En hane uden hoved

Den onde eks-kone

Som i allerede kan se på pilotmandens offentligt tilgængelige profil har han fået en kæreste, og det skaber i den grad ravage i vores lille familiekonstellation. Og nu skal jeg virkelig prøve at gøre det her skriv pænt og ordentligt. For som altid er der et større formål med det, og jeg har med vilje ladet være med at forfatte det, da jeg for to timer siden var i følelsernes vold, for så ved jeg, at jeg havde fortrudt, hvad jeg havde skrevet. For der er ingen tvivl om, at jeg var rasende. Jeg ER rasende, men på en kontrollerbar måde nu 😉

Jeg skriver det her for at dele min oplevelse af, hvor skide svært det kan være at være skilsmisseforældre. Selvom jeg på INGEN måde er interesseret i at få Elliots far tilbage, så rammer hans nye forhold mig på mange måder. Og her tænker jeg, at det kan være EKSTREMT svært at sætte sig ind i for folk, der ikke har gennemlevet lignende historie, men jeg skal alligevel prøve at lukke jer lidt ind.

For det første gør det noget ved mit selvværd, at jeg ikke var god nok. At jeg blev erstattet af andre gang på gang, og at der nu er en ny, som måske godt kan få familiedrømmen (med mit barn indblandet) til at fungere. Det gør ondt langt inde i sjælen. Og kun mine enlige-mødre-veninder forstår mig her. For mange andre ville tænke: “Du vil jo stadig have ham så”, “Så må du være forelsket”.. Og det er SÅ LANGT VÆK fra sandheden. Mit liv med ham ødelagde mig, og jeg er på ingen måde interesseret i at havne der igen. Desuden har jeg en fantastisk dejlig kæreste, der behandler mig så godt, og HAM er jeg forelsket i. Og heldigt for ham, så ville han jo fandme nærmest kunne slå mig dagligt, og så ville jeg stadig føle mig fantastisk behandlet, fordi jeg har prøvet så meget værre.. Haha.

Spøg til side..

Dét jeg vil frem til er, at mig og ham Farmand deler et barn sammen, og vi er langt fra enige om, hvordan tingene skal håndteres, når der kommer kærester ind i billedet. Jeg har været meeeeget tålmodig med mit eget forhold, og vi har taget os god tid med at blande Elliot ind i det. Den anden vej rundt er det MEGET anderledes. Det er så langt over grænsen. Og det er langt mere komplekst og crazy end jeg kan forklare her, men jeg kan garanterer jer for, at jeg sluger nogle store kameler lige for tiden!

Jeg har på alle tidspunkter inddraget min eks, når det gælder Elliot. Også da jeg fik en ny kæreste. Fordi jeg synes, at det er vigtigt med et godt samarbejde for barnets skyld. Vi skal ikke dele alt, men de store ting, der vedrører vores søn, synes jeg sgu, at man skal snakke med hinanden om. Men nu hvor jeg så har protesteret mod hans måde at gøre det på, fordi det er så voldsomt absurd, så er jeg pludselig den onde eks-kone. Og sådan vil det altid være, føler jeg.

Som følge af min efterhånden store platform, er jeg desværre også blevet kontaktet mere end en håndfuld gange af sikkert søde kvinder, der har stiftet bekendskab med min kære ekskæreste, som har fortalt dem, hvor syg i hovedet jeg er, hvor mange diagnoser jeg har osv.. Det pissede mig voldsomt af i starten. For jeg indrømmer gerne, at jeg er meget retfærdighedssøgende, og dét her var sgu ikke fair. Og så pissede det mig af, at jeg – den mor der stod med hele læsset herhjemme og tog mig så kærligt og så fucking godt af vores lille baby –  pludselig blev gjort til bussemanden. For selvfølgelig har jeg fået de vildeste vredesudbrud på den mand. Selvfølgelig har jeg kaldt ham ondskabsfulde ting og truet med både bål og brand. Jeg BLEV sgu syg i hovedet af ham. Alle der kender vores historie ved hvorfor.

Men nu står jeg her igen. Nu er jeg den onde. Nej, endnu bedre; Den onde eks-kone, der nægter min eksmand at være lykkelig. Hende der gør alt for at ødelægge hans liv. Og det er så langt fra sandheden. Hvis jeg ville kunne jeg jo have gjort det for længst, og selvom MANGE af jer har rådet mig til at søge fast samvær, har jeg jo feks ikke gjort det. For jeg ved jo, at en glad far også giver en bedre far. Og i sidste ende er det dét, der betyder noget for mit barn. Så må jeg jo æde min egen bitterhed. Men jeg har i sinde at gøre alt, hvad der står i min magt for, at mit barn ikke skal blive svigtet eller påvirket i sådan en grad, at jeg tænker, det kan få alvorlige konsekvenser for ham. Og så er det mig, der bliver bussemanden. Den sure, psykopatiske eks-kone. Det er mig, der prøver at ødelægge det hele. Det er mig, der sætter grænser. Det er mig, der bliver rasende og kaster grimme gloser af sted. Og lige præcis fordi JEG står i den her situation nu, og ved hvor meget lort der kan komme ud af sådan en eks-mands mund, så køber jeg den overhovedet ikke, når nogen fortæller mig at ekskonen er syg i hovedet eller kontrollerende. Jeg nikker forstående, men jeg køber den ikke. Jeg har hørt hvordan en mand kan manipulere samtlige venner og familiemedlemmer til at tænke grimme ting om en. Om de så har kendt manden i 30 år. Folk køber den. De æder den råt: “Jeg KENDER fyren”.. Måske gør du ikke?

Min pointe er. Vi er mange derude, der har fået mærkatet som ‘den onde eks-kone’…Og i virkeligheden måske også som den onde kone!? Og jeg synes, det er så tarveligt. Især fordi jeg er overbevist om, at det halvdelen af gangene bare er mødre, der ønsker at gøre det bedste for deres børn. Jeg har tidligere i mit liv datet et par stykker med børn, og i kan fandme tro jeg har haft respekt for deres eks-koner, ligemeget hvor meget lort, de har fortalt mig. Og jeg har virkelig gjort alt for at please, for jeg det ER sgu et sårbart område.

Anyhow.. Hvis du spørger mine veninder, så protesterer jeg alt for lidt.. Ifølge dem burde jeg sige fra noget oftere på mit barns vegne. Jeg burde gøre noget drastisk, der en gang for alle kan få tingene til at spille. Men jeg gør mig MEGET umage i ikke at blande mig. At PRØVE og stole på, at farmand har styr på lortet. Men når der sker sådan nogle drastiske ting, jeg mener, kan skade mit barn, så råber jeg højt. Selvfølgelig gør jeg det. Og her snakker vi ikke om, at farmand giver Elliot mælkesnitter til morgenmad eller hvad fanden ved jeg. Det styrer han jo selv. Jeg mener store livsændringer, der påvirker vores barn i stor grad.

Måske har jeg ikke engang en pointe.. Jeg synes bare, det er skide svært. Og jeg synes sgu, at det er unfair, og at jeg står i en utaknemlig situation. Og det er også okay at føle nogle gange. Det er bare så fandens rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der står i den situation. Så vil i ikke være søde at dele jeres erfaringer med mig (anonymt) herunder i kommentarfeltet. Måske kender i til følelsen af at blive stemplet som hende den onde, selvom alt er gjort i de bedste intentioner.

Så her fik i mine tanker sort på hvidt. Kun én har kunne formå at få mig så langt ud. Og tragikomisk som det er, er det ham, jeg har et barn med. Måske er det netop derfor, at han kan få mig helt derud.

Nå, men god jul!

Ps. Nu har jeg brugt et par timer af mit liv på at bearbejde det her, være vred og ked af det. Nu vil jeg give slip for en stund og lave en liste over, alt det jeg har at være taknemlig for. En taktik der virker ufatteligt godt for mig!

#brydtabuet #duerikkealene #etstørreformål

58 kommentarer

  • S

    Super fedt du deler dine følelser omkring hele situationen.
    Kender nu godt til følelsen af at blive gjort til den skøre eks, dog hvor der ikke var børn indeblandet. Min eks fortalte altid de dårlige ting, men glemte lige at fortælle at han egentlig selv lå og duskede den ene efter den anden. Det er heldigvis mange år siden og har lært mig at kontrollere min følelser, når de blusser over. Når det så er sagt, så kender jeg også godt til følelsen af at være den onde stedmor, fordi jeg ikke gør/vil som barnets mor ønsker. Feks tage en fridag fra arbejde for at barnet kan holde en ekstra fridag fra børnehave. Ikke pga sygdom, men bare fordi. Det er rigtig svært at være den nye kæreste, især når jeg føler at eks konen, skal ringe og svine måden tingene bliver gjort herhjemme, hver anden søndag aften, når barnet er kommet hjem til mor igen. Efter mange år, har dette givet mig angst. Angsten for ikke at gøre noget godt nok, så nu er jeg stresset hver gang mit bonusbarn kommer, fordi ALT skal gøres som moren vil have det, i vores hjem og i vores familie, for ellers kommer den ene sviner efter den anden. Jeg er selv meget konfliktsky og ønsker ikke at mit bonusbarn skal mærke noget til mors og fars stridigheder, så derfor sørger jeg for at barnet for det og det at spise, i bad på det og det klokkeslæt, ikke er For længe ude ved venner for at lege, kommer til sociale arrangementer osv osv ! Jeg er selv vokset op som skilsmisse barn, og jo jeg kunne godt mærke når mor og far ikke var enige, sikke en mavepuster hver evig eneste gang.
    Ikke at jeg samligner dig med min mands eks, og jeg ved jo heller ikke hvordan den Eks og hans nye er. Men ja, bare lige en kommentar omkring at det også kan være hårdt at komme ind og være den “onde stedmor” ❤️ Håber I finder ud af det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg synes du er mega sej fordi du sluger så mange kameler! Jeg har ikke prøvet at være den onde eks, da jeg kun er 21 år. Men mine forældre blev skilt efter 32 år sammen, fordi min far var utro. På daværende tidspunkt var jeg 18 år og min lillesøster 12 år. Og SHIT hvor har min mor slugt mange kameler fordi hun så meget for vores skyld gerne vil have den gode kommunikation, og jeg er seriøst min mor evig taknemlig. Fordi min far var virkelig ikke nem at arbejde med!! Den dag i dag fungere det fint når vi alle 4 er sammen og kan hygge os. Det er udelukkende pga. Min mor har været så overbærende!

    Det jeg bare vil sige med det er, at jeg håber det gavner dig i sidste ende ligesom ved min mor ❤️ Jeg som skilsmisse barn er i hvert fald taknemmelig for, at min mor handlede som hun gjorde (selvom hun til tider også var indebrændt!!!). ❤️ Tanker til dig, jeg håber det bliver bedre i fremtiden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du er ikke alene. Og det er svært at være den der altid bliver stemplet. Jeg har min store pige på 13 med en anden mand og han er først sidste år begyndt at se sin datter sådan fast. Men det jo også min skyld han fik en voldsdom for at gennembanke mig og holde mig indespærret mens jeg ventede vores barn. Og efterfølgende min skyld han havde et misbrug og ikke kunne opretholde en kontakt til sit barn.
    Og når han gjorde så var det også min skyld han misbrugte når hun var der som helt lille.

    I dag prøver jeg at vinde over angsten for at han ser hende og angsten for om han passer godt på hende.
    Jeg prøver hele tiden at skubbe mig selv til side og ligge låg på selvom det skide svært. For jeg er desværre nødt til at forholde mig til ham og nødt til at passe på min datter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Da min eks og jeg gik fra hinanden bildte han sine venner ind at han ikke måtte se vores datter, det koniske var at det var ham der ikke overholdte aftalerne og kom og så hende. Trejede gang en af hans venner konfronterede mig med det, sagde jeg således til personen; du kan sige til ……. at næste gang jeg hører de her usandheder, fortæller jeg hvordan tingene. Virkeligheden hænger sammen. Det hjalp, hørte aldrig til det igen 😅😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søs

    Jeg kan 100% sætte mig ind i det. Det er 5 1/2 år siden, jeg blev skilt og jeg er stadig den onde og jaloux eks, hvis jeg er uenig med min eksmand og hans dame……. det er en lang historie, men jeg vil bare give dig en High five og sige: “I’m with ya!” 🙋🏼‍♀️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Jeg er ikke den sure eks, men nærmere den sure kæreste/kone. Jeg er heller ikk i tvivl om, hvis vi gik fra hinanden, så ville jeg blive den sure eks. Jeg synes ikke selv jeg er hverken sur eller uretfærdig, jeg mener bare vi har været to om at lave vores dejlige børn, og så må vi også dele ansvaret for dem 🙂 Nogle af de andre mænd på min kærestes arbejde, mener jo nærmest det er mishandling og i hvert fald helt forkert, når jeg beder ham tage en sygedag med børnene. Jeg ved ikke om deres koner er hjemmegående eller har et meget overbærende arbejde, men det har jeg altså ikke, så vi må deles lidt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elena

    Kære A
    Der er så sindsygt mange bevidste samt ubevidste følelser i spil på begge sider ,.,.,,,
    Mit bedste råd til dig er at få statsforvaltningen med på sidelinjen til rådgivning. Der er helt klare regler for hvad man må blande sig i ift den anden forældre. Du og din x har temmelig sikkert meget forskellige værdier og det kan være sindsyg svært at navigere i efter en skilsmisse. Fakta er ar E har den far som han har og det kan du ikke ænder på og man kan ikke tvinge en samværs forældre til samvær.
    Ansøg om børnesagkyndig rådgivning få fastlagt nogle retningslinjer. Helst nogle hvor i ikke er “afhængig” af hinanden – også ift samværd.
    Jeg fornemmer at mange af jeres konflikter og din frustration handler om du går langt (for langt) og holder hånden under farmand for E’s skyld men det er bare ikke en holdbar løsning i længden.
    Han kommer aldrig til at “se” og forstå dig, Han kommer aldrig til gi’ dig det du drømmer om uanset hvor hårdt du knokler for det ❤️
    De bedste ønsker herfra 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sender dig de kærligste tanker!
    Hos os har vi en lignende situation – her er det bare mor, som har mange kærester.
    Da min bonusdatter var i din alder stod vi med samme magtesløsefølelse (det gør vi stadig) og samme frustration. Vi kunne ikke gøre en skid ved hvad der foregik hos mor, hvor dumt vi end synes det var. Men vi kunne sørge for at vi aldrig sagde et ondt ord om mor og at vores base var stabil, så min bonusdatter kunne lade op og blive rustet til alt det hun skulle igennem hos mor.
    Nu er min bonusdatter 7,5år, og er begyndt at forstå hvordan tingene hænger sammen. Hun græder og siger at hun er træt af mors kæresteri. Men hun er også stor nok til at efterspørge tid hos os. Selvom vi i forvejen har 7/7 så har hun tit ekstra dage hjemme hos os.
    Du super sej! Mit bedste råd er at trække vejret dybt og virkelig tænke – du kan ikke gøre noget ved situationen hos pilotmanden, men du kan sørge for basen hos dig! Din sn kan godt mærke forskellen og du høster dine frø når han bliver større 💜 Sender dig de kærligste tanker!
    -mormedbonus.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kit

    Der er simpelthen ikke noget mere usexet end en mand, der er skødesløs og egoistisk omkring sit barn. Fy for den lede ulykke!
    Nå, men eftersom jeg ligger med halsbetændelse og lange patter kunne jeg godt bruge en halv times tid på at blive forarget. Hvad hedder egoisten på insta?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Socialrådgiveren

      Jeg er vild med dit svar 😂😂 hans navn står på et af Alexandras posts på insta fra USA turen 👍🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrun

    Jeg føler så meget med dig…. ingen forstår det rigtig som ikke har prøvet det. At være i et forhold med en psykopat… Når folk siger til mig :”Nu fik du tre børn med ham”… ja børnene ville jeg ikke undvære for alt i verden. Men at han så har “ret” til at chikanere mig resten af mit liv kunne jeg godt være fri for. Jeg måtte flygte til danmark… og selvom der er gået knap 10år så er han stadig ligeså modbydelig, og slesk i sin kommunikation med andre. Han kan virkelig sno alle om sine fingre…
    Sender dig masser af god energi ❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla krag

    Hej A. Nu bliver JEG simpelthen til at råbe højt, ligesåvel som du gør, for hold kæft hvor er du medlidenhedssøgende. Lad nu farmand passe sit, og så pas dit eget. Jeg er sikker på at han i det mindste ikke filmer sit barn og sig selv 24/7, tuder foran sit barn, og laver pasta med ketchup til aftensmad hver aften eller bestiller takeaway til jeres søn (og OGSÅ filmer det). Ærligt, tag en tudekiks og lad vær’ med at hænge andre ud for at tjene penge, skrabe likes og prøve at få medlidenhed. Du er simpelthen for meget, be positive, du er altid negativ, og det synes jeg er en skam… også for E… Del endelig det her på IG, så du igen kan få medlidenhed, for “iiiih hvor er det synd for dig”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Nu ved jeg ikke om du ved det, men vi bloggere har adgang til jeres ip-adresser, og jeg synes det er pinligt for Roskilde Hjemmevejlederteam, at en af deres ansatte sidder og bruger tid og energi på at skrive så ondskabsfuld, uempatisk og nedladende en kommentar til en frustreret enlig ung mor. Du må have det rigtig svært. Jeg ønsker dig et bedre 2019❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mig

    Tak ❤️. Du skriver om emner som er så skide vigtige. Jeg er faktisk hende den nye. Men dit skriv gav mig virkelig stof til eftertanke. Alt er faktisk godt her. Min kæreste har altid talt pænt om hans eks osv. Men…! Der hvor dit indlæg virkelig ramte mig var da du besked den følelse det gav dig. At han havde lyst til at lege familie med en anden, hvorfor hun er god nok osv. Den er printet ind her hos mig. Mine bonus unger vil allerhelst have mig med til alt. Men jeg siger tit fra fordi jeg synes at “mor og far og børn” skal kunne tage afsted selv uden jeg partout behøver detage i alt. Også for at give deres mor plads. Hun har ikke en ny mand endnu, så hun skal fandme aldrig få følelsen af at hun står der på sidelinjen. Eks giver jeg selv julegaver til dem også. Fordi de to er deres forældre. Mine kolleger kunne slet ikke forstå mig “jamen i er jo et par nu”.. øh ja, men de er deres forældre. Jeg dør ikke af at mit navn står alene på en gave.

    Igen tak for super indlæg selvom det kommer et hårdt sted fra. Du er en sej pige. Husk dig selv på det hver dag ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Du lyder som verdens bedste “den nye” der kan komme ind i billedet. Sådan som du beskriver ville jeg også være, hvis jer var den nye❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Kære Alexandra. Min mave snørede sig sammen da jeg læste dit indlæg. Jeg kender så godt de følelser du beskriver. Jeg har desværre erfaret, at folk på min exkærestes side, både familie og venner, syntes at det er et ekstremt “spændende” emne, at tale- og få fortalt om. Historier (for det er, hvad de er) bliver fortalt, og situationer bliver viderefortalt og tillagt en masse ting, som aldrig har haft det mindste hold i virkeligheden. Folk er nysgerrige og elsker drama (og især “spændende” drama, som sådan en konflikt mellem tidligere kærester og forældre åbenbart er). Jeg står selv i en situation, hvor fast samvær er rigtig svært, at få tilrettelagt. Min exkæreste forstår simpelthen ikke vigtigheden i det. Han mener ikke, at han kan tilrettelægge hele hans liv efter, at være far ca. 6-8 dage om måneden. Han mener simpelthen, groft forenklet, at jeg er “syg i hovedet” (som han så pænt altid får sig formuleret) fordi jeg omvendt ikke forstår, hvordan en julefrokost, bytur and so on, skal komme i vejen for det i forvejen sparsomme samvær han har med vores datter. Han kan finde på, at få hende passet af sine forældre for, at tage i byen og efterfølgende ligge en hel dag med tømmermænd. Det er ifølge ham jo sådan hans liv er, og skal være, når han “kun” er weekendfar, og samvær tilfældigvis falder sammen med en weekend, hvor han (ifølge ham absolut) SKAL i byen. Han er decideret desperat for, at “slippe af” med vores datter, hvis der dukker mere spændende ting op en weekend, hvor han har hende. Han har sågar fået en helt ny kæreste, som det var første gang vores datter havde set, til at passe hende en hel dag. Ligesom han flere gange har fået kammerater (nærmere bekendte) til, at se efter hende så han kunne komme i byen eller tage på date, for at jeg ikke skulle opdage noget. Alt dette har stået på i snart 6 år, og jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Vores datter er utryg ved, at skulle på weekend hos ham – ikke så meget fordi han ikke kan tage vare på hende. Han er en rigtig god far når han tager sig tid til det, men fordi hun efterhånden er så stor at hun registrerer at han vælger hende fra, og at hun så ikke ved hvor hun bliver kastet hen for, at blive passet. Hans forældre elsker til og med, at kritisere mig foran hende, og gør en dyd ud af at nedgøre min familie og mig. De kan heller ikke se hvorfor jeg ikke bare kan rykke samværet (som jeg i øvrigt ofte gør, hvis det er muligt) for, at min exkæreste kan tage til det han nu har sat sig for, at skulle i de dage han har hende. Ifølge ham og hans forældre prøver jeg, at kontrollere hans liv. 🙄 Det eneste, der gør at jeg kan holde situationen ud er vores dejlige datter, som jeg jo i kraft af hans adfær får lov, at have nærmest alt det jeg vil. Selvom det smerter mig, at hun ikke har en far der er mere stabil, og som er en større del af hendes liv – det tror jeg de fleste børn har allerbedst af. Drømmescenariet for hende ville da helt klart være, at hendes far var mere stabil, og derved kunne være en større del af hendes liv.

    Håber stadigvæk på, at han får en åbenbaring. Indtil da fortsætter jeg med 🧘🏻‍♀️🧘🏻‍♀️ når jeg har lyst til, at gå helt amok på ham over det. Det hjælper ikke noget hos os, men bidrager blot til flere rygter, mere splid og mindre samvær. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Du kan heldigvis glæde dig over at de sikkert ikke opnår den kernefamilie som du gerne ville have, nu når din ekskæreste er/har været ret meget utro.
    Har din eks Elliot for sin kæreste for hurtigt eller hvordan mener du at det er foregået meget voldsomt? Elliot har jo også mødt din kæreste

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Kære Alexandra.

    Du rammer hovedet på sømmet her. Hvirfor er en kvinde altid kontrollerende og psykopatisk, når hun kræver af sit barns far at han tager ansvar? Og indrager hende i de STORE beslutninger??
    Hsn har selv valgt at få et barn og i det her tilfælde har han selv valgt at ødelægge forholdet, så det er en EKS han sksl opdrage sit barn med.

    Det er helt normalt at sidde med følelsen af “hvirfor var JEG ikke værd at behandle ordentligt” “hvor er hun værd at behandle bedre?” Uden at man egentlig selv har de store følelser for manden længere. HVIS hsn nu kan behandle denne kvinde bedre, er det måske fordi tiden har modnet ham? Han bliver forhåbentlig mere miden en dag?
    Hans Ig profil vidner om kæmpe drengerøv. Og personligt tænder jeg slet ikke på den slags. Selvom han ser sød ud. Jeg vil have en mand, og der fornemmer jeg også at du er.
    Og hvem ved, måske fucker han det her forhold lige så meget op som jeres? Tiden vil vise.

    Og mht lillemanden, tja… du kan være den fornuftige og stabile i hans liv. Bliv ved med det. Det lønner sug i sidste ende, for både dig og ham.
    Selvom det garanteret er skide skægt med en far med hang i, så vil han også altid vide hvem han kan regne mest med og selvom en glad far er den bedste far, er og bliver en ustabil far, en ustabil far.

    Gode tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det virkelig alt for godt! Jeg har stået alene med min igen side jeg fandt ud af at jeg var gravid, han har ikke engang set hende, det har han selv valgt. Men jeg åbenbart grunden til alt der går galt i hans liv, han bor I Italien og jeg bor i Danmark, men ham og hans familie er overbevist om at alt hvad han gør galt er pga, fordi jeg ødelægger hans liv. Øh hvad?!
    Han mener selvfølgelig også at han er en bedre forældre end mig, når han aldrig har bidraget til sin datter på nogen som helst måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese.

    Jeg kører på 12 år med min eksmand og jeg er stadig den onde ekskone. Vores historie er så vanvittig og jeg kan 100 procent,sætte mig i dit sted. Det er så synd for børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bitten

    Jeg kender det. Jeg kan ikke engang skrive det her under mit eget navn, for jeg ved, at den nye kone følger med herinde og jeg har tidligere fået svinere af min x, for herinde at dele MIN oplevelse af vores brud og alt der kom efter. Så jeg tør næsten ikke skrive noget. Av. Tænk at det stadig er sådan efter fire år.
    Både min ex og hans bye kone synes jeg er det mest forfærdelige menneske i verden. Jeg satte nogle rimelige krav, da hun kom ind i billedet, men hun beskrev mig over for andre som en dum kælling og der sikkert skrev og sagde en masse ting om hende bag hendes ryg. Det har jeg aldrig gjort, for jeg kender min x. Han er psykopat og kan sno alle om sin lillefinger. Men jeg blev så ked og vred. Jeg prøvede virkelig, men lige gyldigt hvad, var det mig den var gal med.
    Det er der samme nu. Det er mig den er gal med. Også selvom der ikke er samvær. Det er efter hans holdning også min skyld.
    Jeg har ingen gode råd. Men jer føler din frustration så meget ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Kære Alexandra. Puha jeg får ondt helt ned i maven af dit skriv. Min eks-mand skred fra min søn og jeg samt baby i maven for 3,5 uger siden. Han sendte skilsmisse papirer og alt igennem med det samme og flytter permanent ud af vores fælles hjem i næste måned. Han har gjort mig til den onde. Det er min skyld alting hvad der er galt. Han har da i hvert fald kæmpet (ikke en skid) andet end at drikke, ryge og hænge ud med “vennerne”. Han tager intet ansvar for noget, men går bare og siger lort om mig. Ville ønske jeg bare kunne stoppe med at elske manden og give ham tilbage af samme skuffe. Men jeg er fandme så large! Havde ham endda med midtvejsscanningen af baby i maven og jeg var ved at brække mig med hans blødsøde kommentarer – jeg ved jo godt det er mig der kommer til at sidde med læsset HELT alene med to små børn. Også fleiner han hvis jeg siger det. Han er ikke en gang interesseret i særlig meget samvær. Vil bare sige du er super sej – og det håber jeg også jeg kan være når min eks mand er flyttet for good og jeg får startet en hverdag op med mine børn. Men hold kæft, lige nu ved jeg slet ikke hvordan jeg skal klare at aflevere/henter, arbejde 37 timer, yde omsorg og føde et barn helt alene. Hvordan fanden gør man det?! Kæmpe kram til dig. Du gør det skide godt og jeg elsker at følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg har ingen erfaringer at byde ind med. Jeg kunne bare ikke læse forbi uden at sende en kærlig tanke just til dig ❤

      Du finder en løsning. En rytme. Og bliver en kick-ass-single-mom til 2. Jeg håber, du har familie eller en veninde, der kan tage med til fødeslen. Og være dit netværk med en lille ny.

      Kæmpe kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Alle de der følelser har jeg sidder med er utal af gange og kan stadig ind imellem selv her 11 år efter bruddet og jeg er på vej til ægteskab med verdens bedste mand som og vores lille familie. Og ja det bedste råd er at sluge alle de ka ler du overhoved kan som det lyder til du gør. Men en anden ting jeg kan sige nu hvor jeg sidder med bagklogskab, fordi min datter nu snart er 13. Hun griber selv af alle de piger hendes far har haft ind og ud a døren og sætter ord på at hun altid bare har vidst at far er skør og flyvsk men hun havde heldigvis altid mor der var hendes klippe. Så det har faktisk ikke haft særlig betydning for hende. Og alt det skade som jeg frygtede hun ville få og var det der var min grund til at protestere, der er altså ikke sket. Andet end hun bare har accepteret at sådan er hendes far, selvom hun ku ønske sig det anderledes så er der bare sådan. Og hun siger selv at hun bare er så glad for at hendes far og jeg kan være venner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kan mærke dine følelser helt ind i min egen krop! Jeg har stået alene med min dejlige dreng siden der var 2 streger på testen, på trods af det, er det først da drengen er knap to, i maj at manden vil skilles, (jeg er en pleaser, har tænkt tanken at flytte nogle gange, men altid sagt til mig selv, at næste gang, blir det bedre) nå, men jeg flyttede i maj med min dreng, og efter en måned havde farmand selvfølgelig en kæreste, det tog mig nok 2 mdr. Lige at komme ovenpå og opdage at det var det bedste, der nogensinde var sket for mig, at blive single altså..er stadig i en process for at finde mig selv efter 9 år med ham, .. Nå men han havde luftet for mig han havde en kæreste, vi har ikke været sammen i 7 mdr. Og det røre mig ikke, kun ifht. Drengen, han brød aftalen om at informere mig om intruduktionen, men hvordan er det, det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse…. Han vil stadig idag efter 7 mdr, ikke fortælle mig hvem hun er? Og jeg ved jeg ikke har krav på at vide det, men det fremmer da kun samarbejdet tænker jeg.. Han mener han har krav på at vide hvem manden jeg vil dele mit liv er, for det er åbenbart ikke det samme.. Han har ham hver anden weekend og mener at en mand i mit liv vil ha større indflydelse på drengen end en dame i hans liv… Og derfor bør han vide alt… Det må han for min skyld også gerne når jeg finder én, hvorfor ikke bare være ærlig…. Han intruducere hende for ham, og jeg ved det er for at han kan holde helt fri fra kæreste og barn den modsatte weekend for at komme i byen..der er så mange små ting.. Det er fucked og manden er manipulerende… Og jeg arbejder på at blive stærkere så jeg kan sige fra… Min dreng kan ikke rumme det, han skider ikk I fucking 4 dage hen over de weekender han er ved farmand, og jeg skal bruge en uge på at få ham tilbage i vores faste trygge rytme… Jeg sluger 10.000 kameler for ikke at være den bitchy eks kone… Jeg er SÅ træt af diskussioner… Elsker når vi kan tale normalt sammen om vores barn og vise ham at vi kan være sammen og elske knægten…. Vil ikke sige jeg er konflikt sky… Men kampene skal vælges med omhu…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Jeg kender det!

    Der er ikke det jeg ikke er blevet kaldt over de sidste 6 år, fra grisk (har aldrig bedt manden om noget), til psykotisk kælling, fordi jeg mente vores barn ikke reagerede normalt.

    Jeg er blevet politianmeldt, sagsøgt, der er lavet underretninger. Vi har holdt møde på kommunen en gang om måneden, fordi vi ikke kunne tale ordentligt til hinanden. (for man har en grænse hvor man begynder at forsvare sig selv)

    Jeg har hørt historier fra nær og fjern om hvor syg i hovedet jeg er. Mens han er den der politianmeldte, som blev droppet samme dag, pga af sagens absurditet, han har sagsøgt mig, han har stoppet samvær, og har ikke haft det i over er år, han har aflyst sommerferie hos ham 3 dage før børnene skulle derud, han hentede ikke den yngste i dus til hans samvær, så jeg måtte hente en fredag eftermiddag kl 18 hjemme hos pædagogen, jeg kunne blive ved!!

    Alt imens jeg altid har haft tilgangen “hvad hvis situationen var omvendt, hvordan ville jeg så gerne have det”

    “Hans krig” har resulteret i to følelsesmæssigt skadede børn, der er udadreagerende og har det svært socialt, da jeg selvfølgelig har været og er påvirket af de år, med psykiskterror, sammen med de massive svigt far har udsat dem for ved at vælge dem til og fra flere gange.

    At være skilsmisseforældre, det er noget af det sværeste jeg har prøvet, og der er ingen facitliste. Det jeg har lært, er at gå efter bolden og ikke manden.

    Altid godt at tælle til 10inden man reagerer i raseri.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna S.

    Så lige din ex´s instagram. Ikke for at være led, men han virker SÅ utiltalende, det er meget svært at forstille sig, at sådan en intelligent og smuk kvinde som dig har været sammen med ham. Han fremstår overfladisk og enormt selvoptaget. Du skal ikke føle dig mindre værd på grund af ham i 2 sekunder. Han var HELDIG at du overhovedet gad at være sammen med ham til at starte med. Hans tab, ikke dit. KNUS

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Kan kun bakke op i den kommentar! Alexandra – du er SÅ sej en kvinde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg ved PRÆCIS hvordan du har det, jeg kender fuldstændig alt til det, kan virkelig nikke (rimelig aggressivt) genkendende til hver en ting du skriver. Jeg har levet i det, i næsten to år nu, med alle de problemer, slem chikane, krig, fars kæreste der virkelig tror hun er en form for mor, for mit barn. Jeg er i følge alle (selv dem der kendte mig før ham) den onde nu, og ligepræcis den skod kommentar der fra hans tætte familie med “jeg KENDER ham” har jeg også fået, og hvor er det bare frustrerende ikke at kunne åbne deres øjne, så de kan se at den side af ham, kender de altså IKKE. Alle hans evige løgne .. Ihvertfald, du er ikke alene. Langt fra. Og det ved jeg nu at jeg heller ikke er. Vi er seje at vi kommer så godt igennem det, og vores elskede unger er pisse heldige at have så skide modne mødre, der vægter dem højere end noget andet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg står ikke i din situation, og har aldrig gjort det (heldigvis!), men jeg kan virkelig godt sætte mig ind i hvor frustrende det må være.
    Det jeg dog ligger mærke til hver gang i dine opslag er, at du har meget fokus på, at en glad far er en bedre far. MEN! Du skal også huske på dig selv – en glad mor er en endnu bedre mor!
    Du gør det pisse godt, og jeg er dybt imponeret over dig, virkelig! Jeg har selv et barn, og priser mig lykkelig over, at jeg har min bedre halvdel med på sidelinjen. Hvordan gør du det? Du er pisse sej, og du skal fandme huske dig selv – både for din og Eliots skyld! Der skal sættes grænser for ham Piloten, ellers fortsætter han med at drive dig (og os andre, hehe) til vanvid! Glædelig jul til dig og familie, og tak fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kære Alexandra

    Hvor er det godt skrevet. Jeg kan sætte mig ind i alt det du skriver. Jeg har selv gennem mange år været den “onde eks” og blevet kaldt psykopat og psykisk syg af min datters far og bliver det stadig. Min datter er idag teenager og har selv, for nogle år siden, valgt sin far fra. Hun kæmper en masse kampe idag med bl.a. angst, som i stor grad skyldes hendes fars valg i livet. Min datter valgte for ca. 1,5 år siden at genoptage kontakten til sin far. Det har desværre ikke kun været lykkeligt, men været lidt en rushjebane tur for min datter og dermed også for mig. Jeg måtte i foråret søge hjælp til at tackle forholdet mellem min datter og hendes far og det har hjulpet mig en hel del. Desværre så er det den sidste uges tid, gået hen og blevet for meget igen.
    For nylig har han igen fået ny kæreste og denne gang har min datter måtte sige fra, for at beskytte sig selv endnu en gang. Det bliver jo så hurtigt til at det er mig, som står bag og er jaloux (vi gik fra hinanden, da hun var et år, grundet utroskab fra hans side. Jeg ønsker ham på ingen måde tilbage igen) og Hvilket det ikke er, men jeg kan 100 % forstå min datter.
    Jeg ville ønske at han kunne se sig selv fra sin datters synsvinkel, og sætte sig i sin datters sted. Det kommer desværre nok aldrig til at ske.

    Dit blog indlæg rammer spot on – tak for dig og for at du er så ærlig og åben omkring det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg KENDER det fuldstændigt. Jeg er i fuldstændig samme situation som dig. Det er vandvittigt opslidende. Tror de mænd er lidt psykopatiske i deres adfærd, det virker sådan. Mit barn barn vil slet ikke se sin far mere, det er sørgeligt, men det er det han opnår hvis han fortsætter med at prioterer som han gør og behandle dig dårligt, for når jeres søn bliver ældre, kan han godt se hvem der er der for ham betingelsesløst, og så bliver han altså valgt fra, hans far er måske supermand i hans øjne nu, men det bliver han ikke ved med at være. Men du kan desværre ikke ændre ham, han virker fucked up din ex, desværre 🙁 og det bliver desværre som regel værre når de finder en ny partner, for den nye partner er som regel på hans side, og har ikke de samme følelser for jeres søn, måske er han endda “i vejen”, i hendes øjne, er ked af det på dine og Elliots vejne. Det er røv hårdt, og du er pisse SEJ <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Årh jeg kan relatere så meget til det, du skriver !!!!
    Min kæreste og jeg, eller nok rettere eks nu (længere historie), er super uenige om børneopdragelse og alt, hvad det indebærer at have et barn, det gør ondt helt ind i hjertet at være så uenig, fordi jeg bare ikke føler, at han gør det bedste for vores datter !
    Jeg får ondt i maven over bare at tænke på, at han skal passe hende, fordi jeg er bange for, at hun bliver ødelagt med tiden, så jeg forstår dig fuldt ud !
    Det er så frustrerende, og ja, man gør selvfølgelig, hvad man kan, for at få det hele til at gå i spænd, men der er også grænser, og man kan ikke blive ved med at give efter for freden, på et tidspunkt må man sætte foden i jorden og sige, nok er nok, og det er jeg nu heller ikke i tvivl om, at du gør, du er en super mor, virkelig !
    Men det er pisse sårbart og ømt, det er ens store kærlighed, ens kød og blod, og man gør jo alt hvad der står i ens magt for at gøre det bedste for ens guld, løvemødre længe leve !! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Jeg står ikke selv i samme situation, har været barn i sådan en situation eller lignende. Men på trods af jeg ikke er en enlig-mor kan jeg nemt sætte mig ind i de følelser du beskriver og nøj det må være svært!
    Det er jo ens lille menneske det handler om, ens et og alt og når man ikke er enige om tingene er det sgu bare ikke let (forestiller mig det er endnu sværere, når man ikke er sammen).
    Sender tanker og kram i din retning. Håber inderligt i finder en god løsning. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Min datters far og min x, hoppede ud og ind af hendes liv det første år, jeg tillod ham altid at komme når han ville, Han forsvandt så i 3 måneder, og vendte tilbage på e-mail om at nu havde han søgt samvær og han havde fået en kæreste. Jeg prøvede virkelig at være imødekommende, senere fandt jeg så ud af at den nye kæreste så var en af mine tidligere ret gode veninder. Det var virkelig et slag, men for vores datters skyld ville jeg have det skal fungere. Men Uanset hvor meget jeg prøver på at være åben og imødekommende overfor det han gerne vil, oplever jeg desværre at det aldrig bliver nok. Da han havde set vores datter 1 mdr, fast og havde hende første gang selv valgte han at han skulle introduceres for hans kæreste, og bagefter løj han om det. Jeg har valgt at trække mig, og kun give ham det han får nu, ingen lange linjer. Især fordi at han aldrig kan gøre noget den anden vej, og uanset hvor meget godt jeg gør, er jeg altid den der skælder ud og påpeger hans fejl, og det kan jeg åbenbart ikke ændre. Jeg har virkelig gjort at hvad jeg kunne, og nu må jeg ikke engang møde kæresten som er der hver gang min datter er der. Selvom jeg blot ønsker et samarbejde med dem begge, så er det tydeligt at mærke at han har stemplet mig som sur. Så jeg føler med dig… man vil fandme gerne væk fra det lorte stempel, man føler fandme der står sur-røv i panden på en

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ej, den situation lyder helt ufattelig hård. Det er jo då grænseoverskridende på mange måder! Puha ❤️ kærlighed din vej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Da min eks fandt en ny, havd ejet præcis den følelse – Hvorfor var jeg ikke god nok? Nu får hun garanteret alt der jeg drømte om med ham. Det gik jeg sgu også troede på, indtil min ekstremt kloge veninde sagde: “jamen – hun er jo blevet kærester med den samme som du var kærester med? Han ændrer sig jo iiiikke en skid – det forhold kommer til at være en kopi af jeres! Tag fundet bare helt roligt, min skat!”
    Og hun fik jo ret! Selvom de virkelig forsøgte at tale det perfekte billede, viste det sig ko hurtigt at han var præcis som han plejede.. nu er han i endnu et nyt forhold. Og det samme sker igen. Jeg har sgu så ondt af hans nye kæreste. Så jeg krammer hende så snart jeg kan komme til det 😉

    Tanker herfra A! Du er pisse sej😍 sig husk – han ændrer sig ikke.. det kræver altså noget arbejde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Ja, og lige præcis de tanker trøster jeg også nogle gange mig selv med❤️😅 er jeg et modbydeligt menneske😳🙈 tak for beskeden i hvertfald.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Åh hvor jeg føler med dig. Jeg er også den lede og onde x 🙄 jeg snød ham til at købe mig ud af huset og nu kan han ikke sælge det. Det er uden tvivl min skyld. Vi er der hvor al kommunikation er gennem min mand, men eksen vil kun tale i telefon med ham, for så har vi ingen beviser for hvad han siger. Det er så trættende. Nu er han begyndt at svigte vores mindste på 4 år, og jeg ved seriøst ikke hvad jeg skal stille op. Er et dårligt forhold bedre end intet forhold mellem far og søn? Det er så svært når man taler for døve øre.

    Du klarer det så flot, og kæmper for Elliots trivsel. Det virker som om at du er god til at sætte den lille fyr før alt andet. Men jeg håber der findes en måde at begrave stridsøkserne(både for jer og for mig selv om min x), for det er så trættende og opslidende i længden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg kan SÅ godt sætte mig ind i, hvordan du har det. Og det med at tale for døve øre. Og det mdd at alt er over telefon. Hvis du ser vores samtaler på skrift er det mig der hagler ham ned med den ene besked efter den anden. Men det fra telefonenookaldene står jo ingen steder 🤦🏻‍♀️😅 Det er opslidende. Jeg ønsker det begge for os alle!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Uuh.. det lyder sku lidt op af bakke, tror jeg melder mig i koret af veninder, det lyder som om du er meget imødekommende.. jeg er den sure kone 😂 og det fint, mit barns tarv først.. jeg tror på struktur og dialog og hvis vi en dag skulle skilles herhjemme er det en klar aftale at lave et dokument med fælles spille regler, som skal overholdes.. hvorfor ? Fordi vi enige om barnets tarv først.. nemt og sige når man ikke står i situationen 😬 men et fælles dokument kan fx indeholde regler om fast hente og bringe tider, hvem må passe, hvornår må kærester overnatte samtidig med barnet er huset osv.. Jeg håber du finder din vej i det og får en masse gode råd ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det ville jeg elske, men du får ikke den mand til at sætte sin skriftlige aftale nogen som helst steder på noget som helst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg er bare nødt til at sige, du er så berettiget i at føle dig vred og magtesløs i sådan en situation. Og som alle andre også skriver, shit du klarer hele situationen så godt. Ved godt det ikke er pænt at sige, men du virker til at være så meget bedre, og fortjener så meget bedre end det din pilotmand kunne give og nu giver dig som skilsmisseforældre. Han virker til at være så åndssvag, og det er frustrerende at følge med i, at han er så meeega egoistisk og ikke (ligesom dig) sætter jeres barn før noget andet. Og så er du hundrede gange pænere end hende (heller ikke pænt at sige, beklager – men blev bare nødt til at sige, at det er du). Du fortjener virkelig så meget godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Jeg er så meget enig i denne kommentar. Du vægter så meget E’s trivsel og du er han stemme. Du er så rumlig og prøver at gøre det bedste for E. Men det ligner at det kun er en envejskommunikation, for der er ikke specielt meget hjælp, forståelse og engagement at hente hos pilotmanden. Kæmpe. Kram. Til dig Alex. Du er skide sej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Jeg er på en eller anden måde så glad for din kommentar, for jeg har været meget i tvivl om, om jeg i virkeligheden synker lidt lavt når jeg deler sådanne ting, men jeg føler, at jeg den her gang, har gjort det på en velovervejet måde. Det er jo en form for terapi for mig. Det gjorde mig i stand til at kunne dele resten af aftenen med overskud med min søn. Og så føler jeg, at det er virkelog givende for SÅ mange andre kvinder, der sidder i samme situation. Og lige nu føler jeg mig ikke alene. Og den følelse kan jeg næsten ikke holde ud at være i. Langt svar. Men TAK ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hej Alexandra, jeg har desværre ikke prøvet at være “den onde eks”.. Men jeg er et barn af dette tilfælde… Hvad der er rigtig at gøre ved jeg faktisk ikke.. Men jeg ved at min far har ødelagt mig med hans valg og hans valg om af bolle uden om. Mine forældre blev først skilt da jeg var 28 år, og jeg sidder idag som 33 årige, på antidepressiv tildels på grund af min fars opførsel.. en stor del faktisk, men der er en masse andet lort med indover derfra…
    Min mor og jeg er tætte.. Hun valgt den “høje” vej, som du også tager, og det er jeg faktisk rigtig glad for, selvom jeg nogen gange godt kan tænke at hun burde have gjort en masse andet.. Men er tænker jeg så, om jeg måske have følt mig svigtet af begge mine forældre, hvis hun havde synket ned på et andet niveau.. Så selvom hun sidder såret, og det tager tid af hele hendes sår, så ved hun at jeg er ser fordi jeg oprigtigt elsker hende pga. Hendes valg FOR MIG…
    Det er svært af svare på hvad du skal gøre når det ikke er mere konkret, men du har helt ret i at ting kan skade børn. Både hvad piloten gør, men også din måde at håndtere det på..!
    Håber at du finder en løsning for dig selv og din lille mand…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det kan jeg godt forstå. Og pointen var heller ikke at i skulle svare mig på, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne sagtens have været tarvelig og skrive alle sandhedderne ned og så var i klar til starte et bål sammen med mig, men jeg er også mødt til at tænke på, at mit mål ikke er at bevise overfor farmand og mig selv, at jeg har ret. Det er snarere at komme ud med de følelser jeg tror, mange skilsmisseforældre sidder med. Alt er ømt og sårbart, fordi det er ens kæreste eje det gælder. Det er svært at være i. ❤️ Og sådan som du har det i dag, det er jo netop det vi forældre helst vild undgå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hej Alexandra, jeg har desværre ikke prøvet at være “den onde eks”.. Men jeg er et barn af dette tilfælde… Hvad der er rigtig at gøre ved jeg faktisk ikke.. Men jeg ved at min far har ødelagt mig med hans valg og hans valg om af bolle uden om. Mine forældre blev først skilt da jeg var 28 år, og jeg sidder idag som 33 årige, på antidepressiv tildels på grund af min fars opførsel.. en stor del faktisk, men der er en masse andet lort med indover derfra…
    Min mor og jeg er tætte.. Hun valgt den “høje” vej, som du også tager, og det er jeg faktisk rigtig glad for, selvom jeg nogen gange godt kan tænke at hun burde have gjort en masse andet.. Men er tænker jeg så, om jeg måske have følt mig svigtet af begge mine forældre, hvis hun havde synket ned på et andet niveau.. Så selvom hun sidder såret, og det tager tid af hele hendes sår, så ved hun at jeg er ser fordi jeg oprigtigt elsker hende pga. Hendes valg FOR MIG…
    Det er svært af svare på hvad du skal gøre når det ikke er mere konkret, men du har helt ret i at ting kan skade børn. Både hvad piloten gør, men også din måde at håndtere det på..!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Vores historie er slet ikke lig hinanden. Og her gik der 1,5 års bekendtskab og et år som kærester før jeg mødte børnene.
    Men bare for at sige, at det er heller ikke nemt at være den nye kæreste, der står som vidne og brik i alt det der rod, uden egentlig at kunne gøre til og fra med noget.
    Håber alt løser sig for jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Nej og det ved jeg ❤️ må være skide frusterende til tider. Og jo ældre man bliver jo større er sandsynligheden for, at der følger bagage med, så tænker at emnet er super relevant.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Måtte bare lige skrive.. Selvfølgelig er det svært, det kunne jeg forestille mig. Men man har jo som kæreste selv valgt det. Det har barnet ikke. Man er også bare nødt til at tænke på, at det jo ikke er dit barn. Det skal først og fremmest kunne fungere for barnet. Jeg ville blive tosset, hvis min eks-kærestes nye kæreste følte sig “uretfærdigt behandlet”, fordi hendes behov ikke var taget med i ligningen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Du har misforstået mit budskab. Det er ikke egne behov, jeg tænker på. Det er svært at være vidne til det svære samarbejde. Det er svært, at være den der holder af mennesket, der står med al den frustration og man kan ikke gøre noget for at hjælpe situationen. Og det er svært at blive gjort til en del af problemet, selvom man som “den nye kæreste” bare et menneske, der har forelsket sig i et menneske med børn. Og som kan komme med foreslag til, hvordan man selv tænker den bedste måde kunne være at introducere til eksen eller børnene, men egentlig ikke er den med det sidste ord, fordi det jo ikke er egne børn. At kan jo godt som den nye kæreste, synes at det er mest skånsomt at vente, at mødes først som venner eller lignende, uden at børnenes far er enig.
      Og så kan det være svært også for den nye kæreste, at vide hvordan man skal agere bedst ud fra, hvad der vil være bedst for det barn, man ikke kender. Og man kan have lyst til at have en dialog med børnenes mor, for også at vise at man er samarbejdsvillig og ønsker at fælles blive enig om, hvordan situationen håndteres bedst, mens man godt kan mærke at relationen er så betændt, at man helst ikke skal blande sig for meget. Og det er ubehageligt at føle børnenes mors modstand mod én, mens man ikke rigtig føler, at man helt kan gøre for det, fordi man netop ikke har nogen særlig indflydelse på situationen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denkreativepaedagog

    Skide godt skrevet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luise

    Søde Alex, det er ikke kun single mødre der forstår dig! Jeg er sammen med mine børns far, og skulle vi på et tidspunkt gå fra hinanden, er jeg sikker på jeg ville have det på samme måde! ♡♡

    Du er den skønneste mor for lille (store) E! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MigogminTinderbaby

      Det er jeg virkelig glad for at høre ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Om du er modbydelig? Nej, overhovedet ikke da! Sgu nærmere realist😆😆 For de der mænd, de ændrer sig virkelig ikke! Det kræver hårdt arbejde at arbejde med sig selv! Det ved jeg og det ved du i særdeleshed også, ikk? ❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hane uden hoved