Min kæreste og jeg er hjemme fra en dejlig, romantisk dase-ferie på Kap Verde, der er en afrikansk ø-gruppe 500 km vest for Senegal. Som lovet vil jeg gerne dele en masse billeder og lidt fif med jer!

Kap Verde består af 10 øer, og vi valgte at rejse til den populære ø Sal, hvor vi boede i byen Santa Maria. Vi havde booket os ind på et hotel, der skulle vise sig at være ret så lækkert, og det kan jeg klart anbefale! Hotellet hedder Odjo D'agua, har egen beach-bar, privat strand, egen restaurant og pool. Hotellet kan især anbefales til voksne, der rejser uden børn. Primært fordi der ikke var nogle børn på hotellet, og det er altså sindssygt lækkert at slippe for alt det ballade, nu når man selv rejser uden. Lets be honest.. Børn er dejlige, men de larmer!

Hver morgen mellem 7 og 10 var der serveret morgenmadsbuffet på hotellet med den lækreste havudsigt. Vi var især glade for deres æg, toast, ost og melon. Melonerne især.. Shit, de var frodige! Og skulle jeg forkæle mig selv lidt ekstra sluprede jeg også lige en varm kakao. Sundt og nærende. Det må man sgu gi' mig. Kaffen kan jeg ikke udtale mig om. Jeg hader det lort, men kæresten drak det da flittigt, så helt skidt kan det ikke være.

Dagene blev primært brugt ved poolen. Vi er begge to de der sindssyge typer, der står op klokken lort om morgenen for at få den rigtige solstol: den stol der er sol på i flest timer af døgnet. Da vi boede på et hotel fyldt med pensionister, gik der pludseligt sport i den. De står sindssygt tidligt op, de gråhårede.. Min kæreste var sågar oppe kl 6 en af morgenerne for at hapse de gode stole til os. Så går man op i sin tan. Haha.

Om aftenen spiste vi ude eller på hotellet. De aftener hvor vi var RIGTIG trætte købte vi bare en burger eller pizza med op på hotelværelset og gik i seng kl 21. Vi levede det vilde pensionist-liv, og vi elskede det. Ren afslapning. Vi var dog også ude og spise 3-4 gange. 3 af gangene var vi på Palm Beach. Et mega lækkert sted lige ud til havet med LIVE-musik hver aften.

Jeg fik de samme to retter ALLE tre gange, vi var der. Deres Spaghetti Bolognese var SÅ lækker og cremet, og så overdyngede de deres vaffel med en sygt lækker chokoladesauce. Mums!

Og så fandt vi en vildt romantisk italiensk restaurant lidt for sent på ferien, der hedder Café Leonardo. En af de lokale anbefalede mig at besøge den, da jeg en eftermiddag var ude og tage billeder af byen. Hvis man vælger den restaurant, vil jeg anbefale at man spørger efter en plads på terrasen ovenpå. Der er virkelig hyggeligt, og maden var god.

Selv om vi ikke brugte så meget tid på at vandre rundt i byen, fik jeg alligevel brugt en eftermiddag for mig selv med at snuse lidt rundt omkring i nærmiljøet. Jeg elsker den afrikanske kultur, og det var vigtigt for mig også at opleve de lokale, hvorfor jeg den dag fik snakket med en del mennesker. Det fede ved Santa Maria er, at der både er lækre hoteller, hyggelige restauranter osv. samtidig med, at man stadig kan få lov til at smage på alt det lokale miljø, der er knap så turistpræget som mange andre steder.

De fleste på hotellet havde sol og/eller havudsigt på deres altaner. På det punkt var vi ret uheldige. Til gengæld havde vi udsigt ud over den smukke, farverige by og udover de små lokale børn, der spillede fodbold. Som en lille sød sidenote kan jeg fortælle jer, at min kæreste kom tilbage fra sin tur i supermarkedet, og så havde han købt en helt ny, lækker fodbold til dem. Så smeltede mit hjerte lige lidt.

I den her lille butik(nedenfor) tættest på vores hotel holder Leo til. Han blev hurtigt en af vores venner. Faktisk allerede fra dag 1. Både jeg selv og især min kæreste er ekstremt udadvendte og snakker med alt og alle. Både med pensionisterne, tjenerne, de lokale und so weiter.. Vi fik sgu mange venner.

Lidt flere billeder fra byen..

Nedenfor ser i endnu en af mine venner. Max. Han fortalte mig lidt om Santa Marias historie og viste mig nogle farverige bygninger, fordi jeg efterspurgte det. Livet som blogger, i ved.

Hende her hedder Dedee. Hun hjalp mig med at finde en flyvemaskine i træ til min søn, der er ret glad for sin pilotfar og luftfaretøjer.

Alt i alt havde vi en mega lækker tur, og jeg kan klart anbefale alle - med eller uden børn - at rejse til Kap Verde. Især hvis man er til dase-ferie. Det ligger særligt Santa Maria i hvert fald op til. Der var 26-27 grader hele ugen, og så tager det kun 7-10 timer at flyve dertil. Det er sgu ikke SÅ slemt.

Skriv endelig, hvis i har nogle spørgsmål. Jeg uddyber gerne i flere blogindlæg, da jeg elsker at skrive om at rejse :D

Der er sat et halvt år af til at skrive speciale på min uddannelse, men af psykiske årsager kom jeg i gang ret sent, og jeg havde derfor et enormt stort press på mine skuldre, da jeg kun havde skrevet et par sider, og der pludselig kun var 3 uger tilbage af specialeprocessen. Men jeg gjorde det! Jeg skrev 3-4 timer hver dag, mens sønnike var i børnehave og i den sidste uge af min skriveprocess var jeg igang gennemsnitligt i 6-8 timer i døgnet. Aldrig i mit liv har jeg skrevet så hurtigt før. Dagen før juleaften kom jeg i mål og sendte de 90 sider afsted til en DEJLIG følger, der havde tilbudt mig at læse korrektur. Mellem jul og nytår fik jeg opgaven retur fra den søde følger, lavede et par timers rettelser og sendte lortet afsted til lektor og censor med katestrofertanker om, at jeg måske ikke bestod.

For at være helt ærlig kan jeg fortælle jer, at jeg ikke selv har læst min opgave igennem for fejl. Jeg har stolet blindt på den kære læser, der har rettet alle former for tegnesætning, stavefejl, osv.. Det speciale hang mig simpelthen så langt ud af halsen, at jeg bare sendte det afsted og håbede på, at alt var, som det skulle være. Jeg ved, at mit akademiske sprog er lækkert, og jeg ved, at jeg har fattet de teorier, jeg har gjort brug af. Derudover var jeg rimelig overbevist om, at jeg havde formået at bidrage med ny viden indenfor mit fag. ..Så HELT galt kunne det ikke gå. Endvidere skal det siges, at jeg har skrevet om et emne, der er super aktuelt. Et emne jeg virkelig brænder for; Den remedierede krop på Instagram.

Efter tre ugers intens arbejde med mit speciale skød jeg opgaven afsted d. 30. december, og her en måned senere har jeg endelig fået min karakter.

Jeg fik sgu 10, og jeg kan nu kalde mig for cand.mag. i Teater- og Performancestudier med minor i dansevidenskab. Eller som det hedder så fint på engelsk: Master of Arts (MA) in Theatre and Performance Studies with a Minor in Dance Science.

Jeg forstår det stadig ikke helt.. Jeg har sgu fået 10, og jeg er færdiguddannet! Nu glæder jeg mig til først og fremmest at gå ud og bruge noget af al min viden til dramaturgisk at forme nogle helt geniale foredrag til jer. Det er jeg jo faktisk allerede i gang med. Og så må tiden vise, om jeg også skal i gang med at instruere, koreografere skrive manuskripter, producere, undervise, afholde workshops eller lignende i en nær fremtid. Lige nu har jeg lyst til det hele!!!

TAK for jeres støtte gennem den her vanvittige proces! Og undskyld for komma- og stavefejl. Er for ivrig til at læse indlægget igennem! Haha. Har brug for at dele det her med jer nu !!

Ps. Tak til Emilie Melgaard Jacobsen, Katrine Udsen og Søs Trier for at lade mig bruge deres unikke profiler og dansevideoer som empiri i mit speciale <3

Jeg havde netop afsluttet en detaljeret beskeskrivelse af de seksuelle overgreb min farfar udsatte mig for, da det pludselig gik op for mig, at over 200 mennesker sad og tog mine ord ind. Lige der overfor mig. Jeg spottede et par tårer i øjenkrogen på forreste række, og jeg måtte kigget et andet sted hen for ikke selv at blive for berørt. Det blev pludselig ekstremt angstprovokerende for mig at stå der på scenen og have SÅ stor en indflydelse på fremmede menneskers liv.

Jeg tog en dyb indåndning, forklarede salen fuld af mennesker, at det var på tidspunkter som disse, at jeg havde brug for at danse. Adrenalinen pumpede rundt i min krop, og jeg kunne fornemme, hvordan klumpen i halsen voksede i hastige skridt. Derfor bevægede jeg mig hen til min computer, satte et lækkert og meget rørende stykke musik på for derefter at give mig til at danse i min egen lille verden. På det tidspunkt forsvandt jeg for en stund, samtidig med at jeg vil vove at påstå, at jeg aldrig før har været så nærværende.

Først dansede jeg rundt omkring mig selv på scenen for derefter at gå ned af scenetrappen til publikum. Jeg kan huske, at jeg i et kort øjeblik kom til mig selv og følte mig sindssygt nøgen. Jeg tænkte inde i mig selv: “Du kan godt det her, Alexandra. Du er født til det her. Vis dem din verden!” ..Langsomt faldt jeg ind i musikkens rytmer igen, og jeg færdiggjorde min dans, der på ingen måde var koreograferet. Alt blev improviseret frem ud fra mine impulser og følelser på det pågældende tidspunkt. Præcis som jeg ved, det virker for mig.

Da jeg var færdig med at bevæge mit sårbare korpus rundt foran alle de dejlige mennesker foran mig, fik jeg en stor klapsalve, mens jeg hev efter vejret. Salen var fantastisk, og de klappede mig igang igen, da det var tydligt at se på mig, at jeg var påvirket af situationen. Verdens fedeste følelse at blive støttet i sit mest sårbare og betydningsfulde arbejde med sig selv og andre.

“Du er den vildeste formidler”, sagde folk til mig bagefter. “Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så ægte, så lærerigt, så inspirerende og så rørende”, sagde alderspræsidenten blandt publikum, der i øvrigt også var en af de få mænd, der havde nået at skaffe sig en billet. Jeg fik den vildeste ros med på vejen. Det var overvældende og helt fantastisk på samme tid.

Da foredraget var slut brød jeg grædende sammen til den stående klapsalve. Det er faktisk efterhånden sket et par gange. Det er en meget vild situation at stå i.

Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, hvorvidt jeg skal holde mange flere foredrag! Selvfølgelig skal jeg det! Det første planlagte foredrag i København d. 7. marts blev udsolgt på en halv dag. På 8 timer var 300 billetter revet væk på trods af, at jeg åbnede salget spontant sent om aftenen. Så nu har jeg planlagt endnu et foredrag. Og denne gang har jeg tænkt på alle de kære jyder! Det bliver d. 6. april i Aarhus. 240 billetter. De bliver frigivet meget snart(en af de kommende dage) på min Instagram profil.

Stay tuned 😘