Gensyn med psykologen

DU KAN FANDME GODT!

Jeg er blevet seksuelt misbrugt af min farfar gennem 8 år af min barndom. Jeg har været udsat for psykisk terror i de samme 8 år. Jeg har været ude for 4 bilulykker. Jeg er blevet overfaldt med en masai-kniv i slumkvarteret i Afrika. Jeg lever med to kroniske stofskiftesygdomme. Jeg har været gennem et yderst traumatisk parforhold med utænkelige svigt. Jeg er blevet holdt og tæsket af tre veninder til en ungdomsfest. Jeg har været vidne til drab som 15-årig. Jeg havde i min graviditet svangerskabsforgiftning, slem bækkeløsning og svær angst. Jeg endte med massiv blodtab og halvanden time på operationsbordet, da jeg fødte min søn. Jeg har mistet et nært familiemedlem alt for ung til kræft. Jeg har mistet min elskede Mormor, da jeg havde allermest brug for hende. Jeg har flygtet fra en cyklon på den anden side af jorden. Jeg er vokset op med flere misbrugere omkring mig. Alkoholikere, narkomaner, skrumpelever, hele pivtøjet.. Jeg har været vidne til flere selvmordsforsøg. Jeg lider af angst, panikanfald og posttraumatisk stresssyndrom.

Skal det definere mit liv? Nej! Hvis jeg kan rejse mig, så kan du fandme også. Tag et aktivt valg om, at DU bestemmer, hvordan dit liv skal være. Jeg har brugt så SINDSSYGT meget tid på at dyrke alt det, der gør ondt. Fordi det var uretfærdigt. Fordi det jo var synd for mig. Det var rigtig synd for mig. Jeg har bare endelig indset, at mit liv er for kort til, at jeg skal spilde det på at have ondt mig selv. Som jeg altid siger:

Vi bestemmer ikke selv, hvilke kort vi får på hånden, men vi bestemmer fandme selv, hvordan vi spiller dem. 

Drop offerrollen. Jeg får dagligt beskeder fra (primært) kvinder, der er langt, langt nede. Dét de fleste af dem har til fælles er, at de dyrker offerrollen. Helt uden at de måske selv ved det. Og det er der SLET ikke noget forkert i. Det er vidst mere normen end undtagelsen. De har ikke lært andet. Men hvis de gang på gang fortæller sig selv den historie, de fortæller mig, så kan jeg altså godt forstå, hvis det er rigtig svært at komme op af hullet.

Derfor har jeg simpelthen så stort et behov for at give jer alle sammen et kærligt men bestemt spark bagi. En psykolog sagde engang til mig: “Det er synd for dig, Alexandra. Men SÅ synd for dig, er det altså ikke!”. Jeg blev RASENDE, da hun sagde det til mig. ALT kogte indvendigt. Faktisk så jeg hende aldrig igen. For jeg havde SATME lov til at have fucking-mega-giga ondt af mig selv, med alt det lort jeg havde været igennem. Hvem var hun at fortælle mig, at mit liv ikke var skide uretfærdigt. Men i dag giver hendes ord bare så fint mening for mig.

Selvfølgelig har du lov til at have ondt af dig selv. Men er det virkelig dét, du vil spilde dit liv på? Vil du spilde dit liv på, at fortælle dig selv gentagende gange, hvor fucking typisk det er, at det er lige præcis DIN nettopose, der går i stykker på vej hjem. At det er lige præcis DIN cykel, der er punkteret ude i gården. At det er lige præcis DIN taske, der er blevet stjålet. At det er lige præcis DIN kuffert, der ikke dukker op i lufthavnen. At det altid er DIG, sådan nogle ting sker for. At det altid er DIG, folk giver skylden. At det altid er DIG, der bliver ramt af en kæmpe regnskylde. At det er altid er DIG, der bliver ramt af roskilde syge.

Hvis du er typen, der hele tide har så ondt af dig selv, som jeg engang havde, så ER det dig, alt det her lort kommer til at ske for. Du stresser din krop, du nedsætter dit immunforsvar, du sørger for konstante humørsvingninger og en gennemgribende følelse af opgivenhed.

Vi kan allesammen have dage, hvor vi tænker: “FUCK MIT LIV. NU KAN DEN HER DAG IKKE VIDST IKKE BLIVE VÆRRE!” ..For der ER nogle dage, hvor ALT bare ramler for en, og det er OKAY, at være pissed over det. For en stund. Og så slip det igen. Men render du uge efter uge ind i nedture, der gør, at du giver dig selv lov til at have ondt af dig selv, så er du godt i gang med at gøre dit liv meget mere svært end det behøver at være.

Det er min opfattelse at folk er RIGTIG dårlige til at tage ansvar for sit eget liv. Det er manden i Fakta, der er en ko. Chefen på arbejdet, der er utaknemlig. Veninden på studiet, der ødelægger din dag. Din Mor, der aldrig sætter pris på din kærlighed. Din Bror, der altid pisser dig af. Telefonsælgeren der er ubehøvlet. Lægen der ikke lytter. Kæresten der er en egoistisk skid.

TAG NU FOR DÆLEN ANSVAR FOR DIT EGET LIV, FRØKEN. Det er absolut INGENS skyld, at din dag er ødelagt. Eller jo, det er løgn. Det er DIN skyld. DU vælger selv, hvad du tager ind. Du vælger selv, hvem du vil have i dit liv. Du vælger selv, hvad du gør med dine følelser. Det er kun én, der er ansvarlig for, hvordan din dag skal være. Og det er dig!

Jeg er blevet sindssygt stærk, til at leve efter ovenstående, men jeg øver mig sgu også stadig, for jeg nægter at leve under mit fulde potentiale. <3

 

Ps. Jeg skrev også det her vanvittigt gode indlæg om vrede og emotionel intelligens sidste år, og det burde i sgu læse, hvis i på nogen måde kan nikke bare en lille smule genkendende til dét, jeg skriver herover. Læs det her <3

12 kommentarer

  • Michelle

    Hold da kæft …. dét fik lige alt sat i perspektiv, og tankerne til at køre. Man skal ikke lade små irriterende, ubetydelige hverdags ting fylde ens liv på en negativ måde. Dét indslag burde ALLE folkeskoleelev, og i øvrigt resten af verden læse! Så man kunne lære at blive glad for livet og det man har. Så man kunne lære, at det ikke er antallet af Instagram likes der betyder noget. Hvor er det bare dejligt at du deler sådan en historie – fuldkommen forfærdelig historie, og jeg har lyst til at give dig et kæmpe kram og en High-five, for fuck hvor er du bare sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Tak! Du har så evig ret. Jeg har levet i et parforhold gennem det sidste år, hvor de dårlige perioder har fyldt mere end de gode. Jeg har sat mig i offerrollen og ofret mig selv for det parforhold, jeg er endda endt i så stor psykisk ubalance at jeg er startet til psykolog, bla pga parforholdet. Men ikke længere vil jeg lide under det – derfor sluttede i går! Jeg trådte frem og ud af situationen. Jeg vil ikke længere være hende der er konstant ked af det og usikker, eller tage offerrollen – jeg vil op, helt derop igen hvor jeg har været, have kontrol på mig selv og mit liv. Det er pisse hårdt lige nu og ikk mindst ubelejligt midt i jul og kærlighed over alt, men jeg ved det bliver godt før eller siden. Tak for at dele dit og give os andre mod <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Sådan💪🏼❤️ du skal nok komme stærkt ud på den anden side.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Hvordan påvirker dine to stofskiftesygdomme dig fysisk, mht. symptomer mm. og kan de ikke også påvirke en psykisk, ved at psyken hænger ekstrem meget sammen med hormoner, også stofskiftehormoner, i forhold til angste?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Lige nu er de stabile og har været det i næsten et år, men da jeg var værst ramt var jeg ødelagt Af angst. Det hænger nemlig rigtig meget sammen, ja 🙂 Alle mine symptomer mindede om angst, så kunne ikke rigtig skille det fra hinanden. Det var rigtig hårdt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lulu

    Så rigtigt!
    …og hvor er det nogle vilde ting, du har oplevet og rejst dig fra. Tror jeg har læst dig skrive/hørt dig tale om det meste, men ikke “tæsk af tre veninder”..???! (og vist heller ikke “så et mord”, så vanvittigt jo!) – er det noget, du vil fortælle om..hvorfor..og var det dine veninder, da de gjorde det..??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er nogle gamle historier og faktisk skete de to ting samme aften. Det er ikke noget der fylder for mig mere, og derfor har det ikke fået plads her på bloggen ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Masja-Fantasja

    Jeg kunne skrive en bog om alt det lort jeg har gennemgået faktisk, kunne os skrove en bog om alt den medlidenhed jeg druknet mig selv i, idag dyrker jeg det ikke, er et meget positivt mednneske, dog ville jeg sige når angsten rammer hårdt, så ville jeg være ærlig at sige jeg får lidt ondt af mig selv og tænker HVORFOR MIG! Men er hurtigt oppe igen. Jeg hader faktisk at gær epå folk der ynker, jeg bliver så træt i mit ansigt, altså vi alle må ynke lidt, men de der der ynker dag ind og dag ud, eeeej, der har jeg nok den indstilling, gør noget ved det, eller lev i det og hold din kæft. Det lyder hårdt og kynisk, men man kan bare godt blive træt af det sammen plade der køre på repit. Syntes alle skal prøve at få bedst muligt ud af livet. Tiden er så knap her, så den skal fandme nydes, ikke hverdag, slet ikke, dårlige dage skal vi alle kunne ha, og ha lov til bare at være i. Så helt klart er med på at sende kærlige spark afsted. Vi alle skal tag ansvar. Og at ynke over sin fortid, rykker bare intet i os. Jeg taler minimalt om min fortid, tror kun jeg har en veninde der kender til den og den tales om sjællendt, gider ikke bruge min tid på den andet end hos min psykolog, men det for at slutte fred. Så Peace Alex ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg kender det virkelog godt! Især efter jeg selv er blevet opmærksom på hele offerrollen, bliver jeg også hurtig frastødt når folk indtager den.. faktisk vil jeg gå så vidt som at indrømme, at der pludselig skal meget mere til før jeg sådan virkelig får ondt af folk. Alle har på så mange måder indflydelse på deres eget liv, og nogle gange Står man udefra og kan se, hvordan folk svømmer rundt i deres Ege. Lille medlidenhedspøl. Og jeg forstår det. Jeg har jo været der. Men jeg får også lyst til at give dem et ordentligt spark i røven og bede dem om at tage sig sammen ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ella

    AMEN!!!! ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gensyn med psykologen