Om at få flere følgere på Instagram!

Hej Mor <3

Om jeg sidder med hovedet i kummen, har angstanfald, er dybt ulykkelig, ikke ved hvordan man skal lave sovsen til boller i karry eller jeg er helt ekstatisk over mit flotte 10 tal for mit speciale, så er det min Mutter, jeg ringer til. Mutter eller min veninde Moa, der også har fået en meget særlig plads hos mig. Min mor er 52 år gammel, og jeg vil vove at påstå, at hun har livserfaring svarende til flere århundrede. Hun er et af de mest geniale mennesker, jeg kender.

Jeg har aldrig haft den der type mor, der bare aer mig med hårene og fortæller sin lille datter, hvad hun gerne vil høre. Jeg har altid haft en retfærdig mor, der har sat mig til at reflektere over, hvad JEG kunne gøre anderledes i de pågældende situationer, jeg har beklaget mig over. En mor der har været god til at få mig til at kigge ind af, ved fx at sige: “Hvorfor tror du, at du får det sådan?” ..Eller: “Jeg kan høre, at du bliver rigtig ked af det, når han taler sådan til dig. Kan det have noget at gøre med dine tidligere erfaringer med bla bla bla?”. Og nogle gange har det været fucking irriterende. Nogke gange har jeg tænkt: “Så tag dog fucking mit parti, Mor. Jeg er din datter!” ..Men nu som voksen sætter jeg virkelig pris på, at jeg ikke er blevet opdraget som et lille curlingbarn, der aldrig havde gjort noget forkert.

Derudover er min mor god til, at få mig selv til at mærke efter, hvad det egentlig er, JEG gerne vil med mit liv. Dét har både hun og mine psykologer hjulpet mig med. For bare 2 år siden, vidste jeg ikke, hvad jeg selv kunne lide. Jeg var så trænet i og vant til at tilpasse mig, hvad alle andre ville. Når jeg havde været i biffen og min veninde sagde: “Fuck, den var satme dårlig den film”, så var det med det samme også min mening om filmen. Der skulle intet til at overbevise mig om, hvad jeg skulle synes, for jeg kunne ikke selv mærke det. For halvandet år siden begyndte min psykolog at give mig nogle små hjemmeopgaver for, hvor jeg skulle gå ned i blomsterhandleren og kigge på blomsterne og mærke efter i min mave, hvad der gjorde min glad at kigge på. Det tog mig måneder at finde ud af. Men min mor er altid god til at hjælpe mig med at finde frem til mine følelser. Og hvis jeg kan mærke, at der er noget, der føles helt forkert, så hjælper hun mig med at holde fast i mig selv. Dét er hårdt at holde fast i sig selv, når man har haft alt for mange erfaringer med at skulle tilpasse sig for ikke at være forkert. Det er ekstremt vanskeligt. Det nemmeste er at give efter og please. Så føler jeg i hvertfald ikke forkert eller besværlig.

Jeg ville ønske for alle, at de havde en mor, som jeg har. Når det gælder det af aflæse mennesker, deres adfærd osv. tager min mor aldrig fejl. Jeg har aldrig oplevet det i hvertfald. Hun er spot on. Hver gang. Hun er måske en anelse for terapeut agtig til de mennesker, der ikke bryder sig om at se egne fejl, men jeg ELSKER det. Jeg elsker, at jeg kam have været oppe i et skænderi, og jeg kan regne med, at min mor ikke bare snakker mig efter munden og siger, at det er synd for mig. Hun tager generelt aldrig parti som sådan, med mindre situationen er fuldstændig uhørt.. Men hun kommer med sin mening, og hun forsøger at få mig til at se den pågældende sag fra begge sider. Selv når vi snakker mord. Vold og andre kriminelle sager, vil hun forsøge at sætte sig i gerningsmandens sted og forstå, hvor det menneske kommer fra. Og på dét punkt minder jeg nok ekstremt meget om min mor.

Hun er et meget rummeligt menneske, og Danmark skal være glad for, at hun har valgt at arbejde som ungekonsulent og rusmiddelbehandler. Som enlig mor til 5 unger og med en stram økonomi valgte min mor at smide lagerarbejder-titlen på hylden og uddanne sig som pædagog. Siden hen har hun videreuddannet sig inden for socialt arbejde, herunder rusmidler og unges med ADHD og deres manglende tilknytning til uddannelsesområdet. Og for det ikke skal være løgn er hun nu også ved at uddanne sig til psykoterapeut ved siden af hendes fuldtidsjob.

Vi har på mange måder en fucked up familie, hvor der både har været vold, misbrug, psykiske lidelser, incest og alt muligt andet gøgl, men min mor har formået at holde sammen på hele lortet.

I siger tit, at jeg er jeres forbillede. Så skulle i have kendt min mor <3

3 kommentarer

  • Zenia

    Mødre er bare de sejeste og man skal absolut ikke tage dem forgivet, for de har og får altid ret i sidste ende. De kender deres bedre end vi kender os selv, og det er fascinerende at de har disse evner til at mærke om noget godt eller skidt udfra de valgt deres børn tager. Jeg har enormt meget brug for min egen mor her i øjeblikket, da jeg går hjemme med en sygemelding. Hun er så rummelig og nærværende, når jeg ikke kan overskue eller tag stilling til hvad jeg skal i visse situationer. Og det er en kæmpe hjælp.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har læst mange af dine indlæg og føler tit at det du skriver giver god mening. Men dét der? Det rammer spot on på hvordan jeg har det. Tankevækkende! 🙈
    Jeg er næsten helt chokeret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Uhh det med at tilpasse sig kender jeg alt for godt. Har aldrig været go til at stå ved mig selv og ved heller ikke hvad jeg kan lide
    Har også i mange år haft perioder med psykolog så det er også noget af det jeg arb med. Har dog ik haft forældre der har taget mit parti
    Min mor skred da jeg var 18 mdr og har aldrig haft fast samværd el set hende så meget

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at få flere følgere på Instagram!