JEG SKRIDER FRA BARN OG HJEM

Sådan hjælper du dit barn til at tale bedre..

Mit lange hyl fyldte 3 i sommers, og han har længe haft et ret vanvittigt sprog. Jeg er på ingen måde sprogekspert, men jeg har nogle ideer om, hvad der kan have hjulpet ham på vej, og dem vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer.

Elliots far er pilot, og det betyder, at jeg har været MEGET alene med mit barn siden han var helt spæd. Derfor har jeg altid snakket meget med sønnike. Også dengang han kun pludrede. Havde vi haft farmand hjemme hver dag, tror jeg at mange af hjemmets samtaler havde været mellem min daværende partner og jeg i stedet.

Da Elliot som 1-årig begyndte at anvende enkelte ord, var det naturligt for mig at snakke MED mit barn frem for TIL mit barn, som jeg ser rigtig mange gøre. Jeg har altid lagt energi og tålmodighed i at høre på, hvad Elliot havde at sige.. Også selvom jeg ikke fattede en skid af, hvad han prøvede at fortælle mig.

Nu hvor han er 3 år gammel snakker han jo fandme nærmest som en voksen. Overdrivelse fremmer forståelsen.. Men i ved, hvad jeg mener. Han eksperimenterer ekstremt meget og bruger vendinger som:

“Har du egentlig tænkt på det?”

“Jeg ved faktisk ikke, hvad han hedder.”

“Det må du i hvert fald, Mor.”

“Den her autorobot er nemlig ret kompliceret at folde ud”

”Vi kan jo bare købe noget legetøj eller et eller andet”

På mange måder prøver jeg på ikke at undervurdere min 3-årige, når jeg taler til ham. Hvis jeg bruger ordet “kompliceret” i en sætning, og jeg kan se på ham, at han ikke forstår, hvad fanden jeg ævler om, så giver jeg ham eksempler på, hvordan man kan bruge ordet. Nogle gange lytter han. Andre gange ryger hans opmærksomhed hen på noget andet, fordi det er for meget for ham at tage ind, og det er sgu også helt fint.

Når bassemanden bøjer et ord forkert ved fx at sige: “Jeg har allerede drikket det hele, Mor”.. Så gentager jeg hans sætning og retter blot ordet ved at sige: “Har du allerede drukket det hele, Basser?”. 9 ud af 10 gange gentager han, hvad jeg siger med den rigtige bøjning: “Ja, jeg har drukket det hele.” Jeg gør det på den måde, fordi JEG tror på, at det kan have negative konsekvenser at rette ens barn direkte ved at fortælle det: “Du siger det forkert. Det hedder drukket.” For mig at se, er det logik for burhøns, at konsekvensen i så fald kan være, at du frarøver barnet dets selvtillid og modet til at eksperimenterer med ordene. Ud fra hvad jeg kan læse mig til hos diverse eksperter, er jeg helt rigtigt på den her.

Når vi en sjælden gang i mellem læser godnathistorier tager jeg mig god tid til at lade barnet tale. Jeg husker tydeligt de sure pædagoger i min børnhave, der sagde, at vi skulle holde vores bøtte, for nu blev der læst højt! Det siger man sgu da ikke til et børnehavebarn. Hjemme hos mig skal Elliot have lov til at bruge sit sprog, give udtryk for sin fantasi, spørge ind til ordene og det, jeg læser højt. Det udvikler ham så meget.

I have no fucking clue, om alt det rosenrøde ævl ovenfor er den RIGTIGE måde at gøre det på. Det er vel også forskelligt fra familie til familie. På så sindssygt mange områder springer jeg over, hvor gærdet er lavest, når det gælder det her forældrehalløj. Især når vi taler madlavning, rengøring, hårvask og alt det lort, man måske ikke lige altid orker. Men min tålmodighed med mit barn er noget for sig. Og jeg tror, at det et langt stykke hen af vejen, er det, der har været medvirkende til, at Elliot taler så godt, som han gør.

Jeg kan selv være ved at kaste lidt op i min egen mund over, når mødre fortæller, hvor perfekte de er til noget, fordi det minder mig selv om, hvor ikke-perfekt jeg måske er. Men vi er allesammen gode til noget. Og dét der med tålmodighed er en af mine styrker.. ..Når det gælder mit barn. Ikke alle andre! Haha

Ps. Hvis i faktisk har forstand på børns sprog, så ret mig endelig og/eller smid en kommentar nedenfor med gode råd. Jeg ELSKER at blive klog på den slags og har allerede for længst læst nettet tomt.

 

 

 

25 kommentarer

  • Ditte

    Det er simpelthen den største gave for et barn at have forældre der understøtter en god sproglig udvikling. Det er en kæmpe gave – hele livet igennem – at have et nuanceret sprog med et rigt ordforråd. Jeg læste for nyligt, at de børn der som 2-3 årige har en væsentligt ringere ordforråd end deres jævnaldrende i langt de fleste tilfælde aldrig kommer til at indhente det. Så det er utroligt vigtigt det du gør og lyder som de helt rigtige teknikker du anvender (uden at have professionelt forstand på det, men det er de ting jeg selv er vokset op med og både jeg og mine søstre udviklede tidligt et meget godt sprog). Nå det jeg egentlig ville sige var: Fuck da hårvask og hvad du ellers synes halter lidt, det her er SÅ meget vigtigere for dit barns trivsel og fremtid 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er så fjollet, men når jeg læser det her føler jeg mig som en vildt dårlig mor fordi min søn går til talepædagog i børnehaven 🙈 og det er så skørt for jeg er faktisk uddannet pædagog, min mand er pædagog og vi gør alle de rigtige ting, det ved jeg udmærket godt.. det er bare ikke hans stærke side 🤷🏼‍♀️
    Men hvor er det tosset at det alligevel rammer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Årh, det er jo ikke meningen. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i din tankegang. Men der ER jo altså også bare alle mulige andre faktorer der spiller ind. Jeres barn var sikkert hurtig til noget andet ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg troede bestemt heller ikke at det var din mening.. jeg ville bare sætte ord på den skrøbelighed der ofte præger moderskabet (forældreskab), som kan gøre at vi kan føle sådan, selvom det slet ikke er berettiget.. det siger helt sikkert mere om mig end dig..
      I øvrigt kunne det være interessant at forske i om sprog generelt er bedre hos børn af enlige forældre som ikke “har andre at snakke med” 🤔 (sagde hende med en kandidat i pædagogisk antropologi 😝)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det ville i hvertfald være min tese. Og dog.. for jeg har også læst at mange børn går i stå med at udvikle sif sprogligt som følge af drastiske livsændringer så som skilsmisse. Så det kan vel i virkeligheden gå begge veje. Men jeg tror generelt at skilsmisse børn bliver takt mere med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Min kæreste og jeg er begge to pædagoger og forældre til en dreng på 2,5. Vi har altid sat ord på ting, handlinger, følelser, og snakket til og med ham. Han snakker på livet løs og har en utrolig god forståelse. I vuggestuen kommenterede de på at han allerede er i stand til at “skabe historier og binde ting sammen sprogligt”.. Det er meget tidligt.

    Børn udvikler sig så forskelligt og nogle rykker vildt meget motorisk, men er længere om det sproglige og omvendt. Nogle kan også være udfordret af nogle andre ting, fx autisme. Det er jo svært at vurdere. Men ingentvivl om at de måder du fremhæver er en god måde til at lære sproget – både hvis man er udfordret eller ej! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har en dreng på knap 2,5 som har ret begrænset sprog i forhold til sine jævnaldrende, omend han har en konstant udvikling af sit sprog. Vil blot påpege at min mand og jeg gør alle de ting du nævner og altid har snakket så meget med vores dreng, som altid har pludret derudaf men som ikke har det største ordforråd. Så børn er i bund og grund meget forskellige og udvikler sig forskelligt på trods af, hvordan man opdrager 😊 når det så er sagt, mener jeg bestemt at det er nogle supergode råd for alle forældre, for det motiverer helt sikkert ens barn til at blive ved med at snakke, om det så er som pludren, babysprog eller rigtige samtaler 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, børn er jo SÅ forskellige. Men netop som du siger, tror jeg, at man kan styrke børnenes sprog på den her måde. Men deres udgangspunkt er jo vidt forskellige 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg har ikke børn og heller ikke forstand på det, men tænker om børnene er forskellige og lærer tingene på deres måde – altså mener, nogle børn lærer talesproget hurtigere end andre.. eller hvad? Eller skal man bare snakke med sit barn hele tiden som du gør, så lærer barnet talesproget hurtigere?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg tror, at man kan hjælpe sit barn til et bedre sprog, men jeg tror også, at der er nogle ting, der er bestemt ud fra alt muligt andet. Gener, kø osv. Fx siger de kloge at det generelt gælder, at drenge er lidt langsommere til at udvikle sit sprog end piger, fordi deres hjerner er forskellige. Så tænker, der er mange faktorer der spiller ind. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    På et tidspunkt brugte du nogle spil/apps til Elliot 😀 Hvad hed de?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      “Spil for børn” gætter jeg på 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Han er for vild til at tale!! Min datter er lige 3 måneder yngre. Hun taler helt aldersvarende, men er slet ikke i nærheden af Elliot. Tilgengæld gik hun rundt med sin gåvogn om 7 måneders of gik uden hjælp da hun blev 9 måneder. Børn er så dejlig forskellige :-))

    I forhold til sproget, så min kone sprog ansvarlig og måden du taler tilbage til Elliot når han bøjer ordet forkert, er præcis sådan man anfalder at gøre med sproget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, og der er det jo bare mega forskelligt, på hvilket område børnene lige udvikler sig mest. Elliot kunne knap nok sidde selv, da ham var 9 måneder 🤷🏻‍♀️
      Og fedt at høre, fra en der har forstand på det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Louise

    Du gør alt det rigtige👍 Super vigtigt at tale med børnene om det der foregår, hvad vi laver, hvad tingene hedder osv. Hvis der er en ting som kunne optimeres (nu du selv nævner det), så er det højtlæsning. Det giver så meget sprogligt og gør læsningen nemmere senere 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, det har jeg godt hørt, at det skulle være rigtig godt. Der har vi nok været lidt for glad for ipadden i stedet 😂 Men vi er begyndt at læse lidt mere og det er faktisk skide hyggeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har forstand på det, lidt i hvert fald, som sprogpædagog. Og har også skrevet lidt om det på min blog.

    Det er en rigtig fin tilgang du har til det. Vi gør det samme, går lidt ud fra en strategi der hedder UGL (du kan google det), og taler taler taler. Vi kommenterer nærmest alt hvad han siger, også hvis han ikke siger det til os.
    Det har resulteret i at vi har er sindssygt stærk barn sprogmæssigt. Han er nok nærmere 4 end 2,9 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jeg har skrevet både bachelor og dpeciale om børns sprogtilegnelse, ligesom jeg i dag arbejder med sprogtilegnelse i gymnasiet. Du gør alt det rigtige: fælles interaktion, retter vha. gentagelser, følger barnets interesse, læser (og også her følger du barnets interesse) og bruger selv et rigt ordforråd. Børn skelner ikke mellem svære og lette ord. Forskning viser desuden, at læsning på mange måder kan bidrage til bedre sprogtilegnelse, hvis forælderen er god til at perspektivere historien. Det kan være en kobling ml. billede i bogen og teksten eller teksten og noget, som batnet selv har oplevet. Det kan også være en sjov minileg i forlængelse af nogle ord, f.eks. : “der stod, at ormen krøb afsted. Skal vi prøve at lege, at vi er orme, der kryber?” En anden ting, der er nem at skabe som vane for de små børn, er at udvide barnets udtalelser. Hvis ens barn siger: “Der er en brandbil” kan man udvide ved at sige “Ja, der er en stor, rød brandbil. Og nogle gange kan sirenen sige iuiuiuiui (indsæt selv lyd)”. Små børn vil være tiltrukket af lydord, men derudover er det bonus bare at få koblet et ekstra ord på, f.eks. bare et adjektiv. Små børn vil desuden ofte udtrykke sig så økonomisk praktisk med ord som muligt, dvs, bruge “den dér” om mange ting. Så handler det igen om,mat den voksne får gentaget ytringen med de konkrete ord, som både hjælper med ordforrådet, men i endnu højere grad grammatikken, fordi barnet så også lærer,hvordan ordene bøjes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      ‘Amen jeg føler mig som verdens bedste mor, når du fortæller mig de der ting. Jeg sidder og tænker: “Ja! Nemlig! Lige præcis! Ja!” TAK for dine kloge og velformulerede ord! Tak! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Min 2,5 årig er på samme måde. Og jeg har gjort nogenlunde det samme som dig. Altid talt MED ham og ikke til ham og så opdagede vi lidt, at vi ikke talte babysprog til ham, som så mange andre gør til deres børn (fx i min mødregruppe). Jo bevares, måske da han var baby og inden han fik et sprog – men ellers ik rigtigt. Derudover synes jeg det er kæmpe vigtigt at børn får lov til at fortælle og leve sig ind i bøger når man læser for dem. Dét har Vi også brugt rigtig meget. Så vil egentlig bare sige, at sådan har vi også gjort hjemme ved os. Og det fungere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG SKRIDER FRA BARN OG HJEM