mand der tror på, at jeg kan noget.. At jeg når langt med det, jeg gør. Den mand han er så stolt af mig. Det kan jeg mærke langt inde i sjælen, og det er noget af det mest betydningsfulde for mig overhovedet i en relation til et andet menneske. Han anerkender mig for den jeg er og støtter mig i at nå mine mål.

Han har døbt sitet AlexandraStaffensen.dk præcis som han vidste, at jeg gerne ville have det, og jeg synes, at i allesamen skal klikke LIGE HER og gå ind og tjekke det ud. Det er på den her side jeg kommer til at dele alt omkring mine foredrag, og hvad jeg ellers har gang i ved siden af bloggen og Instagram.

Der findes ikke nogen perfekt mand, og alle vil komme til at have problemer i sit parforhold. ALLE. Ligegyldigt hvor perfekt og rosenrødt folks forhold ser ud på Instagram. Vi er ingen undtagelse. Er du gal, vi har slebet kanter. Vi er to store personligheder på hver vores fucked måde, men jeg ved, at jeg har fundet en mand med hjertet på det rette sted. En mand, der har min ryg. En mand, der er vild med mig for præcis den jeg er. Jeg er ret sikker på, at jeg har fundet guldet.

Tak skat <3

 

11 kommentarer

  • […] Hun afslører, at hun er blevet kærester med ‘Paradise Hotel’-vinderen på sin blog. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Hvor er han bare god!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Wow Alexandra
    Endnu engang bliver jeg rørt og varm over din nye gave i livet!! Det er SÅ fortjent.
    Han lyder helt rigtigt fantastisk.
    Alt den tid han har lagt i dit nye site.. DET er virkelig gaven over alle gaver.. at give sin tid helt dedikeret til den man elsker.
    Wow er imponeret. Tillykke med David og Tillykke med din nye hjemme side som jeg fluks vil være besøgende på!
    Kram laila
    @myowninstaworld

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Det er sgu god stil det visitkort. Nice design! Må ind og se hp nu 🙂 Du har fortjent noget seriøs kærlighed – dejligt det er kommet til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Ej ej ej, hvor er det en vild gave! Så personlig og gennemtænkt😍 Tillykke med den fine hjemmeside, jeg er sikker på den nok skal være med til at bringe dig og dit budskab endnu længere ud. Meget proffesionelt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Åh sikke dog en sød gave. Helt igennem fantastisk. Hvor er han god og hvor har du fortjent det. Er såååååå glad på dine vejne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Åhh altså sikke en kærlighedserklæring – håber jeg er lige så heldig som dig på Tinder🧡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Wauw hvor er det fint !!! Og sikke en mand 💪💪💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikolina

    Hvor er det dog en fantastisk fyr du har fået dig <3
    Roen og trygheden ved at have én der har ens ryg, og fornemmelsen i maven, når de støtter en i det man laver, det er priceless..
    Men nogen gange er man desværre nødt til at kysse et par frøer (eller 3), før man ender med prinsen – og ved når noget er godt for en

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Mølgaard

    Jeg fik kuldegysninger, på den der måde som man kun får det, når man bliver rørt! Hvor er han bare fucking god – og hvor fortjener du det bare lige så meget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Shit hvor fin en overraskelse

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OM EN BABY MERE OG ONDSKABSFULDE BESKEDER